Esajas 44
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener! og Israel, som jeg udvalgte!
“Koro winja, yaye Jakobo jatichna, in Israel maseyiero.
2 Saa siger Herren, som gjorde dig og dannede dig fra Modersliv, han, som hjælper dig: Frygt ikke, min Tjener Jakob! og du, Jeskurun, som jeg udvalgte!
Ma e gima Jehova Nyasaye, jal mane ochweyi, ei minu, kendo mabiro konyi wacho: Kik ibed maluor, yaye Jakobo jatichna, in Jeshurun maseyiero.
3 Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn,
Nimar abiro kelo koth ne piny mobaro okak kendo loso aore e piny motwo; bende anaol Roho mara ne nyikwayi kendo anagwedh kothi.
4 at de skulle opvokse midt i Græs, ligesom Pile ved Vandbække.
Ginidongi mana ka lum man kama ngʼich kata ka omburi manie bath aore.
5 Den ene skal sige: Jeg er Herrens, og den anden skal kalde Jakob ved Navn; og en tredje skal skrive med sin Haand: Jeg hører Herren til, og han skal nævne Israel som Hædersnavn.
Moro kuomgi nowacho ni, ‘An ngʼat Jehova Nyasaye.’ To machielo to noluongre gi nying Jakobo. Moro machielo nondik e lwete ni, ‘Mar Jehova Nyasaye,’ kendo giduto giniluongre gi nying Israel.
6 Saa siger Herren, Israels Konge, og hans Genløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den første, og jeg er den sidste, og der er ingen Gud uden jeg.
“Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego ma Ruodh Israel kendo Jawarne wacho: Anie mokwongo kendo e mogik; onge Nyasaye moro kendo mopogore koda.
7 Og hvo, er som jeg, at han kan kalde noget frem, at han kan kundgøre det og ordentlig beskikke det for mig, som jeg har gjort, lige siden jeg lod et evigt Folk fremstaa? og kunne de forkynde dem de tilkommende Ting, og det, som skal komme?
Ere kare ngʼama chal koda? Ochungane owachi. Ohulane kendo olerane e nyima gik mosetimore, nyaka ne ayier joga aa chon, kendo mabiro timore; adier we onyiswa gigo mabiro timore.
8 Frygter ikke, og forfærdes ikke! har jeg ikke forlængst ladet dig høre det og kundgjort det? og I ere mine Vidner; mon der er en Gud uden jeg? der er ingen Klippe, jeg kender deri ikke.
Kik chunyi nyosre bende kik ibed maluor. Donge ne asewacho mae kendo ne afwenye chon? Un joneno maga. Bende nitiere Nyasaye moro ma ok An? Ooyo, onge Lwanda moro amora mangʼeyo.”
9 De, som danne udskaarne Billeder, de ere alle intet, og de Billeder, de elske, gavne intet; og de, som ere deres Vidner, se intet og fornemme intet, derfor skulle de beskæmmes.
Jogo duto maloso nyiseche manono gin joma nono, kendo gik ma gihero ok kony gimoro. Joma wuoyo e logi gin muofni momemore kendo mano kelonegi mana wichkuot.
10 Hvo danner vel en Gud og støber et Billede, som gavner til intet?
En ngʼa manyalo loso nyasaye mar bao kod mar chuma ma ok nyal miye ohala?
11 Se, alle dets Tilhængere skulle beskæmmes; thi Mestrene, de ere kun Mennesker; de skulle alle samle sig, blive staaende, frygte og blive beskæmmede til Hobe.
En kaachiel gi joma chalo kode noyud wichkuot; kendo jopechogo gin mana dhano adhana. Wegiuru gichokre giduto mondo gichoma tir ane; ka ok giniyud wichkuot maduongʼ.
12 Smeden bruger Mejselen til Jernet og arbejder ved Kul og danner det med Hamrene; han arbejder paa det med sin Arms Kraft; men lider han Hunger, saa er delingen Kraft i ham mere, og drikker han ikke Vand, vansmægter han.
Jatheth ema keto chuma e mach mi chwakre bangʼe ogoye gi nyundo, kolosogo nyasaye manono, kendo oloso gi tekone duto. Bangʼ mano obedo modenyo kendo mool; bende obedo monyosore kendo riyo loye.
13 Tømmermanden udstrækker en Maalesnor over Træet, mærker det af med Rødkridt, gør det jævnt med Høvlene og afridser det med Cirkelen; og han gør det efter en Mands Skikkelse, efter et Menneskes Anseelse, til at bo i et Hus.
Japecho pimo bao gi tol kendo oketo kido kuome; opaye gi koyo; kendo ogoro kuonde modwaro loso. Olose e kido machalo gi dhano, e kido mar dhano gi duongʼne duto, mondo omi ochunge e od lemo.
14 Han gaar hen at afhugge sig Cedre og tager Cypres og Eg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen bringer den til at vokse.
Ne onyalo ngʼado yiend sida kata yiend ober. Oweye mondo odongi e kind yiende mamoko e bungu, kata ne onyalo pidho yiende mamoko mi koth mi yiendego odongi.
15 Saa tjener det Mennesket til Brændsel, og han tager deraf og varmer sig og tænder Ild og bager Brød; men han gør ogsaa en Gud deraf og tilbeder den, han gør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.
