Esajas 44
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener! og Israel, som jeg udvalgte!
Mais écoute maintenant, Jacob, mon serviteur, et Israël, que j'ai choisi.
2 Saa siger Herren, som gjorde dig og dannede dig fra Modersliv, han, som hjælper dig: Frygt ikke, min Tjener Jakob! og du, Jeskurun, som jeg udvalgte!
Voici ce que dit Yahvé qui t'a créé, et t'a formé depuis le ventre de ta mère, qui vous aidera à dire: « N'aie pas peur, Jacob mon serviteur; et toi, Jeshurun, que j'ai choisi.
3 Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn,
Car je verserai de l'eau sur celui qui a soif, et des ruisseaux sur le sol sec. Je répandrai mon Esprit sur vos descendants, et ma bénédiction sur ta descendance;
4 at de skulle opvokse midt i Græs, ligesom Pile ved Vandbække.
et ils pousseront parmi l'herbe, comme les saules près des cours d'eau.
5 Den ene skal sige: Jeg er Herrens, og den anden skal kalde Jakob ved Navn; og en tredje skal skrive med sin Haand: Jeg hører Herren til, og han skal nævne Israel som Hædersnavn.
L'un d'eux dira: « Je suis à Yahvé. Un autre sera appelé par le nom de Jacob; et un autre écrira de sa main « à Yahvé ». et honore le nom d'Israël. »
6 Saa siger Herren, Israels Konge, og hans Genløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den første, og jeg er den sidste, og der er ingen Gud uden jeg.
C'est ce que dit Yahvé, le roi d'Israël, et son Rédempteur, Yahvé des Armées, dit: « Je suis le premier, et je suis le dernier; et en dehors de moi, il n'y a pas de Dieu.
7 Og hvo, er som jeg, at han kan kalde noget frem, at han kan kundgøre det og ordentlig beskikke det for mig, som jeg har gjort, lige siden jeg lod et evigt Folk fremstaa? og kunne de forkynde dem de tilkommende Ting, og det, som skal komme?
Qui est comme moi? Qui va appeler, et le déclarera, et le mettre en ordre pour moi, depuis que j'ai établi l'ancien peuple? Qu'ils annoncent les choses qui vont arriver, et cela se produira.
8 Frygter ikke, og forfærdes ikke! har jeg ikke forlængst ladet dig høre det og kundgjort det? og I ere mine Vidner; mon der er en Gud uden jeg? der er ingen Klippe, jeg kender deri ikke.
N'ayez pas peur, n'ayez pas peur. Ne vous l'ai-je pas déclaré il y a longtemps, et le montrer? Vous êtes mes témoins. Y a-t-il un autre Dieu que moi? En effet, il n'y en a pas. Je ne connais pas d'autre Rock. »
9 De, som danne udskaarne Billeder, de ere alle intet, og de Billeder, de elske, gavne intet; og de, som ere deres Vidner, se intet og fornemme intet, derfor skulle de beskæmmes.
Quiconque fait une image sculptée est vain. Les choses dont ils se délectent ne leur profiteront pas. Leurs propres témoins ne voient pas, ni ne savent, qu'ils peuvent être déçus.
10 Hvo danner vel en Gud og støber et Billede, som gavner til intet?
Qui a façonné un dieu, ou façonne une image qui ne rapporte rien?
11 Se, alle dets Tilhængere skulle beskæmmes; thi Mestrene, de ere kun Mennesker; de skulle alle samle sig, blive staaende, frygte og blive beskæmmede til Hobe.
Voici, tous ses compagnons seront déçus; et les ouvriers ne sont que des hommes. Qu'ils soient tous rassemblés. Laissez-les se lever. Ils auront peur. Ils seront mis à mal ensemble.
12 Smeden bruger Mejselen til Jernet og arbejder ved Kul og danner det med Hamrene; han arbejder paa det med sin Arms Kraft; men lider han Hunger, saa er delingen Kraft i ham mere, og drikker han ikke Vand, vansmægter han.
Le forgeron prend une hache, travaille dans les charbons, le façonne avec des marteaux, et le travaille avec son bras fort. Il a faim, et ses forces s'épuisent; il ne boit pas d'eau, et est faible.
13 Tømmermanden udstrækker en Maalesnor over Træet, mærker det af med Rødkridt, gør det jævnt med Høvlene og afridser det med Cirkelen; og han gør det efter en Mands Skikkelse, efter et Menneskes Anseelse, til at bo i et Hus.
Le charpentier tend une corde. Il le marque avec un crayon. Il la façonne avec des avions. Il le marque avec des boussoles, et la façonne comme la silhouette d'un homme, avec la beauté d'un homme, de résider dans une maison.
14 Han gaar hen at afhugge sig Cedre og tager Cypres og Eg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen bringer den til at vokse.
Il coupe des cèdres pour lui-même, et prend le cyprès et le chêne, et se forge une place parmi les arbres de la forêt. Il plante un cyprès, et la pluie le nourrit.
15 Saa tjener det Mennesket til Brændsel, og han tager deraf og varmer sig og tænder Ild og bager Brød; men han gør ogsaa en Gud deraf og tilbeder den, han gør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.
