< Esajas 41 >

1 I Øer! tier for mig; og Folkene forny deres Kraft! lad dem komme, lad dem da tale; lader os træde frem for Retten med hinanden!
Twikhanglen gallam sanga um gamho, kam'a sanga thipbeh in umun, kingai phat cheh uvin. Nalung lhailou nau pipen chu hin polut’un. Tuhin hunguvin lang chule seijun. Nachung thu’u kitanna ding mun gontup ahitai.
2 Hvo har opvakt ham fra Østen, hvem Retfærdigheden møder, hvor han gaar? hvo hengav Folkefærd for hans Ansigt og Kongerne, at han herskede over dem, hvilke hans Sværd gør som Støv og hans Bue som Halm, der bortblæses?
Solam gam’a kona hiche Lengpa hi, Pathen kinbol thei dinga koi hin tildoh hija ham? Hichepa hin chitin- namtin galla ajo ding chule alenghou jong akeng toa noigep dinga phalna pea chu koi hin tem? Achem jam’in agalmi ho chu huilah’a vutvai aso jenge. Huijin changvai athemang bangin ama’n athalpia amaho chu athe chehtai.
3 Han forfølger dem, drager frem med Fred ad den Sti, som hans Fødder ikke have betraadt tilforn.
Achena khahlou tol chu ahojeng vang'in, amaho chu ano mang soh keijin chule bitkei jin achepeh’e.
4 Hvo udrettede og gjorde det? Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen! jeg Herren er den første, og med de sidste er jeg ogsaa.
Phat akipat til’a patna khang hung lhung nalai dingho chunga hat tah’a tonga kou khom’a chu koi ahidem? Hiche hi keima Pakai, apatna le chaina, Keima kiti bou hi Kahi.
5 Øerne se det og frygte, Jordens Ender forfærdes; de nærme sig og komme.
Twikhanglen gal lama gam ho chun tijatah'in aveuve. Leiset mong lama umho jong atija’uvin chule galbol din akitil’uve.
6 De hjælpe den ene den anden, og den ene siger til den anden: Staa fast!
Milim semho jong akitil toh’uvin, khat le khat akihou uvin, “Lungam’un!” akitiuve.
7 Tømmermanden sætter Mod i Guldsmeden, den, som glatter med Hammeren, i ham, som smeder paa Ambolten; „Sammenføjningen er god‟, siger denne, og han befæster det med Søm, at det ikke rokkes.
Khut them bolpan sana khengpa atilkhouvin, chule sehcha khenga pangpa chun thih khengpa atilkhouvin, Aphatai, ahung hoilheh jengtai, tin aseijuve. Chingthei tah in amahon asutouvin, akilonga le adet loulai umlouna dingin ama hon akil detchetnuve.
8 Men du, Israel! du, min Tjener Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!
Hinla kagolpa Abraham’a kona hung kikhai lha Jacob kalhen doh jal'a hi, Israel nangma kalhacha nahije.
9 du, hvem jeg hentede fra Jordens Ender og kaldte fra dens yderste Grænser, og til hvem jeg sagde: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!
Leiset kolkim vella kona nangma kahenga kalekou nahi, Nangma kalhacha nahijeh’a keiman nangma kalhen doh nahin, kapai doh lou hel ding nahitai, tia kasei ahi.
10 Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.
Kicha hih hellin, ajeh chu keiman nangma kaumpinai. Lunglha hih hellin, ajeh chu keima na Pathen kahi. Keiman natha hatsah ing ting chule kapanpi ding nahitai. Keiman kajona khut jet lama nangma kadop touding nahi.
11 Se, alle de, som harmes paa dig, skulle beskæmmes og blive til Skamme; de Mænd, som trætte med dig, skulle blive til intet og omkomme.
Vetan, namelma teho jouse khu chea lumho khu, lung nohphah’a chule kijum soa ahitauve. Nangma dou chan chu thitei ding chule imacha hung hilou ding ahije.
12 De Mænd, som kives med dig, skal du søge efter og ikke finde; de Mænd, som stride imod dig, skulle blive til intet og omkomme.
Nangma jotei dinga kigoho chu navet jongleh mohseh’a vebep nahi ding ahitai. Nangma nadel khum ho chu imacha hilou dingu ahiuve.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.
Ajeh chu Keima, na Pakai, na Pathen keima tah in nangma khut jetlam katuhnai, chule najah’a kasei ahi, Kicha hih in, keima nangma panpi dinga hikoma uma kahi.
14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger Herren, og din Frelser er Israels Hellige.
Nangma akineosah lungtol tobangbep, vo Jacob, Kicha hih uvin, Israel miteho, ajeh chu Keiman kapanpi ding nahiuve. Keima na Pakai, na Huhhingpa. Keima Israel Mitheng kitipa chu kahi.
15 Se, jeg gør dig til en skarp ny Tærskevogn med mange Tænder; du skal tærske og sønderknuse Bjerge og gøre Høje som Avner.
Nangma chang chilna manchah thah, ha’hemtah tampi neija kangkui tobang nahi ding ahi. Nangman na melmate chu nabotel’a naloi khen ding, lhangsang tah tah hoa koldeh kisoh ding ahitai.
16 Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du skal fryde dig i Herren, du skal prise dig i Israels Hellige.
