Esajas 45
1 Saa siger Herren til sin Salvede, til Kyrus, hvem jeg tog ved hans højre Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse Bæltet af Kongers Lænd for at aabne Døre og for at holde Porte oplukkede for ham:
Pǝrwǝrdigar Ɵzi «mǝsiⱨ ⱪilƣini»ƣa, Yǝni ǝllǝrni uningƣa beⱪindurux üqün Ɵzi ong ⱪolidin tutup yɵligǝn Ⱪorǝxkǝ mundaⱪ dǝydu: — (Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn uning aldida padixaⱨlarning tambilini yǝxtürüp yalingaqlitimǝn, «Ⱪox ⱪanatliⱪ dǝrwazilar»ni uning aldida eqip berimǝn, Xuning bilǝn ⱪowuⱪlar ikkinqi etilmǝydu) —
2 Jeg vil gaa frem for dit Ansigt og gøre Bakker jævne; jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.
«Mǝn sening aldingda mengip egizliklǝrni tüz ⱪilimǝn; Mis dǝrwazilarni qeⱪip taxlaymǝn, Tɵmür taⱪaⱪlirini sunduruwetimǝn;
3 Jeg vil give dig Liggendefæ, som er skjult i Mørke, og Klenodier, som ere gemte i Løn, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved dit Navn.
Wǝ sanga ⱪarangƣuluⱪtiki gɵⱨǝrlǝrni, Mǝhpiy jaylarda saⱪlanƣan yoxurun bayliⱪlarni berimǝn; Xuning bilǝn ɵzünggǝ isim ⱪoyup seni qaⱪirƣuqini, Yǝni Mǝn Pǝrwǝrdigarni Israilning Hudasi dǝp bilip yetisǝn.
4 For min Tjener Jakobs Skyld og for Israels, min udvalgtes Skyld, kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnede dig ved Hædersnavn, enddog du kendte mig ikke.
Mǝn Ɵz ⱪulum Yaⱪup, Yǝni Ɵz talliƣinim Israil üqün, Ismingni ɵzüm ⱪoyƣan; Sǝn Meni bilmigining bilǝn, Mǝn yǝnila sanga isim ⱪoydum.
5 Jeg er Herren og ingen ydermere, der er ingen Gud uden jeg; jeg vil omgjorde dig, enddog du kender mig ikke,
Mǝn bolsam Pǝrwǝrdigar, Mǝndin baxⱪa biri yoⱪ; Mǝndin baxⱪa Huda yoⱪtur; Sǝn Meni tonumiƣining bilǝn, Mǝn belingni baƣlap qingittimki,
6 paa det de fra Solens Opgang og fra dens Nedgang skulle vide, at der er ingen uden jeg; jeg er Herren og ingen ydermere,
Künqiⱪixtin künpetixⱪiqǝ bolƣanlarning ⱨǝmmisi Mǝndin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ birining yoⱪluⱪini bilip yetidu; Mǝn bolsam Pǝrwǝrdigar, baxⱪa biri yoⱪtur.
7 jeg, som danner Lyset og skaber Mørket, jeg, som gør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gør alle disse Ting.
Nurni xǝkillǝndürgüqi, ⱪarangƣuluⱪni Yaratⱪuqidurmǝn, Bǝht-hatirjǝmlikni Yasiƣuqi, balayi’apǝtni Yaratⱪuqidurmǝn; Muxularning ⱨǝmmisini ⱪilƣuqi Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn».
8 Drypper, I Himle! fra oven ned, og strømmer, I øverste Skyer, med Retfærdighed! Jorden oplade sig for at frembære Frelsens Frugt og for at lade Retfærdighed oprinde tillige! jeg Herren, jeg har skabt det.
— «I asmanlar, yuⱪiridin yaƣdurup beringlar, Bulutlarmu ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ tɵküp bǝrsun; Yǝr-zemin eqilsun; Nijat ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ mewǝ bǝrsun; Zemin ikkisini tǝng ɵstürsun! Mǝn, Pǝrwǝrdigar, buni yaratmay ⱪoymaymǝn».
9 Ve den, som trætter med den, der dannede ham, det Potteskaar, ligt andre Potteskaar af Jord! Mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gør du? eller kan dit Værk sige: Han har ingen Hænder?