Alors, ce sera pour un homme de brûler; et il en prend un peu et se réchauffe. Oui, il le brûle et fait du pain. Oui, il crée un dieu et le vénère; il en fait une image sculptée, et se prosterne devant elle.
16 Halvdelen deraf brænder han paa Ilden; ved Halvdelen deraf æder han Kød og steger en Steg og mættes; ja, han varmer sig og siger: Ah! jeg har varmet mig, jeg har set Ild
Il en brûle une partie dans le feu. Avec une partie de celui-ci, il mange de la viande. Il fait rôtir un rôti et est satisfait. Oui, il se réchauffe et dit, « Aha! Je suis chaud. J'ai vu le feu. »
17 Men det øvrige deraf gør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøjer sig og beder til det og siger: Frels mig! thi du er min Gud.
Le reste, il en fait un dieu, même son image gravée. Il s'incline devant elle et la vénère, et le prie, et dit: « Délivre-moi, car tu es mon dieu! »
18 De fornemme ikke og forstaa ikke; thi han har tilstrøget deres Øjne, at de ikke se, og deres Hjerter, at de ikke forstaa.
Ils ne savent pas, ils ne considèrent pas non plus, car il leur a fermé les yeux, pour qu'ils ne voient pas, et leur cœur, qu'ils ne peuvent pas comprendre.
19 Og ingen tager sig det til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand til at sige: Jeg har opbrændt Halvdelen deraf paa Ilden og ligeledes bagt Brød paa Gløderne deraf, jeg har stegt Kød og ædt; skal jeg da gøre det øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skal jeg falde paa Knæ for en Træklods?
Personne ne pense, il n'y a ni connaissance ni compréhension pour dire, « J'en ai brûlé une partie dans le feu. Oui, j'ai aussi cuit du pain sur ses charbons. J'ai rôti de la viande et je l'ai mangée. Dois-je transformer le reste en abomination? Dois-je me prosterner devant un tronc d'arbre? »
20 Han sætter sin Hu til Aske, hans Hjerte er bedraget, og det har ført ham vild; og han redder ikke sin Sjæl og siger ikke: Er det ikke Bedrageri, som jeg holder i min højre Haand?
Il se nourrit de cendres. Un cœur trompé l'a détourné; et il ne peut pas délivrer son âme, ni dire: « N'y a-t-il pas un mensonge dans ma main droite? »
21 Kom disse Ting i Hu, Jakob og Israel! thi du er min Tjener; jeg har dannet dig, du er min Tjener, Israel! du skal ikke glemmes af mig.
Souviens-toi de ces choses, Jacob et Israël, car tu es mon serviteur. Je t'ai formé. Tu es mon serviteur. Israël, je ne t'oublierai pas.
22 Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage og dine Synder som en Sky; vend om til mig; thi jeg har igenløst dig.
J'ai effacé, comme un nuage épais, vos transgressions, et, comme un nuage, vos péchés. Reviens vers moi, car je t'ai racheté.
23 Synger med Fryd, I Himle! thi Herren har gjort det; raaber med Glæde, I Jordens Dybder! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi! thi Herren har genløst Jakob og beviser sig herligt i Israel.
Cieux, chantez, car Yahvé l'a fait! Criez, parties basses de la terre! Éclatez en chants, montagnes, forêt, tous vos arbres, car Yahvé a racheté Jacob, et se glorifiera en Israël.
24 Saa siger Herren; som har genløst dig og dannet dig fra Moders Liv af: Jeg er Herren, som gør alting, den, som ene udspænder Himmelen og udbreder Jorden; — hvo er vel med mig? —
Yahvé, ton rédempteur, et celui qui t'a formé depuis le ventre de ta mère dit: « Je suis Yahvé, qui fait toutes choses; qui seul étend les cieux; qui étend la terre par moi-même;
25 den, som gør Løgnerens Tegn til intet og gør Spaamændene til Daarer; den, som tvinger de vise tilbage og gør deres Vidskab til Daarskab;
qui déjoue les signes des menteurs, et rend les devins fous; qui fait reculer les sages, et rend leur savoir insensé;
26 den, som stadfæster sin Tjeners Ord og fuldkommer sine Sendebuds Raad, den, som siger til Jerusalem: Den skal beboes, og til Judas Stæder: De skulle bygges, og jeg vil oprejse dens øde Stæder;
qui confirme la parole de son serviteur, et exécute les conseils de ses messagers; qui dit de Jérusalem: « Elle sera habitée ». et des villes de Judée: « Elles seront bâties ». et « je relèverai ses ruines ».
27 den, som siger til Dybet: Bliv tør, og dine Floder vil jeg udtørre;
qui dit à l'abîme: « Sois sec ». et « je vais assécher tes rivières ».
28 den, som siger til Kyrus: Han er min Hyrde, og han skal fuldkomme al min Villie, og han skal sige til Jerusalem: Du skal bygges; og til Templet: Du skal grundfæstes.
qui dit de Cyrus: « Il est mon berger, et il accomplira toute ma volonté ». même en disant de Jérusalem: « Elle sera bâtie ». et du temple: « Tes fondements seront posés. »"
