Esajas 43

1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.

Toe vaihi loe Aw Jakob, nang sahkung, Aw Israel, nang omsakkung, Angraeng mah hae tiah thuih; Aw Israel zii hmah; kai mah kang krang boeh moe, ahmin hoiah kang kawk boeh; nang loe kai ih hmuen ah ni na oh boeh.

2 Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Tui nang kat naah doeh, kang oh thuih han; vapui nang kat naah doeh, tui mah na uem mak ai; hmai pongah na caeh naah doeh, na kangh mak ai; hmaipalai mah doeh na kangh mak ai.

3 Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted.

Kai loe nang pahlongkung, nang ih Angraeng Sithaw hoi Ciimcai Israel Sithaw ah ka oh; nang akrang hanah Izip, Ethiopia hoi Seba prae to ka paek.

4 Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.

Nang loe ka mik hnukah atho kana ah na oh moe, pakoeh koiah na oh; kang palung pongah nang hanah kaminawk to kang paek, na hing hanah acaeng kaminawk kang paek han.

5 Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig hjem fra Vesten.

Zii hmah; nang hoi nawnto ka oh; na caengnawk to ni angzae bang, niduem bang hoiah ka hoih moe, nawnto ka pakhueng han;

6 Jeg vil sige til Norden: Giv hid, og til Sønden: Hold ikke tilbage; før mine Sønner hid fra det fjerne og mine Døtre fra Jordens Ende,

aluek bang hanah, Prawt oh, tiah ka naa moe, aloih bang khaeah, Naeh o caeng hmah; angthla parai ahmuen hoiah ka capanawk to hoi oh loe, ka canunawk to long boenghaih ahmuen hoiah hoi oh, tiah ka thuih pae han.

7 hver den, som er kaldet med mit Navn, og som jeg har skabt til min Ære; hver den, jeg har dannet, og som jeg har gjort.

Ka hmin hoiah kawk ih kaminawk, ka lensawkhaih amtuengsak han ih ni ka sak moe, ka ohsak, ue, kai mah ni anih to ka sak.

8 Han fører det blinde Folk ud, som dog har Øjne, og de døve, som dog have Øren.

Mik tawnh o e, mikmaeng kaminawk, naa tawnh o e, naapang kaminawk to angzo o haih ah.

9 Alle Hedningerne samle sig til Hobe, og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgøre dette og lade os høre de første Ting? lad dem føre deres Vidner frem, for at de kunne faa Ret, og man kan høre og sige: Det er Sandhed,

Prae kaminawk boih nawnto amkhueng o nasoe, kaminawk angcuu o nasoe; nihcae thungah mi kawbaktih mah maw hae hmuen hae thui ueloe, hmaloe ah kaom hmuennawk to mi mah maw aicae khaeah thui tih? Nihcae loe toeng o, tiah panoek thai hanah, hnukungnawk to angzo o haih nasoe; to tih ai boeh loe lok tahngai o nasoe loe, loktang to thui o nasoe.

10 I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, for at I skulde vide det og tro mig og forstaa, at jeg er; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.

Kai loe anih boeh ni, tiah panoek moe, nang tang o pacoengah, kai nang panoek o tangtang thai hanah, nangcae loe kai hnukung, kang qoih o ih tamna ah na oh o, tiah Angraeng mah thuih.

11 Jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden jeg.

Kai, Kai loe Angraeng ah ka oh; Kai ai ah loe pahlongkung om ai.

12 Jeg har kundgjort det og har frelst og ladet eder høre det, og der var ingen fremmed Gud iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.

Kai loe thuih moe, ka thuih ih lok baktih toengah ka pahlong, kamtueng ah doeh ka sak boeh, nangcae salakah prae kalah sithaw to om ai; to pongah nangcae loe Kai hnukung ah na oh o, Kai loe Sithaw ah ka oh.

13 Ogsaa fra Dag blev til, er jeg, og der er ingen, som kan redde af min Haand; jeg gør en Gerning, og hvo kan afvende den?

Ue, Kai loe ani om ai naah Sithaw ah ka oh boeh; ka ban thung hoi kalomh thaih mi doeh om ai; ka sak ih hmuen hae mi mah maw aek thai tih? tiah Angraeng mah thuih.

14 Saa siger Herren, eders Genløser, Israels Hellige: For eders Skyld sender jeg Bud til Babel og lader alle dem tillige med Kaldæerne som Flygtninge jages ned paa Skibene, som de frydede sig paa.

