Esajas 44
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener! og Israel, som jeg udvalgte!
E HOOLOHE mai oe ano, e Iakoba, ka'u kauwa, A me ka Iseraela, ka mea a'u i wae ai:
2 Saa siger Herren, som gjorde dig og dannede dig fra Modersliv, han, som hjælper dig: Frygt ikke, min Tjener Jakob! og du, Jeskurun, som jeg udvalgte!
Penei i olelo mai ai o Iehova, ka mea nana oe i hana, A hana ia oe ma ka opu, ka mea o kokua ana ia oe; Mai makau oe, e Iakoba, ka'u kauwa, A o oe hoi, e Iesuruna, ka mea a'u i wae ai.
3 Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn,
No ka mea, e ninini aku au i ka wai maluna o ku mea i makewai, A me na waikahe maluna o na aina maloo: E ninini aku au i ko'u Uhane maluna o kau pua, A me ko'u hoopomaikai maluna o kau poe mamo.
4 at de skulle opvokse midt i Græs, ligesom Pile ved Vandbække.
A ulu no lakou iwaena o ka mauu, E like me na wilou ma na wai kahe.
5 Den ene skal sige: Jeg er Herrens, og den anden skal kalde Jakob ved Navn; og en tredje skal skrive med sin Haand: Jeg hører Herren til, og han skal nævne Israel som Hædersnavn.
E olelo no kekahi, No Iehova au; A e kapaia kekahi ma ka inoa o Iakoba; A e kakau kekahi ma kona lima, No Iehova au, A hea aka ia ma ka inoa o ka Iseraela.
6 Saa siger Herren, Israels Konge, og hans Genløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den første, og jeg er den sidste, og der er ingen Gud uden jeg.
Penei o Iehova i olelo mai ai, o ke alii hoi o ka Iseraela, A o kona Hoolapanai, o Iehova o na kaua; Owau no ka mea mua, owau no ka mea hope, Aohe Akua e ae, owau wale no.
7 Og hvo, er som jeg, at han kan kalde noget frem, at han kan kundgøre det og ordentlig beskikke det for mig, som jeg har gjort, lige siden jeg lod et evigt Folk fremstaa? og kunne de forkynde dem de tilkommende Ting, og det, som skal komme?
Owai hoi ka mea like me au nei, e kala aku, A hai mua, a hoonohonoho pono no'u, Mai ka wa mai o ko'u hoonoho ana i ka lahuikanaka kahiko? I na mea hoi e kokoke mai ana, a me na mea e hiki mai ana mahope, E hai mai lakou ia mau mea ia lakou.
8 Frygter ikke, og forfærdes ikke! har jeg ikke forlængst ladet dig høre det og kundgjort det? og I ere mine Vidner; mon der er en Gud uden jeg? der er ingen Klippe, jeg kender deri ikke.
Mai makau oukou, mai hopohopo hoi; Aole anei au i hai aku ia oe, mai ia manawa mai, Aole anei au i hooikeike aku? O oukou no ko'u poe hoike. He Akua e anei kekahi, ke kaawale au? Aohe Pohaku, aohe mea a'u i ike ai.
9 De, som danne udskaarne Billeder, de ere alle intet, og de Billeder, de elske, gavne intet; og de, som ere deres Vidner, se intet og fornemme intet, derfor skulle de beskæmmes.
O ka poe hana i ke kiikalaiia, ua lapuwale lakou a pau, Aole lakou e pomaikai ma ko lakou mea i manao nui ia. O lakou no ko lakou mau hoike iho; Aole lakou i nana, aole hoi i ike, i hilabila lakou,
10 Hvo danner vel en Gud og støber et Billede, som gavner til intet?
Owai ka mea i hana i akua, a hoohehee hoi i kiikalaiia, I ka mea ole hoi?
11 Se, alle dets Tilhængere skulle beskæmmes; thi Mestrene, de ere kun Mennesker; de skulle alle samle sig, blive staaende, frygte og blive beskæmmede til Hobe.
