Esajas 40

1 Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;

“Akwoye mwet luk,” God lasr El fahk. “Kowos in akwoyalos!

2 taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af Herrens Haand uagtet alle dens Synder.

Akkeye insien mwet Jerusalem. Fahk nu selos lah fal tari lusen pacl elos keok, Ac inge ma koluk lalos iyukla. Nga kalyaelos tari fal nu ke ma koluk lalos nukewa.”

3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørken: Bereder Herrens Vej, jævner vor Guds banede Vej paa den slette Mark!

Sie pusra wowoyak, “Akoela soko inkanek yen mwesis nu sin LEUM GOD! Sakunla innek yen mwesis uh nu sin God lasr!

4 Hver Dal skal hæves, og hvert Bjerg og hver Høj skal sænkes; og hvad som er bakket, skal blive jævnt, og det knudrede skal blive som en Slette.

Infahlfal nukewa ac fah nwekyukla; Ac eol ac tohktok nukewa fah akpusiselyeyuk. Acn tohktok uh fah ekla acn tupasrpasr, Ac acn siruprup ac fah akfwelyeyukla.

5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares; og alt Kød til Hobe skal se det; thi Herrens Mund har talt.

Na wolana lun LEUM GOD fah akkalemyeyukla, Ac mwet e nukewa fah liye. LEUM GOD sifacna El wulela ouinge.”

6 Der er en Røst af en, som siger: Raab! og der svares: Hvad skal jeg raabe? Alt Kød er Hø, og al dets Ynde er som et Blomster paa Marken.

Na sie pusra wowoyak ac fahk, “Sulkakin pweng se inge!” Na nga siyuk, “Pweng fuka nga ac sulkakin uh?” “Fahkak lah mwet nukewa oana mah uh; Wo lalos uh ac oanna ke kitin pacl, oana ros inimae.

7 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af; thi Herrens Aande blæser derpaa, ja visselig er Folket Hø.

Mah uh ac uli, ac ros uh ac efla Ke LEUM GOD El supwama eng in okla. Mwet uh sukawil oana mah uh.

8 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig.

Aok, mah uh uli ac ros uh efla, A kas lun God lasr oan ma pahtpat.”

9 Du, som bærer Zion et godt Budskab, stig op paa et højt Bjerg! du, som bærer Jerusalem et godt Budskab, opløft din Røst med Magt, opløft den, og frygt ikke; sig til Judas Stæder: Se, eders Gud!

Jerusalem, utyak nu fin soko eol fulat Ac sulkakin pweng wo! Zion, pangla ke sie pusra lulap; Ac fahkak ke pweng wo se inge! Kaskas akyokye, ac nimet sangeng. Fahk nu sin siti lun Judah Lah God lalos El summa!

10 Se, den Herre, Herre skal komme med Vælde, og hans Arm hersker for ham; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt.

LEUM GOD Fulatlana El tuku in leumi ke ku, Ac us mwet El molela uh welul.

11 Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.

El fah karingin un sheep natul oana sie mwet shepherd; El fah orani sheep fusr nu sie Ac kafiselosyak inpaol; El fah kakasrisrik akfasrye kientop uh.

12 Hvo har maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spand? og samlet Jordens Støv i Tredingsmaal? hvo har vejet Bjergene med Vægt og Højene paa Vægtskaale?

Ya oasr mwet ku in srikeya meoa uh ke inpaol, Ku srike kusrao ke sralapan paol? Ya oasr sie mwet ku in nwanak fohk ke faclu in sie cup, Ku pauniya eol ac inging uh ke sie mwe paun?

13 Hvo har udmaalt Herrens Aand, og hvo har som hans Raadgiver undervist ham?

Ya oasr sie mwet ac ku in fahk nu sin LEUM GOD ma Elan oru? Su ku in lotel, ku sang kas in kasru nu sel?

14 Med hvem har han raadført sig, som har givet ham Forstand og lært ham Rettens Vej og lært ham Kundskab og undervist ham om Visdommens Vej?

Su God El lutlut se Tuh Elan ku in etu Ac kalem lah El ac oru fuka ma uh?

15 Se, Folkefærd ere agtede for ham som en Draabe af en Spand og som et Gran i Vægtskaalen; se, Øer hæver han i Vejret som fint Støv.

