Esajas 40

1 Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;

Vahe'nimota mani so'e huta maniho, huno tamagri Anumzamo'a hu'ne.

2 taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af Herrens Haand uagtet alle dens Synder.

Jerusalemi vahe'mofona fru kefinti nanekea zamasamio, Hapima manita neaza zamo'a amare eme vagare hunka kezatinka zamasamio. Na'ankure Ra Anumzamo'a kumi'ma hu'naza zantera knazana ante agofetu huno ranknaza zamigahie. Hianagi menina maka kumi'zmia ko atrezmante'ne.

3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørken: Bereder Herrens Vej, jævner vor Guds banede Vej paa den slette Mark!

Mago vahe'mofo ageru'mo kezatino amanage nehie, Ra Anumzamo'ma esania kana ka'ma kokampina retro nehuta, hagege kokampina Anumzamo'ma esania rankana varita eripehe hiho. (Matiu 3:3, Maki 1:3, Joni 1:23)

4 Hver Dal skal hæves, og hvert Bjerg og hver Høj skal sænkes; og hvad som er bakket, skal blive jævnt, og det knudrede skal blive som en Slette.

Ana nehutma maka urami erami hu'nesnia agupofina mopa kateta ante pehe nehutma, ranra agonaramine ne'onse agonaramina kafitma eri agupo nehutma, marerino tamino'ma hu'nesiama'a erinte fatgo hu so'e hiho.

5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares; og alt Kød til Hobe skal se det; thi Herrens Mund har talt.

Anama hanageno'a Ra Anumzamofona hankavenentake masa'amo'a eama hanige'za, maka ama mopafima mani'naza vahe'mo'za kevagaregahaze. E'i ama ana nanekea Ra Anumzamo'a agra'a agipinti huama hu'ne. (Luk 3:4-6.)

6 Der er en Røst af en, som siger: Raab! og der svares: Hvad skal jeg raabe? Alt Kød er Hø, og al dets Ynde er som et Blomster paa Marken.

Hagi mago kezankemo'a huno, Ranke hunka kezatio huno higeno, Na'ane huna kezatigahue huno magomo'a higeno, Maka ama mopafima mani'naza vahera trazankna hu'nazankino, tanopafi me'nea trazaramimo amosre aheteno rutri huramiaza huno, ra zamagima eneriza zamo'a fanene hugahie.

7 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af; thi Herrens Aande blæser derpaa, ja visselig er Folket Hø.

Trazamo'a hagege nehigeno, amosre'amo'a mopafi evuneramie. Na'ankure Ra Anumzamo'a agra'a zahora huhu hutregeno eno eme zamazeri tore hige'za mopafi evuneramize. Tamagerfa hu'za maka vahe'mo'za trazankna hu'naze.

8 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig.

Hanki trazamo'a hagege nehanigeno, trazamofo amosre'amo'a mopafi evuramigahie. Hianagi tagri Anumzamofo nanekemo'a, vaga oreno mevava hugahie. (1 Pita 1:24-25.)

9 Du, som bærer Zion et godt Budskab, stig op paa et højt Bjerg! du, som bærer Jerusalem et godt Budskab, opløft din Røst med Magt, opløft den, og frygt ikke; sig til Judas Stæder: Se, eders Gud!

Saioni rankumapinti'ma knare musenkema huama'ma nehana vahe'moka, agonarega marerinka kagerura erisga hunka hankavetinka ana musenkea huama huo. Jerusalemi rankumapima mani'neta musenkema huama'ma nehaza vahe'mota, korora osutma kezatitma, Juda mopafima me'nea rankumatmimpima nemaniza vahera tamagri Anumzana ama'nagi keho hutma zamasamiho!

10 Se, den Herre, Herre skal komme med Vælde, og hans Arm hersker for ham; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt.

Keho, Hihamu hankave'ane Ra Anumzamo'a egahiankino Agra'a hankave'areti vahera eme kegava hugahie. Ana hugahiankino mizama zamisia zana azampi eri'neno egahie.

11 Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.

Sipisipi afu kva vahe'mo nehiaza huno, agra vahe'a kegava hu so'e nehuno, Sipisipi afute kva vahe'mo sipisipi afu anenta'a asagufinka avrenteaza huno, agra vahe'a asagufinka zamavarenenteno, anenta'ma ante'naza sipisipi afutamina akoheno zamavareno vugahie.

12 Hvo har maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spand? og samlet Jordens Støv i Tredingsmaal? hvo har vejet Bjergene med Vægt og Højene paa Vægtskaale?

Hanki mago vahe'mo'a maka hagerina afino azampina erinteno refko'a huno kege, azamofo atumpa'aretira anteno mona refkoa huno kegahifi? I'za maka mopa kateno mago ekaeka kupina erinte vaga nereno, agonaramimofo kna'a erintenora refko huno negeno, ne'onse agonaramimofo kna'anena erinteno refko huno kegahie?