Aia hoi, e hilahila auanei kona poe hoa a pau; A o ka poe paahana, no kanaka lakou; E akoakoa mai lakou a pau, e ku hoi iluna, E makau no lakou, a e hoopalaimaka pu.
12 Smeden bruger Mejselen til Jernet og arbejder ved Kul og danner det med Hamrene; han arbejder paa det med sin Arms Kraft; men lider han Hunger, saa er delingen Kraft i ham mere, og drikker han ikke Vand, vansmægter han.
Lalau aku no ka amara i ka mea hana, A hana oia maloko o ka lanahu, A hooponopono me na hamare, A hana oia ia mea me ka ikaika o kona lima; Pau kona ikaika no ka pololi, aole ikaika, Aole ia i inu i ka wai, a ua maloeloe.
13 Tømmermanden udstrækker en Maalesnor over Træet, mærker det af med Rødkridt, gør det jævnt med Høvlene og afridser det med Cirkelen; og han gør det efter en Mands Skikkelse, efter et Menneskes Anseelse, til at bo i et Hus.
Huki ae la ke kamana i ke kaula a hailona iho la i ka alaea; A hana no hoi oia ia mea me na koikahi, A hailona no hoi i ka upa, A hana no hoi oia ia mea, e like me ke kii kanaka, Ma ko ke kanaka nani, i mea e noho mau ai iloko o ka hale.
14 Han gaar hen at afhugge sig Cedre og tager Cypres og Eg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen bringer den til at vokse.
Kua no oia ilalo i na laau kedera nona, A lalau no oia i ke tireza, a me ka oka, A lawe iho la nona iho, noloko mai o na laau o ka ululaau; Kanu no oia i ka paina, a na ka ua no e hooulu.
15 Saa tjener det Mennesket til Brændsel, og han tager deraf og varmer sig og tænder Ild og bager Brød; men han gør ogsaa en Gud deraf og tilbeder den, han gør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.
A lilo no ia no ke kanaka e puhi ai, A lawe no oia ia, a hoomahanahana ia ia iho; Oia, hoa no oia i ke ahi, a pulehu i ka palaoa; Oia, hana no oia i akua, a hoomana aku la! Hana no oia ia mea, i kiikalaiia, a moe iho la imua ona!
16 Halvdelen deraf brænder han paa Ilden; ved Halvdelen deraf æder han Kød og steger en Steg og mættes; ja, han varmer sig og siger: Ah! jeg har varmet mig, jeg har set Ild
Puhi no oia i kauwahi ma ke ahi, A maluna o kauwahi, ai no oia i ka io, Ohinu no oia i ka mea ohinu, a ua maona hoi; Oia, hoomahanahana no oia ia ia iho, a olelo ae la, Ka! ua mahana au, ua ike au i ke ahi!
17 Men det øvrige deraf gør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøjer sig og beder til det og siger: Frels mig! thi du er min Gud.
A i ke koena o ia mea, hana no oia i akua, i kona kiikalaiia hoi! A moe iho no imua ona, a hoomana aku la, A pule aku no ia ia la, me ka olelo aku, E hoopakele mai oe ia'u, no ka mea, o oe no ko'u akua.
18 De fornemme ikke og forstaa ikke; thi han har tilstrøget deres Øjne, at de ikke se, og deres Hjerter, at de ikke forstaa.
Aole lakou i ike, aole hoi i hoomaopopo; Ua hoopili oia i ko lakou mau maka, i ike ole lakou, A me ko lakou mau naau, i hoomaopopo ole lakou.
19 Og ingen tager sig det til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand til at sige: Jeg har opbrændt Halvdelen deraf paa Ilden og ligeledes bagt Brød paa Gløderne deraf, jeg har stegt Kød og ædt; skal jeg da gøre det øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skal jeg falde paa Knæ for en Træklods?
Aole ia i noonoo ma kona naau, Aohe hoi ona ike, a me ka naauao e olelo ai, Ua puhi au i kauwahi maloko o ke ahi; Oia no, ua pulehu au i ka palaoa ma na lanahu ona, Ua ohinu au i ka io, a ua ai iho; A e hoolilo anei au i ke koena o ia mea, i mea hoopailua? A e kulou anei au i ka pauku laau?
