Esajas 46

1 Bel synker i Knæ, Nebo synker sammen, deres Billeder lægger man paa Dyr og Fæ; hvad I bare, læsses som en Byrde paa de trætte Dyr.

Bel loe amtim boeh, Nebo doeh angam sut boeh; nihcae ih krang loe khok palito kaom moinawk hanah phawh o sak; to hmuen loe moinawk han hmuen kazit ah oh, thacak ai moi han cae loe kazit parai hmuen ah oh pae.

2 De synke sammen, de synke i Knæ til Hobe, de kunne ikke undkomme med Byrden; men de selv maa gaa i Fangenskab.

Nihcae loe lu thuk o moe, nawnto angam o sut boeh; hmuenzit hoiah loih o thai ai; angmacae doeh tamna ah caeh o boeh.

3 Hører mig, Jakobs Hus og alle I overblevne af Israels Hus, I, som ere lagte paa mig fra Moders Liv af, I, som bæres af mig fra Moders Skød af!

Jakob imthung takoh ka lok hae tahngai oh; kanghmat Israel imthung takoh, tapen tangsuek nathuem hoiah kang patawnh moe, zokthung hoiah ni kang moek boeh;

4 Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

na mitong o moe, sam na pok o karoek to kai loe to baktih kami ah ka oh; kang sak baktih toengah kang khet han; kang moek moe, kang pahlong han.

5 Ved hvem ville I ligne mig, eller med hvem ville I stille mig sammen? og hvem ville I maale mig med, at vi skulle være hverandre lige?

Kai hae mi hoiah maw nang hmong o sak moe, mi hoiah maw nang van o sak? Kai loe mi hoiah maw nang patah o moe, mi hoiah maw nang zun o sak?

6 De ryste Guld ud af Pungen og veje Sølv paa Vægten, de lønne en Guldsmed, at han skal gøre en Gud deraf, for hvilken de falde paa Knæ og nedbøje sig.

Nihcae loe angmacae ih pasah thung ih sui to pakong o, sumkanglung to tah o moe, sui sah kop kami to a tlai o; sui sah kop kami mah nihcae hanah sithaw to sak pae; ue, a sak pacoengah a hmaa ah akuep o moe, a bok o.

7 De løfte den op, de bære den paa Skuldrene og sætte den paa dens Sted; der staar den, den viger ikke fra sit Sted, vil nogen end raabe til den, skal den dog ikke svare, den kan ikke frelse nogen af hans Nød.

Angmacae palaeng ah a thuengh o moe, aput o; a oh o haih ahmuen ah caeh o haih moe, to ah angdoet o sak; to krang loe ohhaih ahmuen hoiah angthui thai ai; ue, anih to kawk o, toe pathim pae thai ai, raihaih thung hoiah doeh pahlong thai ai.

8 Kommer dette i Hu og værer mandige; I Overtrædere! lægger det paa Hjerte!

Hae hae pakuem o poe ah loe kaminawk khaeah patuek oh; Aw nangcae hmuen sah pazae kaminawk, palung thungah pakuem oh.

9 Kommer de forrige Ting fra gammel Tid i Hu; thi jeg er Gud og ingen ydermere, ja, jeg er Gud, og ingen er som jeg,

Canghnii ih hmuennawk to pakuem oh; Kai loe Sithaw ah ka oh, kai ai ah loe kalah Sithaw roe om ai; Kai baktih Sithaw kalah mi doeh om ai.

10 jeg, som fra Begyndelsen kundgør Enden og fra fordums Tid de Ting, som end ikke ere skete; jeg, som siger: Mit Raad skal bestaa, og jeg vil gøre alt det, som mig behager;

Tangsuek hoi boeng khoek to kaom ai vop hmuennawk kawng to canghnii hoiah ka thuih coek boeh; ka thuih ih lok loe cak poe tih, ka koeh ih hmuennawk to ka sak boih han.

11 jeg, som kalder en Rovfugl fra Østen, en Mand, som skal gøre efter mit Raad, fra et langt fraliggende Land; jeg har baade talt det og vil lade det komme, og jeg har beskikket det, jeg vil ogsaa udføre det.

Moi kacaa tavaanawk to ni angzae bang hoiah ka kawk moe, ka thuih ih lok to acungsak hanah, angthla parai prae hoiah kami to ka kawk; ue, ka thuih pacoeng boeh loe ka thuih ih lok baktiah kang coengsak han; sak ka tim boeh loe ka sak ngaep pacae han.

12 Hører mig, I, som ere stolte i Hjertet! I, som ere langt fra Retfærdighed!

Palungthah kami, toenghaih hoiah angthla kaminawk, ka lok hae tahngai oh;

13 Jeg har ladet min Retfærdighed komme nær til, den er ikke langt borte, og min Frelse tøver ikke; jeg vil give Frelse i Zion og min Herlighed over Israel.

Ka toenghaih to kanghnai ah ka sin han; angthla ah om mak ai; ka pahlonghaih doeh akra mak ai; ka pahlonghaih to Zion khaeah ka paek moe, ka lensawkhaih to Israel khaeah ka paek han.