Esajas 43

1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.

Israel, LEUM GOD su orekomla El fahk, “Nimet sangeng — nga molikomla tari. Nga pangon kom ke inem — ac kom ma luk.

2 Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Ke kom fahsr sasla in kof loal uh, nga fah wi kom, Ac ke kom fahsr sasla infacl uh, kof uh fah tia afinkomla. Pacl kom fahsr sasla in e uh, kom fah tia folla. Ac kosran e uh fah tia isikkomyak.

3 Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted.

Tuh nga LEUM GOD lom, God mutal lun Israel, su molikomla. Nga aksukosokyekomla, ac nga sang acn Egypt, Ethiopia ac Seba in molikomla.

4 Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.

Nga fuhleak mutunfacl puspis in molela moul lom, Mweyen kom saok sik Ac mweyen nga lungse kom ac akfulatye kom.

5 Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig hjem fra Vesten.

Nimet sangeng — nga wi kom! “Liki acn loesla nu kutulap ac roto, Nga ac folokonma mwet lom nu yen selos.

6 Jeg vil sige til Norden: Giv hid, og til Sønden: Hold ikke tilbage; før mine Sønner hid fra det fjerne og mine Døtre fra Jordens Ende,

Nga ac fahk nu sin acn epang in fuhlelosla, Ac nu sin acn eir in tia sruokolos. Lela mwet luk in foloko liki fahl loessula, Liki acn nukewa fin faclu.

7 hver den, som er kaldet med mit Navn, og som jeg har skabt til min Ære; hver den, jeg har dannet, og som jeg har gjort.

Elos mwet luk, Ac nga oralosla in akyokye wolana luk.”

8 Han fører det blinde Folk ud, som dog har Øjne, og de døve, som dog have Øren.

God El fahk, “Pangoneni mwet luk nu in nien nununku. Oasr mutalos, tusruktu elos tia liye; Oasr sraclos, a elos tia lohng!

9 Alle Hedningerne samle sig til Hobe, og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgøre dette og lade os høre de første Ting? lad dem føre deres Vidner frem, for at de kunne faa Ret, og man kan høre og sige: Det er Sandhed,

Pangon mutunfacl uh in tuku nu ke nununku. Ya ma sruloala lalos ku in palye ma ac sikyak ke pacl fahsru? Su selos fahkak meet ma sikyak in pacl inge? Elos in sifacna use mwet loh lalos In tuh akpwayei kas lalos, Ac in akkeye ma elos fahk an.

10 I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, for at I skulde vide det og tro mig og forstaa, at jeg er; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.

“Mwet Israel, kowos mwet loh luk; Nga sulekowosla tuh kowos in mwet kulansap luk, Ac tuh kowos in eteyu ac lulalfongiyu, Ac kowos in kalem kac lah nga God sefanna. Wangin pac sie god sayuk; Nuna wangin oemeet me — ac fah wangin pac nwe tok.

11 Jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden jeg.

“Nga mukena pa LEUM GOD, Nga mukena pa ku in molikowosla.

12 Jeg har kundgjort det og har frelst og ladet eder høre det, og der var ingen fremmed Gud iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.

Nga tuh fahkak meet ma ac fah sikyak, Na nga tuku in kasrekowos. Wangin god lun mutunfacl saya nu oru ouiya inge; Kowos mwet loh luk.

13 Ogsaa fra Dag blev til, er jeg, og der er ingen, som kan redde af min Haand; jeg gør en Gerning, og hvo kan afvende den?

Nga pa God, inge ac nwe tok. Wangin mwet ku in kaingla liki ku luk; Ac wangin mwet ku in ekulla ma nga oru.”

14 Saa siger Herren, eders Genløser, Israels Hellige: For eders Skyld sender jeg Bud til Babel og lader alle dem tillige med Kaldæerne som Flygtninge jages ned paa Skibene, som de frydede sig paa.

God mutal lun Israel, LEUM GOD su molikowosla, El fahk, “Ke sripowos, nga fah supwala sie un mwet mweun in lain acn Babylon. Nga fah kunausla mutunpot lun siti we. Pusren sasa in engan lun mwet we fah ekla nu ke pusren tung.

