Esajas 45
1 Saa siger Herren til sin Salvede, til Kyrus, hvem jeg tog ved hans højre Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse Bæltet af Kongers Lænd for at aabne Døre og for at holde Porte oplukkede for ham:
Hiche hi Pakaiyin athaonupa, akhut jet lama thaneina pea chun Cyprus jah’a asei ahi. Ama masanga chu leng hat tah ho jong chu kichatna thangoi jeng diu, akulpi’u kelkotpi jong chu kihonglha ding, kikhah kit talou hel ding ahitai.
2 Jeg vil gaa frem for dit Ansigt og gøre Bakker jævne; jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.
Hiche hi Pakiyin thusei, “Cyrus, nangma masanga keima cheng ting, lhangsang ho chu kasuhcham ding ahi. Keiman Sum’enga kisem kelkotpi jong chu kasuhchip’a, chule thih jol ho jong katanboh pai ding ahi.
3 Jeg vil give dig Liggendefæ, som er skjult i Mørke, og Klenodier, som ere gemte i Løn, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved dit Navn.
Chule keiman athim laiya guhthim gou kikhol ho chu kapeh ding nahi. Hiche kabol ding hi nangman keima Pakai, Israel Pathen, nakoupa chu kahi tihi nahetdohna ding ahi.
4 For min Tjener Jakobs Skyld og for Israels, min udvalgtes Skyld, kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnede dig ved Hædersnavn, enddog du kendte mig ikke.
Chule hiche tong dinga hi keiman nangma ipi jeh’a kakou hija? Keima eina helou hella ipi jeh’a namina kakou nahi ham? Hiche hi kalhacha Jacob ka khohsah’a, ka lhendoh Israel jeh jal ahi.
5 Jeg er Herren og ingen ydermere, der er ingen Gud uden jeg; jeg vil omgjorde dig, enddog du kender mig ikke,
Keima Pakai chu kahin, Kei tailou Pathen adang aumpoi. Nangman neihet louhel jeng vang'in, Keiman galsatna’a dinga kagon tup chet nahi.
6 paa det de fra Solens Opgang og fra dens Nedgang skulle vide, at der er ingen uden jeg; jeg er Herren og ingen ydermere,
Hijeh’a hi vannoi pumpi, so lama kona lhum lam geija mihon Pathen dang aumpoi, keima Pakai kahin, adang aum lou ahet doh dingu ahi.
7 jeg, som danner Lyset og skaber Mørket, jeg, som gør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gør alle disse Ting.
Keiman vah kasema, muthim jong kakoi ahi. Keiman phat phatpet le phat setpet kakoi ahi. Keima hi Pakai hiche ho jouse bolldoh’a chu kahi.
8 Drypper, I Himle! fra oven ned, og strømmer, I øverste Skyer, med Retfærdighed! Jorden oplade sig for at frembære Frelsens Frugt og for at lade Retfærdighed oprinde tillige! jeg Herren, jeg har skabt det.
Vo Vanho, kihongdoh’uvin, chule na chonphat nau chu hin bung lhauvin. Leiset hung kikeh len hen, chuteng huhhingna le chonphatna hung kilangdoh khomu diu ahi, keima Pakaiyin kasem ahiuve.
9 Ve den, som trætter med den, der dannede ham, det Potteskaar, ligt andre Potteskaar af Jord! Mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gør du? eller kan dit Værk sige: Han har ingen Hænder?
Asempa to kinel ngam hon itobang lung hemna ahin todiu hitam? Lei ngan’a kisem bel chun beldengpa chu akinelpi thei ngai jem? Lei nganin ameh nempa jah’a, kingah jengin, nabol khel tai tia asei ngai jem? Bel chun navet kilomo tave, tia aseidi ham?
10 Ve den, som siger til Faderen: Hvad avler du? og til Kvinden: Hvad føder du?
Chapang hung peng til chun apa jah’a, ‘Ipi jeh’a anapeng kahim?’Ahilouleh anu koma chu, ‘ipi dinga hitia hi neisem ham?’ati ngai jem?
11 Saa siger Herren, Israels Hellige og Skaber: Spørger mig om de tilkommende Ting; ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gerning?
Hiche hi Pakai, Israel Athengpa le na Sempa’n asei jin, “Kachate dinga kathilbol nadoh’a? Ka khut na ka thilbol’ho hi nangma thupeh jal ham?
12 Jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa; mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
Keima leiset sempa le asunga chenga mihemte hin sema chu kahi. Ka khut tah’a van thanjol kahin jahdoh ahi. Asunga umho (ahsiho)jouse hi ka thupeh’a kon ahiuve.
13 Jeg opvækker ham i Retfærdighed og vil jævne alle hans Veje; han skal bygge min Stad og løslade mine bortførte, ikke for Løsepenge, ej heller for Skænk, siger den Herre Zebaoth.
Keiman chonphatna lunggon kanei subulhit dinga Cyrus katildoh’a, chule abol dingho kahil ding ahi. Ama’n tohman muding lung gellouva khopi asahdoh kit ding chule ka mite sohchang ho alhadoh ding ahi, tia Keima, Vana Galmi janel Pakai chun ka phondohsa ahitai.
