< Esajas 45 >

1 Saa siger Herren til sin Salvede, til Kyrus, hvem jeg tog ved hans højre Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse Bæltet af Kongers Lænd for at aabne Døre og for at holde Porte oplukkede for ham:
Amah kah a koelh Cyrus te BOEIPA loh, “Namtom rhoek te a mikhmuh ah hnaa hamla a bantang kut te ka moem pah. A mikhmuh ah thohkhaih rhoek te ong hamla manghai rhoek cinghen khaw ka hlam pah ni. Te vaengah vongka te kalh uh mahpawh.
2 Jeg vil gaa frem for dit Ansigt og gøre Bakker jævne; jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.
Kamah he na mikhmuh ah ka pongpa vetih ngoem te ka nolh rhoe ka nolh ni. Rhohum thohkhaih te ka thuk vetih thi thohkalh ka tloek ni.
3 Jeg vil give dig Liggendefæ, som er skjult i Mørke, og Klenodier, som ere gemte i Løn, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved dit Navn.
Hmaisuep khuikah thakvoh neh a huephael kah kawn te nang taengah kam paek bitni. Te daengah ni BOEIPA kamah he na ming neh aka khue Israel Pathen la na ming eh.
4 For min Tjener Jakobs Skyld og for Israels, min udvalgtes Skyld, kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnede dig ved Hædersnavn, enddog du kendte mig ikke.
Ka sal Jakob neh ka coelh Israel ham nang te na ming nen ni kang khue. Kai nan ming pawt cakhaw nang kan mingkhaep coeng.
5 Jeg er Herren og ingen ydermere, der er ingen Gud uden jeg; jeg vil omgjorde dig, enddog du kender mig ikke,
Kai he Yahovah ni. Kai kah a voelah a tloe a om moenih, pathen tloe khaw a om moenih. Nang te kam poeh mai cakhaw kai nan ming hae moenih.
6 paa det de fra Solens Opgang og fra dens Nedgang skulle vide, at der er ingen uden jeg; jeg er Herren og ingen ydermere,
Kai Yahovah kamah pawt atah a tloe om pawt tih a tloe a om pawt te khocuk khomik taeng lamloh khotlak duela ming uh saeh.
7 jeg, som danner Lyset og skaber Mørket, jeg, som gør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gør alle disse Ting.
Vangnah aka hlinsai tih a hmuep aka suen. Rhoepnah aka saii tih boethae aka suen. Te rhoek boeih aka saii khaw BOEIPA kamah ni.
8 Drypper, I Himle! fra oven ned, og strømmer, I øverste Skyer, med Retfærdighed! Jorden oplade sig for at frembære Frelsens Frugt og for at lade Retfærdighed oprinde tillige! jeg Herren, jeg har skabt det.
Vaan khaw a so lamkah ha pha lamtah khomong khaw duengnah ha sih saeh. Diklai te ong uh saeh lamtah daemnah loh thaihsu saeh. Duengnah khaw cuen laeh saeh. Te te kai Yahovah long ni ka suen.
9 Ve den, som trætter med den, der dannede ham, det Potteskaar, ligt andre Potteskaar af Jord! Mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gør du? eller kan dit Værk sige: Han har ingen Hænder?
Anunae, diklai paikaek lakli kah paikaek pakhat loh amah aka hlinsai te a oelh mai. Amlai loh amah aka picai te, “Nang kah bisai khaw banim na saii dae, a kut khaw om pawt nim?” a ti nah cop a?
10 Ve den, som siger til Faderen: Hvad avler du? og til Kvinden: Hvad føder du?
Anunae, a napa la, “Balae tih nan sak,” a manu te, “Balae tih nan yom?” aka ti mai.
11 Saa siger Herren, Israels Hellige og Skaber: Spørger mig om de tilkommende Ting; ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gerning?
Israel kah Yahovah cim neh anih aka hlinsai loh, “Aka thoeng ham te kamah n'dawt lah. Ka ca rhoek ham neh ka kut dongkah bisai ham te kai nan uen mai.
12 Jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa; mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
Kai loh diklai khaw diklai hman kah hlang khaw ka saii. Kai loh ka suen tangtae vaan ke khaw kamah kut loh a dih tih a caenmpuei rhoek khaw boeih ka uen.
13 Jeg opvækker ham i Retfærdighed og vil jævne alle hans Veje; han skal bygge min Stad og løslade mine bortførte, ikke for Løsepenge, ej heller for Skænk, siger den Herre Zebaoth.
Anih te duengnah dongah ka haeng vetih a longpuei te boeih ka dueng pah ni. Anih loh kai kah khopuei te a khoeng vetih ka hlangsol la a tueih ni. A phu khaw thui mahpawh, kapbaih khaw hoe mahpawh,” a ti he caempuei BOEIPA long ni a thui.