15 Jeg er Herren, eders Hellige, Israels Skaber, eders Konge.

Nga LEUM GOD, God mutal lowos. Nga orekowosla, mwet Israel, ac nga tokosra lowos.”

16 Saa siger Herren, han, som gjorde Vej i Havet og Sti i de mægtige Vande,

LEUM GOD El tuh orala innek soko sasla in meoa uh, Soko inkanek ma sasla in kof lulap.

17 han, som udførte Vogne og Heste, Hær og Magt, saa de ligge til Hobe, de staa ikke op, de ere udslukte, ja, de ere udslukte, som en Tande:

El kolla sie un mwet mweun kulana nu ke ongoiya, Un chariot ac horse puspis Elos putatla, ac tiana ku in sifil tuyak. Moul lalos wanginla, oana firir lun sie lam ma kuniyukla!

18 Kommer ikke de forrige Ting i Hu, og agter ikke paa de gamle Ting!

Tusruktu LEUM GOD El fahk, “Nimet sripsripla nu ke ma sikyak in pacl somla, Ku sruokyana ma sikyak meet ah.

19 Se, jeg gør noget nyt, nu skal det bryde frem; skulle I ikke forfare det? ja, jeg vil gøre Vej i Ørken, Floder paa øde Steder.

Tupanang ma na sasu se nga ac oru. Mutawauk tari — kowos ku in liye inge. Nga ac oru soko inkanek sasla yen mwesis, Ac orala in oasr infacl in acn musrasra.

20 Vilde Dyr paa Marken, Drager og Strudsunger skulle ære mig; thi jeg giver Vand i Ørken, Floder paa øde Steder for at give mit Folk, mine udvalgte, at drikke.

Kosro lemnak uh ac fah akfulatyeyu; Jackal ac ostrich fah kaksakinyu Ke nga fah oru infacl uh in soror yen mwesis In sang kof nu sin mwet solla luk.

21 Det Folk, som jeg har dannet mig, de skulle fortælle min Pris.

Elos inge nga orala in ma na luk, Ac elos fah yuk on in kaksak nu sik!”

22 Men du, Jakob! paakaldte mig ikke; thi du, Israel! er bleven træt af mig.

LEUM GOD El fahk, “Tusruktu, Israel, kom totola sik Ac tiana alu nu sik.

23 Du bragte mig ikke Faar til dine Brændofre, ej heller ærede du mig med dine Slagtofre, jeg har ikke gjort dig Besvær med Madoffer og ikke Møje med at kræve Røgelse.

Kom tia use sheep nutum in mwe kisa firir lom nu sik. Kom tia akfulatyeyu ke mwe kisa lom. Nga tiana akkohsye kom in sapkin ke mwe sang, Ku aktotoye kom ke nga siyuk mwe keng sum.

24 Du købte mig ikke Kalmus for Penge, du skænkede mig ikke overflødigt dine Slagtofres Fedme; men du gjorde mig Besvær med dine Synder, du gjorde mig Møje med dine Misgerninger.

Kom tia moli mwe keng nu sik Ac tia pac akenganyeyu ke kiris ke kosro nutum. A kom aktoasryeyu ke orekma koluk lom; Kom aktotoyeyu ke ma sutuu ma kom orala.

25 Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.

Ne ouinge, nga pa God se su eela ma koluk lom, Ac nga oru ouinge mweyen nga pa God. Nga fah tia esam ma koluk lom.

26 Paamind mig; lad os gaa i Rette med hverandre; regn op, at du maa staa retfærdiggjort.

“Fahsru kut som nu ke acn in nununku. Srukak mwe tukak lom! Fahkak sripa nukewa lom in akpwayei lah kom pa suwohs uh!

27 Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.

Papa matu tomom oemeet ah el orekma koluk, Mwet kol lom elos orekma koluk lainyu,

28 Derfor vil jeg vanhellige de hellige Fyrster og hengive Jakob til Band og Israel til Forhaanelse.

Ac mwet leum lom aktaekyala acn mutal sik. Ouinge nga kunausla acn Israel; Ac nga lela tuh in aklusrongtenyeyuk mwet luk.”