14 Saa siger Herren: Ægyptens Arbejde og Morlands Købmandsskab, samt Sabæerne, de høje Folk, skulle komme til dig, og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme; for dig skulle de nedbøje sig, de skulle bønfalde dig og sige: Kun hos dig er Gud, og der er ingen ydermere, ingen Gud.
Hiche hi Pakaiyin aseiye: “Nangman Aigupta mite, Ethiopia mite le Sabea mite chunga vai nahom ding ahi. Amaho chu akivei nau thil puma nahenga hung dingu, chule anei hou chu aboncha nanga ding ahije. Amaho chu thih khaova nahena soh’a na kalai ding, na masanga hung dilsu’uva: ‘Pathen’in na’umpi, Ama bou hi Pathen khatseh chu ahin, Pathen adang aumpoi’ tia ahin sei dingu ahi.
15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud er en Frelser.
Tahbeh mongin, ei-Huhhingpa’u, Vo Israel Pathen, nangman kidangtah’in na natonge.
16 De blive beskæmmede, ja de blive alle til Skamme; de gaa alle bort med Skændsel, de, som forfærdige Afgudsbilleder.
Akhut them’a milim sema pangho chu kijumso ding ahiuve. Amaho abonuva lungsetna changlou diu ahi.
17 Israel er frelst ved Herren med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.
Hinla Pakaiyin ami Israelte chu, tonsot ahuhhingna’a ahuhdoh ding ahi. Tonsot khanglhun keija amaho hi Avella kijumso talouhel dingu chule atomo tah lou hel dingu ahi.
18 Thi saa siger Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, og som gjorde den, han, som beredte den og ikke skabte den til at være øde, men dannede den til at beboes: Jeg er Herren, og der er ingen ydermere.
Ajeh iham itileh Pathen hi phatah ahi, chule vanho le leiset hi asemin chule ijakai ama muncheh’a akoi ahi. Aman vannoi hi chenna dingin asemin, agoh’a koiden agot ahipoi, Keima Pakai chu kahije ati.
19 Ikke i Løndom har jeg talt, ikke paa Jordens mørke Steder; jeg har ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgæves, jeg er Herren, som taler Retfærdighed, som forkynder Retvished.
Keiman jalhanga thutep hi ngamtah’a kaphondoh ahin, Keiman munthim ningkoi khatna aguh’a aw’thol’a thusei kahipoi. Keima hi eikimudoh joulou ding hitaleh, keiman Israel techu keima eihol dinguva jong kaseipeh lou ding ahi. Keima Pakaiyin thutah bou kaseija chule adih bou chu kaphondoh ahije.
20 Samler eder og kommer, ja, kommer frem til Hobe, I undkomne af Hedningerne! de, som bære deres udskaarne Træbilleder, og som bede til en Gud, der ikke kan frelse, de vide intet.
Hung unlang chule hung kikhomun, kol kimvella um chitin-nam tinte. Itobang loma ngol hiuva thinga lim asemuva chule ahuhhing thei lou dingu pathen ati hou henga tao hiu vem!
21 Forkynder og kommer frem med noget! ja, lad dem raadføre sig med hverandre: Hvo har ladet dette høres fra fordums Tid, hvo har kundgjort det fra Arilds Tid? mon ikke jeg, Herren? thi der er ingen Gud ydermere uden jeg, en retfærdig Gud og Frelser, der er ingen uden jeg.
Kihou toh unlang, nachung chang thu’u kiseilhah un. Kikhom khom’unlang ipi sei nom naneiju gel lhauvin. Hicheho hetna dinga hitih chanpihi kon ahetsah hija hitam? Limsem thu hoipenin ahung lhung dingho chu naseipeh khah mongu vem? Keima Pakai sei hilou ham? Ajeh chu Keima tilou Pathen achonpha’a le huhhingpu adang aumpoi. Kei tilou adang koima aumpoi.
22 Vender eder til mig, og bliver frelste, alle I fra Jordens Ender! thi jeg er Gud og ingen ydermere.
Vannoi mite jousen huhhingna dingin eihin veu hen! Ajeh iham itileh keima Pathen kahi, koima dang aum dehpoi.
23 Jeg har svoret ved mig selv, af Retfærdigheds Mund udgik et Ord, og det skal ikke tages tilbage: At for mig skal hvert Knæ bøje sig, til mig skal hver Tunge sværge.
Keima kamin panna kihahsel’a kahi. Keiman thutah ka seidoh ahitai, Keima ka thuseija nungtol kit ding ka hitapoi: Khup jouse kahenga hung dilsu dingu chule lei jousen Keima eiphondoh ding ahiuve.
24 Kun i Herren, siger man om mig, er Retfærdighed og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som vredes paa ham, skulle beskæmmes.
Miho chun, “Pakai hi kei dinga ka chonphatna le ka thahatna ahi” tia aphondoh dingu ahi. Chule amatoh kinaho chu akoma hunguva jacha ding ahiuve.
25 I Herren skal al Israels Sæd retfærdiggøres og prise sig.
Pakaiya Israel chu akhang khanga themchang ding ahiuve, chule Ama’a kisong ding ahiuve.
