Esajas 41
1 I Øer! tier for mig; og Folkene forny deres Kraft! lad dem komme, lad dem da tale; lader os træde frem for Retten med hinanden!
Sanglak te kai hmaiah duem omuh. Namtu rhoek khaw thadueng cawn saeh lamtah ha mop uh saeh. Te vaengah, “Laitloeknah ah tun capit uh sih,” ti uh saeh.
2 Hvo har opvakt ham fra Østen, hvem Retfærdigheden møder, hvor han gaar? hvo hengav Folkefærd for hans Ansigt og Kongerne, at han herskede over dem, hvilke hans Sværd gør som Støv og hans Bue som Halm, der bortblæses?
Khocuk lamloh aka haenghang te unim? Anih te a kho kungah duengnah la a khue. Namtom rhoek te a mikhmuh ah a tloeng pah. Manghai rhoek te a hnaa tih a cunghang neh laipi bangla a saii, a liva te divawt bangla a khoek.
3 Han forfølger dem, drager frem med Fred ad den Sti, som hans Fødder ikke have betraadt tilforn.
Amih loh a hloem vaengah a kho loh a cawt noek pawh caehlong te sading la a poeng.
4 Hvo udrettede og gjorde det? Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen! jeg Herren er den første, og med de sidste er jeg ogsaa.
A lu lamloh a saii tih a khuen phoeiah cadilcahma aka khue te unim? Lamhma khaw kai Yahovah ni, a hnukkhueng taengah khaw kamah ka om.
5 Øerne se det og frygte, Jordens Ender forfærdes; de nærme sig og komme.
Sanglak rhoek loh a hmuh uh tih a rhih uh. Diklai khobawt rhoek khaw a lakueng uh dongah ha tawn uh tih halo uh.
6 De hjælpe den ene den anden, og den ene siger til den anden: Staa fast!
Hlang loh a hui te bom uh saeh lamtah a manuca te, “Thaahuel lah,” ti nah saeh.
7 Tømmermanden sætter Mod i Guldsmeden, den, som glatter med Hammeren, i ham, som smeder paa Ambolten; „Sammenføjningen er god‟, siger denne, og han befæster det med Søm, at det ikke rokkes.
Kutthai loh sui aka cilpoe te a thaphoh. Kilung neh aka picai loh thilung aka hnaa te, “Khangtui khaw khaw then ngawn,” a ti nah. A tuen pawt ham thicung neh a khing.
8 Men du, Israel! du, min Tjener Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!
Tedae ka lungnah Abraham tiingan, ka sal Israel nang neh Jakob nang la kan tuek.
9 du, hvem jeg hentede fra Jordens Ender og kaldte fra dens yderste Grænser, og til hvem jeg sagde: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!
Diklai khobawt lamloh nang kan doek tih, a hlahloei lamkah ni nang kang khue. Nang te, “Ka sal ni,” ka ti dongah nang kan coelh. Te dongah nang te kan hnawt moenih.
10 Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.
Rhih boeh, nang taengah kamah ka om. Mangthong ngawn boeh kai he na Pathen ni. Na nam kan ning sak vetih nang kam bom ngawn bitni. Kamah kah duengnah bantang kut neh nang kan moem bitni.
11 Se, alle de, som harmes paa dig, skulle beskæmmes og blive til Skamme; de Mænd, som trætte med dig, skulle blive til intet og omkomme.
Nang taengah aka lungoe boeih tah yak uh vetih a hmaithae uh ni. Namah taengah tuituknah aka khueh hlang rhoek a hong la om vetih milh uh ni.
12 De Mænd, som kives med dig, skal du søge efter og ikke finde; de Mænd, som stride imod dig, skulle blive til intet og omkomme.
Na rhalcak te hlang na tlap cakhaw na hmu mahpawh. Nang kah caemtloek hlang rhoek te a hong neh a poei-oep la om ni.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.
Kai tah na bantang kut aka moem tih nang taengah, “Rhih boeh nang te kamah loh kam bom bitni,” aka ti Yahovah na Pathen ni.
14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger Herren, og din Frelser er Israels Hellige.
Jakob talam, Israel hlang loh rhih boeh. Kamah loh nang kan bom bitni. Israel kah hlangcim nang aka tlan, BOEIPA kah olphong ni.
15 Se, jeg gør dig til en skarp ny Tærskevogn med mange Tænder; du skal tærske og sønderknuse Bjerge og gøre Høje som Avner.
Nang te tloep dongkah thingphael no a thai kah kungmah la kang khueh ni. Tlang na til vetih na tip sak ni. Som khaw cangkik bangla na khueh ni.