— «Ɵz Yaratⱪuqisining üstidin ǝrz ⱪilmaⱪqi bolƣanƣa way! U yǝr-zemindiki qinǝ parqiliri arisidiki bir parqisi, halas! Seƣiz lay ɵzini xǝkillǝndürgüqi sapalqiƣa: — «Sǝn nemǝ yasawatisǝn?» desǝ, Yaki yasiƣining sanga: «Sening ⱪolung yoⱪ» desǝ bolamdu?
10 Ve den, som siger til Faderen: Hvad avler du? og til Kvinden: Hvad føder du?
Ɵz atisiƣa: «Sǝn nemǝ tuƣdurmaⱪqi?» Yaki bir ayalƣa: — «Seni nemining tolƣiⱪi tutti?» — dǝp soriƣanƣa way!
11 Saa siger Herren, Israels Hellige og Skaber: Spørger mig om de tilkommende Ting; ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gerning?
Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi, yǝni uni Yasiƣuqi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Əmdi kǝlgüsi ixlar toƣruluⱪ sorimaⱪqimusilǝr yǝnǝ? Ɵz oƣullirim toƣruluⱪ, Ɵz ⱪolumda ixliginim toƣruluⱪ Manga buyruⱪ bǝrmǝkqimusilǝr!?
12 Jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa; mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
Mǝn pǝⱪǝtla yǝr-zeminni yasiƣan, uningƣa insanni Yaratⱪuqidurmǝn, halas! Ɵz ⱪolum bolsa asmanlarni kǝrgǝn; Ularning samawi ⱪoxunlirinimu sǝpkǝ salƣanmǝn.
13 Jeg opvækker ham i Retfærdighed og vil jævne alle hans Veje; han skal bygge min Stad og løslade mine bortførte, ikke for Løsepenge, ej heller for Skænk, siger den Herre Zebaoth.
Mǝn uni ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn turƣuzƣan, Uning barliⱪ yollirini tüz ⱪildim; U bolsa xǝⱨirimni ⱪuridu, Nǝ ⱨǝⱪ nǝ in’am sorimay u Manga tǝwǝ bolƣan ǝsirlǝrni ⱪoyup beridu» — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
14 Saa siger Herren: Ægyptens Arbejde og Morlands Købmandsskab, samt Sabæerne, de høje Folk, skulle komme til dig, og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme; for dig skulle de nedbøje sig, de skulle bønfalde dig og sige: Kun hos dig er Gud, og der er ingen ydermere, ingen Gud.
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Misirning mǝⱨsulatliri, Efiopiyǝning wǝ egiz boyluⱪlar bolƣan Sabiyliⱪlarning malliri sanga ɵtidu; Ular ɵzliri seningki bolidu, Sanga ǝgixip mangidu; Ɵzliri kixǝn-zǝnjirlǝngǝn peti sǝn tǝrǝpkǝ ɵtidu, Ular sanga bax urup sǝndin iltija bilǝn ɵtünüp: — «Bǝrⱨǝⱪ, Tǝngri sǝndǝ turidu, baxⱪa biri yoⱪ, baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ Huda yoⱪtur» dǝp etirap ⱪilidu.
15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud er en Frelser.
«I Israilning Hudasi, Nijatkar, dǝrⱨǝⱪiⱪǝt Ɵzini yoxuruwalƣuqi bir Tǝngridursǝn!».
16 De blive beskæmmede, ja de blive alle til Skamme; de gaa alle bort med Skændsel, de, som forfærdige Afgudsbilleder.
Ular ⱨǝmmisi istisnasiz hijil bolup, xǝrmǝndǝ bolidu; Mǝbudni yasiƣanlar xǝrmǝndǝ bolup, birliktǝ ketip ⱪalidu;
17 Israel er frelst ved Herren med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.
Israil bolsa Pǝrwǝrdigar tǝripidin mǝnggülük nijat-ⱪutulux bilǝn ⱪutⱪuzulidu; Əbǝdil’ǝbǝdgiqǝ hijil bolmaysilǝr, Ⱨeq xǝrmǝndiqilikni kɵrmǝysilǝr.
18 Thi saa siger Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, og som gjorde den, han, som beredte den og ikke skabte den til at være øde, men dannede den til at beboes: Jeg er Herren, og der er ingen ydermere.