14 Saa siger Herren: Ægyptens Arbejde og Morlands Købmandsskab, samt Sabæerne, de høje Folk, skulle komme til dig, og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme; for dig skulle de nedbøje sig, de skulle bønfalde dig og sige: Kun hos dig er Gud, og der er ingen ydermere, ingen Gud.
BOEIPA loh Egypt kah thaphu khaw, Kusah neh hlang sang Sabean kah a thenpom loh nang te m'paan uh vetih namah taengah om uh ni. Nang hnukah hmaipom neh pongpa uh ni. Nang taengla ha pawk uh vaengah khaw bakop uh ni. Nang taengah te, “Nang taengah Pathen rhep om pai tih hlang tloe a om moenih, pathen tloe a om moenih,” tila thangthui uh ni.
15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud er en Frelser.
Namah tah Israel Pathen, khangkung neh muei aka thuh Pathen pai ni.
16 De blive beskæmmede, ja de blive alle til Skamme; de gaa alle bort med Skændsel, de, som forfærdige Afgudsbilleder.
Amih te thikat la boeih yak uh vetih a hmaithae uh bal ni. Muei saii kutthai rhoek te mingthae neh van uh ni.
17 Israel er frelst ved Herren med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.
Israel te BOEIPA loh kumhal loeihnah dongah a khang ni. Kumhal ah a yoeyah la na yak voel pawt vetih na hmaithae voel mahpawh.
18 Thi saa siger Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, og som gjorde den, han, som beredte den og ikke skabte den til at være øde, men dannede den til at beboes: Jeg er Herren, og der er ingen ydermere.
He khaw vaan aka suen BOEIPA long ni a thui. Pathen amah loh diklai a hlom tih a saii. Diklai he a hinghong pawt ham a soepsoei phoeiah khosa rhoek ham a suen tih a hlinsai pah. BOEIPA kamah phoeiah a tloe a om moenih.
19 Ikke i Løndom har jeg talt, ikke paa Jordens mørke Steder; jeg har ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgæves, jeg er Herren, som taler Retfærdighed, som forkynder Retvished.
A huephael neh diklai hmaisuep hmuen ah ka thui moenih. Jakob tiingan taengah hinghong la kai n'tlap ka ti nah moenih. Duengnah aka thui BOEIPA kamah loh vanat la ka puen.
20 Samler eder og kommer, ja, kommer frem til Hobe, I undkomne af Hedningerne! de, som bære deres udskaarne Træbilleder, og som bede til en Gud, der ikke kan frelse, de vide intet.
Namtom hlangyong rhoek te coi uh thae lamtah ha kun uh laeh. Thikat la ha mop uh laeh. Amamih kah mueithuk thing a phueih nawn khaw ming uh pawt tih aka khang thai pawh pathen taengah thangthui uh.
21 Forkynder og kommer frem med noget! ja, lad dem raadføre sig med hverandre: Hvo har ladet dette høres fra fordums Tid, hvo har kundgjort det fra Arilds Tid? mon ikke jeg, Herren? thi der er ingen Gud ydermere uden jeg, en retfærdig Gud og Frelser, der er ingen uden jeg.
Puen uh lamtah ha mop uh lah. Tun ah khaw uen uh thae saeh. Hlamat lamloh aka yaak sak tih daengrhae daengkhoi la aka puen te unim? BOEIPA kamah moenih a? Duengnah Pathen kamah pawt atah Pathen tloe om pawh. Kai phoeiah he khangkung a om moenih.
22 Vender eder til mig, og bliver frelste, alle I fra Jordens Ender! thi jeg er Gud og ingen ydermere.
Diklai khobawt boeih loh kai taengla ha mael uh lamtah khang la om uh lah. Kai Pathen phoeiah Pathen koep a om moenih.
23 Jeg har svoret ved mig selv, af Retfærdigheds Mund udgik et Ord, og det skal ikke tages tilbage: At for mig skal hvert Knæ bøje sig, til mig skal hver Tunge sværge.
Kamah loh ka toemngam coeng dongah ka ka lamloh aka thoeng duengnah ol tah balkhong voel mahpawh. Kai taengah khuklu boeih a cungkueng vetih ol boeih a caeng ni.
24 Kun i Herren, siger man om mig, er Retfærdighed og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som vredes paa ham, skulle beskæmmes.
Kai BOEIPA bueng dongah ni duengnah neh a sarhi la a thui eh. Amah taengah aka lungoe rhoek khaw a taengla ha pawk uh vetih boeih yak uh ni.
25 I Herren skal al Israels Sæd retfærdiggøres og prise sig.
Israel kah tiingan boeih tah BOEIPA rhangneh tang uh vetih a thangthen uh ni.

< Esajas 45 >