16 Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du skal fryde dig i Herren, du skal prise dig i Israels Hellige.
Amih te na rhuek vaengah yilh loh a khuen vetih hlipuei loh a taekyak ni. Tedae nang tah BOEIPA dongah na omngaih vetih Israel kah a cim dongah na thangthen bitni.
17 De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.
Mangdaeng neh khodaeng loh tui a tlap. Tuihalh dongah a lai om kolla koh coeng. Kai Israel Pathen Yahovah loh amih te ka doo tih amih te ka hnoo moenih.
18 Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre Land til Vandløb.
Caphoei cuk ah tuiva, kolbawn laklung ah tuisih ka phuet sak ni. Khosoek te tuibap tui la, khohmuen rhamrhae te tui hnun la ka khueh ni.
19 Jeg vil i Ørken sætte Cedre, Sitimtræer og Myrtetræer og Olietræer; paa den slette Mark vil jeg sætte baade Fyrretræer, Kintræer og Buksbom,
Khosoek ah lamphai, thingkoi, cuihal neh situi thing ka khueh ni. kolken ah hmaical, kungkang neh ta-aw thing khaw tun a khueh.
20 paa det at de skulle se og vide og baade lægge paa Hjerte og forstaa, at Herrens Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.
Te vaengah BOEIPA kut loh a saii tih Israel kah a cim loh a suen te hmu uh saeh lamtah ming uh saeh, dueh uh saeh lamtah tun yakming uh saeh.
21 Kommer hid med eders Sag, siger Herren; kommer frem med eders stærke Bevisninger, siger Jakobs Konge.
BOEIPA loh, “Nangmih kah tuituknah phoe puei uh,” a ti. Jakob manghai long tah, “Namamih kah oelhnah te tawn uh,” a ti.
22 Lad dem komme frem med dem og forkynde os det, som skal hændes; forkynder os, hvad der først skal ske, paa det vi maa lægge os det paa Hjerte og forstaa, hvad Enden derpaa skal blive; eller lader os høre de tilkommende Ting!
Hnukbuet kah aka thoeng te mamih taengah tawn saeh lamtah thui uh saeh. Amih loh mebang a thui akhaw mamih kah lungbuei ah khueh uh sih. A hmailong ah mamih kah n'yaak bangla a thoeng te ming uh sih.
23 Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, at vi kunne vide dem; thi I ere jo Guder! ja, gører vel eller gører ilde, saa ville vi se os om og betragte det med hverandre.
A hnuk ah aka lo te thui lamtah nangmih na pathen uh te kam hmat uh eh. Na thae na then khaw ka uem uh vetih ka sawt khaw ka sawt mai bitni.
24 Se, I ere intet, og eders Gerning er aldeles intet; den, som vælger eder, er en Vederstyggelighed.
Nangmih te tangkik tanglai ni he. Na bisai khaw a hong lakah nah. Nangmih aka coelh te khaw tueilaehkoi ni.
25 Jeg har opvakt ham fra Norden, og han skal komme, ham fra Solens Opgang, som skal paakalde mit Navn; og han skal komme over Fyrsterne, som vare de Dynd, og som en Pottemager, der træder Ler.
Tlangpuei lamloh ka haeng tih khocuk khomik taeng lamloh halo. Ka ming te a phuk tih ukkung rhoek te amlai bangla a pah. Te vaengah amsai bangla tangnong a daep.
26 Hvo har forkyndt noget fra Begyndelsen af, at vi kunne vide det? eller fra forrige Tid, at vi kunne sige: Han har Ret? men der er ingen, som forkynder noget, og ingen, som lader os høre noget, og ingen, som hører eders Tale.
A tong lamkah unim aka puen tih mikhmuh lamkah khaw ka ming vetih thuem ka ti uh eh. Aka puen khaw om pawh, aka yaak sak khaw om pawh, na ol aka ya khaw om pawh.
27 Jeg er den første, som siger til Zion: Se, se, her ere de! og som bærer Jerusalem et godt Budskab.
Amih he lamhma la Zion taengah khaw, Jerusalem taengah khaw aka phong la ka paek coeng he.
28 Ser jeg mig om, er der ingen, og af disse er der heller ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.
Ka hmuh nawn khaw hlang om pawh. Amih ka dawt vaengah ol mael hamla amih aka uen khaw om pawh.
29 Se dem alle! deres Gerninger ere Daarlighed og Tomhed; deres støbte Billeder ere Vejr og Vind.
Amih te boeih ah boethae ni ke. A bibi khaw a poei-oep, a tuisi khaw a khohli neh a hinghong ni.