Amaho chu huilah’a napei le le ding, chule hui chun aboncha kei’uva asem mang hel dingu ahi. Chimpei jin amaho chu athe cheh dingu ahitai. Chutengleh nangma Pakaija nakipa ding, Israel tedinga Atheng Khat kitipa’a kithang at ding nahitai.
17 De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.
Mivaicha le ngaichat neihon twi aholleuva amujou lou uva, chule dangchah’a adangu agotlhah tengleh, Keima, Pakaijin amaho chu kahin hou ding, Keima, Israel te Pathen’in, itih channa jong kanungsun lou hel dingu ahitai.
18 Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre Land til Vandløb.
Keiman amaho dinga chu munjang lai lai hoa vadung kalonsah ding, keiman amaho dinga phaicham dung’a twinah ho kahin putdohsah ding chuie nelphaiho jong chu twi kiveinaho kasosah ding ahi. Vadung twi hung long chun tolgotna laiho jouse chu apalphei ding ahi.
19 Jeg vil i Ørken sætte Cedre, Sitimtræer og Myrtetræer og Olietræer; paa den slette Mark vil jeg sætte baade Fyrretræer, Kintræer og Buksbom,
Keiman gaso theilou nelphaja thingphung ho -ceder thing, thing gi, pahcha thing, Olive thing, thao thing, theichang phungle chah thing ho kaphu ding ahi.
20 paa det at de skulle se og vide og baade lægge paa Hjerte og forstaa, at Herrens Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.
Hiche kabol hin, hiche thilkidang kibol mu ho jousen ipi kiseina ahi ahetkhen thei diu, hiche kibol hi, Pakai Israel mite dinga Atheng Khat kitipa, asempa’a kon ahi.
21 Kommer hid med eders Sag, siger Herren; kommer frem med eders stærke Bevisninger, siger Jakobs Konge.
Na milim hou jeh un nachung thu kiseijun, tin Pakaijin aseije. Ama (milim sem thu) ho chun ipi abolthei’uvem hin vetsah’u hen, tin Israelte Lengpa chun aseije.
22 Lad dem komme frem med dem og forkynde os det, som skal hændes; forkynder os, hvad der først skal ske, paa det vi maa lægge os det paa Hjerte og forstaa, hvad Enden derpaa skal blive; eller lader os høre de tilkommende Ting!
Masang peh a chu ipi anasoh a ham? ti eima hon aphotchet igeltoh theina dinguvin amaho asei dingin kigo uhen. Ahilouva ahileh, hitia chu eihon ipi thil hungsoh thei ja ahi, amaho hin ikhonung dingu thu eihil diu angaije.
23 Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, at vi kunne vide dem; thi I ere jo Guder! ja, gører vel eller gører ilde, saa ville vi se os om og betragte det med hverandre.
Ahije, nikho hunglhung dinghoa ipi hungsoh ding neiseipeh’uvin. Chutah leh pathenho nahiu hetauvinge. Ahimongin, apha hihen, ase hijongleh nabolnom nom’u bol’uvin. Kalunguva kidangsahna chule kichatsahna lunggel sosahna dingin thil ipiham hinbollin.
24 Se, I ere intet, og eders Gerning er aldeles intet; den, som vælger eder, er en Vederstyggelighed.
Hinla nomlou. Nangho imacha nahihihbeh’uvin, imacha jong naboltheipouvin ahi. Nadeilhen hou jong amahotah chu akisuboh’uvin ahi.
25 Jeg har opvakt ham fra Norden, og han skal komme, ham fra Solens Opgang, som skal paakalde mit Navn; og han skal komme over Fyrsterne, som vare de Dynd, og som en Pottemager, der træder Ler.
Hijongleh Sahlam gam'a konin Keiman lamkai khat kahin tildoh in ahi. Solam gam'a konin ama chu aminin kakouvin ahi. Keiman lengho le leng chapate ho chunga gal kajosah ding ahi. Aman amahohi bel dengpan leingan abolna banga amaho chu achilgoi ding ahi.
26 Hvo har forkyndt noget fra Begyndelsen af, at vi kunne vide det? eller fra forrige Tid, at vi kunne sige: Han har Ret? men der er ingen, som forkynder noget, og ingen, som lader os høre noget, og ingen, som hører eders Tale.
Tonna patna hiche hung lhung ding ahi tihi koiyin naseipeh ham? Hiche hi koiyin gaova aphon doh hiya, nangman athusei chu adih ahi tia natahsan jong ham? Koiman thucheng khat jong sei aumpoi.
27 Jeg er den første, som siger til Zion: Se, se, her ere de! og som bærer Jerusalem et godt Budskab.
Keiman Zion jah’a chun,’Ven! Panpina pe dinga chu ahung naije! Tia aseipeh masapen kahi. Keiman Jerusalem chu kipana thupha pole ding kasolpeh ding ahi.
28 Ser jeg mig om, er der ingen, og af disse er der heller ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.
Na milim ho lah’a khatpenin jong nahilchah pouve. Keiman thudoh kabollin ahileh, thu kadoh phatnin khatchan jong donbutna ahinpepouve.
29 Se dem alle! deres Gerninger ere Daarlighed og Tomhed; deres støbte Billeder ere Vejr og Vind.
Ve’uvin, amaho hi abonchauvin angol ngensen ahiuvin, aphatchomna bei ahiuve. Na lim semthu hou jong hui tobanga agohkeo ahiuve.

< Esajas 41 >