20 Han sætter sin Hu til Aske, hans Hjerte er bedraget, og det har ført ham vild; og han redder ikke sin Sjæl og siger ikke: Er det ikke Bedrageri, som jeg holder i min højre Haand?
Ai no oia i ka lehu; Alakai hewa ka naau walewale ia ia, Aole hiki ia ia ke hoopakele i kona uhane, aole hoi e olelo, Aole anei he wahahee ma ko'u lima akau?
21 Kom disse Ting i Hu, Jakob og Israel! thi du er min Tjener; jeg har dannet dig, du er min Tjener, Israel! du skal ikke glemmes af mig.
E hoomanao i keia mau men, e ka Iakoba, a me ka Iseraela, No ka mea, o oe no ka'u kauwa; Na'u no oe i hana, o oe no ka'u kauwa; E ka Iseruela, aole oe e hoopoinaia e au.
22 Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage og dine Synder som en Sky; vend om til mig; thi jeg har igenløst dig.
E hoopau no wau i kou hewa e like me ke ao eleele, A me kou hala hoi, me he ohu la; E hoi mai oe ia'u, no ka mea, ua hoolapanai aku au ia oe.
23 Synger med Fryd, I Himle! thi Herren har gjort det; raaber med Glæde, I Jordens Dybder! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi! thi Herren har genløst Jakob og beviser sig herligt i Israel.
E oli oukou, e na lani, no ka mea, na Iehova i hana; E hauoli hoi oukou, e na wahi haahaa o ka honua, E hookani i ke oli, e na mauna, E ka ululaau, a me na laau a pau maloko; No ka mea, ua hoolapanai o Iehova i ka Iakoba, Ua hoonani hoi ia ia iho ma o ka Iseraela la.
24 Saa siger Herren; som har genløst dig og dannet dig fra Moders Liv af: Jeg er Herren, som gør alting, den, som ene udspænder Himmelen og udbreder Jorden; — hvo er vel med mig? —
Ke i mai nei o Iehova, kou Hoolapanai, Ka mea hoi nana oe i hana ma ka opu, Owau, o Iehova, ka mea nana i hana na mea a pau; Ka mea nana i hohola na lani, owau wale; A hoopalahalaha hoi i ka honua, owau wale no;
25 den, som gør Løgnerens Tegn til intet og gør Spaamændene til Daarer; den, som tvinger de vise tilbage og gør deres Vidskab til Daarskab;
Ka mea hookahuli i na ouli o ka poe wahahee, A hoohilahila hoi i ka poe kilokilo; Ka mea alakai hope i ka poe akamai, A hoolapuwale i ko lakou naauao:
26 den, som stadfæster sin Tjeners Ord og fuldkommer sine Sendebuds Raad, den, som siger til Jerusalem: Den skal beboes, og til Judas Stæder: De skulle bygges, og jeg vil oprejse dens øde Stæder;
Ka mea hookupaa i ka olelo a kana kauwa, A hooko hoi i ka manao ao o kona poe elele; Ka mea olelo ia Ierusalema, E noho hou ia oe, A i na kulanakauhale o ka Iuda, E hana hou ia no oukou, A na'u no e hoala hou i kolaila mau wahi i hooneoneoia;
27 den, som siger til Dybet: Bliv tør, og dine Floder vil jeg udtørre;
Ka mea i olelo i ka hohonu, E maloo oe, A e hoomaloo no wau i kou mau muliwai;
28 den, som siger til Kyrus: Han er min Hyrde, og han skal fuldkomme al min Villie, og han skal sige til Jerusalem: Du skal bygges; og til Templet: Du skal grundfæstes.
Ka mea olelo no Kuro, Oia ka'u kahuhipa, Nana no e hana i ko'u makemake a pau; Ka mea i olelo ia Ierusalema, e hana hou ia no oe, A i ka luakini hoi, E hookumuia hoi oe.