Dir yadhno ochwakogo chiemo, bathe mamoko omokogo mach mondo oo, eka dir yadhno konchiel otedogo makati. To bende bath yien achielno opayogo nyasaye molamo, kokulorene piny.
16 Halvdelen deraf brænder han paa Ilden; ved Halvdelen deraf æder han Kød og steger en Steg og mættes; ja, han varmer sig og siger: Ah! jeg har varmet mig, jeg har set Ild
Dir yadhno ochwako e kendo mi olosgo chiemo, kendo obule ringʼo moyiengʼ. Bende ooyo majno kowacho ni, “Adier, awinjo maber kendo denda yudo liet.”
17 Men det øvrige deraf gør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøjer sig og beder til det og siger: Frels mig! thi du er min Gud.
Bath yien modongʼ opayo mi olosgo nyasaye, mokulorene kendo olamo. Olame kowacho niya, “Resa in e nyasacha.”
18 De fornemme ikke og forstaa ikke; thi han har tilstrøget deres Øjne, at de ikke se, og deres Hjerter, at de ikke forstaa.
Onge gima gingʼeyo, onge gima giwinjo; wengegi omuon ti ma ok ginyal neno, kendo pachgi odinore ma ok ginyal winjo.
19 Og ingen tager sig det til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand til at sige: Jeg har opbrændt Halvdelen deraf paa Ilden og ligeledes bagt Brød paa Gløderne deraf, jeg har stegt Kød og ædt; skal jeg da gøre det øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skal jeg falde paa Knæ for en Træklods?
Onge ngʼama hore mapar, onge ngʼama nigi ngʼeyo kata winjo makare manyalo wacho niya, “Nus mare ne atiyogo kaka gir chweko; to bende ne atedo makati katiyo gi mirnigo, kendo ne abulo ringʼo mi achamo. Bende anyalo loso gima ok oher kuom gima odongʼ? Bende anyalo kulora piny ne osiki?”
20 Han sætter sin Hu til Aske, hans Hjerte er bedraget, og det har ført ham vild; og han redder ikke sin Sjæl og siger ikke: Er det ikke Bedrageri, som jeg holder i min højre Haand?
Ochamo buru, chunye mobam wuonde; ok onyal resore kende, kata wacho ni, “Donge gima ni e lweta korachwich ni miriambo?”
21 Kom disse Ting i Hu, Jakob og Israel! thi du er min Tjener; jeg har dannet dig, du er min Tjener, Israel! du skal ikke glemmes af mig.
“Par gigi, yaye Jakobo, nimar in jatichna, yaye Israel. Asechweyi, in jatichna; yaye Israel, wiya ok nowil kodi.
22 Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage og dine Synder som en Sky; vend om til mig; thi jeg har igenløst dig.
Asekeyo timbeni manono mana ka boche polo, kendo aserucho richogi modwono mana kongʼwengʼo. Duog ira, nimar aseresi.”
23 Synger med Fryd, I Himle! thi Herren har gjort det; raaber med Glæde, I Jordens Dybder! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi! thi Herren har genløst Jakob og beviser sig herligt i Israel.
Weruru gi mor, yaye polo, nimar Jehova Nyasaye ema osetimo ma; koguru matek, yaye piny mamwalo. Weruru matek un gode, bunge kod yiende duto, nimar Jehova Nyasaye osereso Jakobo, kendo osenyiso ayanga duongʼ mare e Israel.
24 Saa siger Herren; som har genløst dig og dannet dig fra Moders Liv af: Jeg er Herren, som gør alting, den, som ene udspænder Himmelen og udbreder Jorden; — hvo er vel med mig? —
“Ma e gima Jehova Nyasaye ma Jaresni, Jal mane ochweyoi e ich wacho: “An e Jehova Nyasaye, ma Jachwech gik moko duto, mane ochweyo polo malach, ma bende en owuon ema nochweyo piny,
25 den, som gør Løgnerens Tegn til intet og gør Spaamændene til Daarer; den, som tvinger de vise tilbage og gør deres Vidskab til Daarskab;
oketho ranyisi mag jonabi mariambo kendo miyo joma neno gik moko nenore mofuwo, bende odwoko weche jomariek chien mi ginere gik maonge tich,
26 den, som stadfæster sin Tjeners Ord og fuldkommer sine Sendebuds Raad, den, som siger til Jerusalem: Den skal beboes, og til Judas Stæder: De skulle bygges, og jeg vil oprejse dens øde Stæder;
kendo okawo weche jotichne mi omi weche jootene, “ma giwacho kuom Jerusalem chop kare kama: ‘Ibiro dak e iyi,’ kendo ne miech Juda ni, ‘Ibiro gergi kendo,’ to bende ne kuonde momukore ni, ‘Abiro loso kuonde mane omukore obed maber kendo,’
27 den, som siger til Dybet: Bliv tør, og dine Floder vil jeg udtørre;
bende mawachone nembe ni, ‘Dwon, kendo abiro miyo aocheni dwon,’
28 den, som siger til Kyrus: Han er min Hyrde, og han skal fuldkomme al min Villie, og han skal sige til Jerusalem: Du skal bygges; og til Templet: Du skal grundfæstes.
kendo owuoyo kuom Sairas ni, ‘En jakwadha kendo enochop kare gigo duto madwaro; enowachne Jerusalem niya, “Mad gere kendo,” to ne hekalu ni, “Mad mise mare keti.”’”