Nangcae akrangkung, Ciimcai Israel Sithaw mah hae tiah thuih; nangcae pongah Babylon ah kami ka patoeh moe, kaproeng Khaldian kaminawk to nihcae amoekhaih palongpui thungah ka kraksak boih han.

15 Jeg er Herren, eders Hellige, Israels Skaber, eders Konge.

Kai loe Angraeng ah ka oh, Ciimcai nangcae ih Sithaw, Israel sahkung, nangcae ih Siangpahrang ah ka oh, tiah thuih.

16 Saa siger Herren, han, som gjorde Vej i Havet og Sti i de mægtige Vande,

Tuipui thungah loklam sahkung, kalen parai tuipui thungah caehhaih lam sahkung,

17 han, som udførte Vogne og Heste, Hær og Magt, saa de ligge til Hobe, de staa ikke op, de ere udslukte, ja, de ere udslukte, som en Tande:

hrang lakok hoi hrangnawk, pop parai misatuh kaminawk zaehoikung, nihcae angthawk thaih han ai ah, nawnto amtimsak moe, kadueh hmai baktiah nihcae paduekkung Angraeng mah hae tiah thuih;

18 Kommer ikke de forrige Ting i Hu, og agter ikke paa de gamle Ting!

hnukbang ih hmuennawk to pahnet oh loe, canghnii ih hmuennawk to poek o hmah lai ah.

19 Se, jeg gør noget nyt, nu skal det bryde frem; skulle I ikke forfare det? ja, jeg vil gøre Vej i Ørken, Floder paa øde Steder.

Khenah, hmuen kangtha ka sak han boeh; vaihi tacawt tahang tih boeh; praezaek ah loklam to ka sak moe, long karoem ahmuen ah tui ka longsak han, tito na panoek o ai maw?

20 Vilde Dyr paa Marken, Drager og Strudsunger skulle ære mig; thi jeg giver Vand i Ørken, Floder paa øde Steder for at give mit Folk, mine udvalgte, at drikke.

Ka qoih ih kami, kaimah ih kaminawk to tui paek hanah, praezaek ah tui ka paek moe, long karoem ahmuen ah tui ka longsak pongah, taw ih moisannawk, tasuinawk hoi bukbuhnawk mah kai to pakoeh o tih.

21 Det Folk, som jeg har dannet mig, de skulle fortælle min Pris.

Nihcae mah kai pakoeh o hanah, kaimah ni hae kaminawk hae ka sak.

22 Men du, Jakob! paakaldte mig ikke; thi du, Israel! er bleven træt af mig.

Toe Aw Jakob, nang mah loe nang kawk ai; Aw Israel, kai hae nang hmawt sut boeh.

23 Du bragte mig ikke Faar til dine Brændofre, ej heller ærede du mig med dine Slagtofre, jeg har ikke gjort dig Besvær med Madoffer og ikke Møje med at kræve Røgelse.

Kai khaeah hmai angbawnhaih hanah tuu to na sin ai, hmuen tathlanghaih hoiah doeh nang pakoeh ai. Hmuen paekhaih hoiah tok kang sahsak ai, hmuenzit ah oh han ai ah hmuihoih tui paek hanah doeh kang hnih ai.

24 Du købte mig ikke Kalmus for Penge, du skænkede mig ikke overflødigt dine Slagtofres Fedme; men du gjorde mig Besvær med dine Synder, du gjorde mig Møje med dine Misgerninger.

Kai hanah hmuihoih tui nang qan pae ai, angbawnhaih kathawk moi hoiah doeh kai zok nam hah sak ai; toe na zaehaih to hmuenzit ah nang phawsak moe, na sakpazaehaih hoiah kai nang phosak.

25 Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.

Kai, kaimah roe mah ni, kaimah hanah na zaehaih to kang takhoe pae, na zaehaihnawk to ka pakuem mak ai boeh.

26 Paamind mig; lad os gaa i Rette med hverandre; regn op, at du maa staa retfærdiggjort.

Kalaem tangcae hmuen to na thui ah; nawnto thui o si; na loih thai hanah, thui ah.

27 Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.

Hmaloe ih nam pa loe zaehaih to sak boeh, nang patuk kaminawk loe ka nuiah kahoih ai hmuen to sak o boeh.

28 Derfor vil jeg vanhellige de hellige Fyrster og hengive Jakob til Band og Israel til Forhaanelse.

To pongah hmuenciim ah toksah qaimanawk to amhnong kami ah ka sak, Jakob to ka tangoeng moe, Israel to loksae ka bah.