Qünki asmanlarni yaratⱪan, yǝr-zeminni xǝkillǝndürüp yasiƣan, uni mǝzmut ⱪilƣan Huda bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — (U uni ⱪuruⱪ-mǝnisiz boluxⱪa ǝmǝs, bǝlki adǝmzatning turalƣusi boluxⱪa yaratⱪanidi) «Mǝn bolsam Pǝrwǝrdigar, baxⱪa biri yoⱪtur;
19 Ikke i Løndom har jeg talt, ikke paa Jordens mørke Steder; jeg har ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgæves, jeg er Herren, som taler Retfærdighed, som forkynder Retvished.
— Mǝn mǝhpiy ⱨalda yaki zemindiki birǝr ⱪarangƣu jayda sɵz ⱪilƣan ǝmǝsmǝn; Mǝn Yaⱪupⱪa: «Meni izdixinglar biⱨudilik» degǝn ǝmǝsmǝn; Mǝn Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪ sɵzlǝymǝn, Tüz gǝp ⱪilimǝn;
20 Samler eder og kommer, ja, kommer frem til Hobe, I undkomne af Hedningerne! de, som bære deres udskaarne Træbilleder, og som bede til en Gud, der ikke kan frelse, de vide intet.
Yiƣilinglar, kelinglar; I ǝllǝrdin ⱪaqⱪanlar, jǝm bolup Manga yeⱪinlixinglar; Ɵzi oyƣan butni kɵtürüp, ⱨeq ⱪutⱪuzalmaydiƣan bir «ilaⱨ»ⱪa dua ⱪilip yüridiƣanlarning bolsa ⱨeq bilimi yoⱪtur.
21 Forkynder og kommer frem med noget! ja, lad dem raadføre sig med hverandre: Hvo har ladet dette høres fra fordums Tid, hvo har kundgjort det fra Arilds Tid? mon ikke jeg, Herren? thi der er ingen Gud ydermere uden jeg, en retfærdig Gud og Frelser, der er ingen uden jeg.
Əmdi ular ɵz gǝplirini bayan ⱪilix üqün yeⱪin kǝlsun; Mǝyli, ular mǝsliⱨǝtlixip baⱪsun! Kim muxu ixni ⱪǝdimdinla jakarliƣanidi? Kim uzundin beri uni bayan ⱪilƣan? U Mǝn Pǝrwǝrdigar ǝmǝsmu? Dǝrwǝⱪǝ, Mǝndin baxⱪa ⱨeq ilaⱨ yoⱪtur; Ⱨǝm adil Huda ⱨǝm Ⱪutⱪuzƣuqidurmǝn; Mǝndin baxⱪa biri yoⱪtur.
22 Vender eder til mig, og bliver frelste, alle I fra Jordens Ender! thi jeg er Gud og ingen ydermere.
I yǝr-zeminning qǝt-yaⱪiliridikilǝr, Manga tǝlpünüp ⱪutⱪuzulunglar! Qünki Mǝn Tǝngridurmǝn, baxⱪa ⱨeqbiri yoⱪtur;
23 Jeg har svoret ved mig selv, af Retfærdigheds Mund udgik et Ord, og det skal ikke tages tilbage: At for mig skal hvert Knæ bøje sig, til mig skal hver Tunge sværge.
Mǝn Ɵzüm bilǝn ⱪǝsǝm iqkǝnmǝn, Muxu sɵz ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn aƣzimdin qiⱪti, ⱨǝrgiz ⱪaytmaydu: — «Manga barliⱪ tizlar pükülidu, Barliⱪ tillar Manga [itaǝt iqidǝ] ⱪǝsǝm iqidu».
24 Kun i Herren, siger man om mig, er Retfærdighed og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som vredes paa ham, skulle beskæmmes.
Xu qaƣda: «Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ wǝ küq bolsa pǝⱪǝt Pǝrwǝrdigardidur» — deyilidu, Kixilǝr dǝl Uningla ⱪexiƣa kelidu; Ƣaljirlixip, uningƣa ƣǝzǝplǝngǝnlǝrning ⱨǝmmisi xǝrmǝndǝ bolidu.
25 I Herren skal al Israels Sæd retfærdiggøres og prise sig.
Israilning ǝwladlirining ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigar tǝripidin ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilinidu, Wǝ ular Uni danglixidu.