Yurin LEUM GOD, mutunfacl uh ma na pilasr, Oana tul in kof sefanna in sie bucket; Tuka ma oan yen loessula mulala oana kutkut srisrik ma eng uh uk.

16 Og Libanon er ikke nok til Brændsel og Dyr der ikke nok til Brændoffer.

Kosro nukewa ke insak in acn Lebanon Sufalla nu ke sie mwe kisa nu sin God lasr, Ac sak nukewa we sufalla in kalmateak sie e in kisa.

17 Alle Folkefærd ere som intet for ham; de ere agtede for ham som intet og som Tomhed.

Mutunfacl uh ma na lusrongten se sel.

18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller under hvilken Lignelse ville I fremstille ham?

Su ac ku in lumweyuk God nu kac? Kom ac aketeya fuka lah El oana mea?

19 En Mester støber et Billede og en Guldsmed beslaar det med Guld, og en anden Guldsmed støber Sølvkæder.

El tia oana sie ma sruloala ma orekla ke poun mwet, Ma mwet orekma ke osra uh nokomla ke gold, Ac oakiya in sie kahpu silver.

20 Hvo som er for fattig til saadan en Gave, udvælger Træ, som ikke raadner; han søger sig en dygtig Mester til at berede et Billede, som ikke vakler.

Mwet se ma wangin silver ku gold yoro El sulela soko sak ma ac tia kulawi. El ac konauk sie mwet tufahl pisrla In taflela sie ma sruloala su ac tia topla.

21 Ville I ikke forstaa? ville I ikke høre? er det ikke forkyndt eder fra Begyndelsen? have I ikke forstaaet, af hvem Jordens Grundvold er lagt?

Ya kom tia etu? Ya tiana fwackot nu sum oemeet? Kom tiana lohng lah faclu mutawauk fuka?

22 Han er den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som bo derpaa, ere som Græshopper; han, der udspænder Himlene som et tyndt Tæppe og udbreder dem som et Telt til at bo udi;

Orekla sin El su muta fin tron lal Lucng liki faclu ac yen loessula liki yen engyeng uh; Liyeyuk mwet ten uh oana mak na srisrik. El asroelik yen engyeng uh oana sie mwe lisrlisr, Oana sie lohm nuknuk mwet uh in muta loac.

23 han, som gør Fyrsterne til intet og gør Jordens Dommere til tomme Navne.

El sisya mwet leum na ku Ac aksrikyelosla nu ke ma na lusrongten.

24 Næppe ere de plantede, næppe ere de saaede, og næppe er deres Stub rodfæstet i Jorden: Saa blæser han paa dem, og de blive tørre, og en Storm tager dem bort som Halm.

Elos oana sak na fusr, Ma tufahna yoki ac soenna okahla. Ke LEUM GOD El supwama sie eng, Ma inge ac uli ac sohkla oana mah pao.

25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.

Su God mutal El ac ku in lumweyuk nu se? Oasr sie pac saya oana El?

26 Opløfter eders Øjne imod det høje og ser: Hvo skabte disse Ting? han som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke een.

Ngetak nu inkusrao! Su orala itu ma kom liye uh? El su kololosla oana sie un mwet mweun. El etu pisalos Ac pangon kais sie ke inelos. Ke ku lulap lal Tia sie selos ku in tuhlac!

27 Hvorfor vil du, Jakob, sige, og du, Israel, tale: Min Vej er skjult for Herren, og min Ret gaar min Gud forbi?

Israel, fin ouinge, efu ku kom torkaskas mu LEUM GOD El tia etu mwe elya lom, Ac El pilesru keok lom ke sripen nununku sesuwos?

28 Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.

Ya kom tia etu? Kom tiana lohng? LEUM GOD El God ma pahtpat. El orala faclu nufon. El tiana totola ku mulalla. Wangin mwet kalem ke nunak lal.

29 Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

El akkeyalos su munas ac totola.

30 De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Finne elos su fusr, elos munasla; Mwet fusr uh ku in totola ac ikori.

31 Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

A elos su filiya lulalfongi lalos in LEUM GOD Ac fah aksasuyeyuk ku lalos. Elos fah sohkak ke posohksok oana eagle uh, Elos fah kasrusr ac tia totola; Elos fah fahsr ac tia munasla.