13 Hvo har udmaalt Herrens Aand, og hvo har som hans Raadgiver undervist ham?

Iza Ra Anumzamofo antahi'zana keno antahino nehuno, e'ina hunka maka zana trora huo hunora antahi'zana ami'ne?

14 Med hvem har han raadført sig, som har givet ham Forstand og lært ham Rettens Vej og lært ham Kundskab og undervist ham om Visdommens Vej?

Ra Anumzamo'a izampinti ama' antahi'zana enerino, antahintahi'zanena e'nerie? Antahi'zane fatgoma huno refkoma hu avu'ava zanena, iza rempia hunemie?

15 Se, Folkefærd ere agtede for ham som en Draabe af en Spand og som et Gran i Vægtskaalen; se, Øer hæver han i Vejret som fint Støv.

Tamagerfa huno ama mopafi vahe'ma Ra Anumzamo'ma zamageana, kavofinti timo osi'a pake huramiaza nehazageno, nanaza erinte'za kna'a negaza sigerire kugusopa meaza nehaze. Ana nehigeno hageri amu'nompima me'nea moparamina erinteno refko huno keana amne zankna hu'za osi kugusopagna hu'naze.

16 Og Libanon er ikke nok til Brændsel og Dyr der ikke nok til Brændoffer.

Lebanoni mopafima ana maka mani'naza bulimakao afutminteti'ene, Lebanonima me'nea zafaramina ana maka antagita Ra Anumzamofontega tevefi kre fanane hu ofa huntegahaze. Hianagi anazamo'a Ra Anumzamo'ma antahi'nea kantera ovugahie.

17 Alle Folkefærd ere som intet for ham; de ere agtede for ham som intet og som Tomhed.

Agri avurera mika ama mopafi vahe'mo'za amane zaga mani'naze. Agrama zamageana amane zagama zamageaza huno nezmage.

18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller under hvilken Lignelse ville I fremstille ham?

Ina vahete huntenka Anumzanena mago avame hu'ne hunka hugahane? Inazamofo amema'amo agriknara hu'ne hunka hugahane?

19 En Mester støber et Billede og en Guldsmed beslaar det med Guld, og en anden Guldsmed støber Sølvkæder.

Mago'zamofo amema'a zafareti antreza tro hute'za golireti eri anovazinte'za silvareti seni nofira tro hu'za avasase'a hunte'naza havi anumzankna, Ra Anumzamo'a hu'nefi?

20 Hvo som er for fattig til saadan en Gave, udvælger Træ, som ikke raadner; han søger sig en dygtig Mester til at berede et Billede, som ikke vakler.

Hagi amunte omane vahe'mo'a havi anumzamofo amema'ama miza segama osia vahe'mo'a hankave zafa erino ana zama tro'ma nehaza eri'za vahe amigeno, ana havi anumzamofo amema'a zafare antreno tro hutegeno erinte fatgo huno antegeno me'neno avugosaregatira mopafina evunoramie.

21 Ville I ikke forstaa? ville I ikke høre? er det ikke forkyndt eder fra Begyndelsen? have I ikke forstaaet, af hvem Jordens Grundvold er lagt?

Kagra ontahi'nampi? Kagrira onkasmi'nafi? Ra Anumzamo'ma mopamofo agafa'ama erigafa huno tro'ma hu'neazana kora kasamigenka ontahi'nampi?

22 Han er den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som bo derpaa, ere som Græshopper; han, der udspænder Himlene som et tyndt Tæppe og udbreder dem som et Telt til at bo udi;

Ra Anumzamo'a kini tra'are monafi manisga huno mani'nege'za, ama mopafi vahe'mo'za kenu taminkna hu'naze. Anamifima me'nea monaramina, selinoma hiaza huno eri atarentegeno enevigeno, vahe'ma mani seli noma eri atareno kintegeno meaza huno noma'a kintene.

23 han, som gør Fyrsterne til intet og gør Jordens Dommere til tomme Navne.

Ama mopafi kva vahetmina, Ra Anumzamo'a zamazeri fenkami atrege'za amane zankna nehaze.

24 Næppe ere de plantede, næppe ere de saaede, og næppe er deres Stub rodfæstet i Jorden: Saa blæser han paa dem, og de blive tørre, og en Storm tager dem bort som Halm.

Mago vahe'mo mensintfa avimza avina vati krigeno rafu'namo zahufa mopafi uorami'negeno, Ra Anumzamo'a amuho nentake zaho atregeno ame huno eno ana avimza eri hagege higeno, kagikagi zaho'mo witi hona'ama eri harafi huno freaza nehaze.

25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.

Ruotge'ma hu'nea Ra Anumzamo'a amanage huno nehie, Ina vahete hunteta nagrikna vahe mani'ne huta hugahaze?

26 Opløfter eders Øjne imod det høje og ser: Hvo skabte disse Ting? han som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke een.

Kavua kesga hunka monafima me'nea hanafitmina iza trora hu'nefi ko? Ra Anumzamo agrake tro huzmanteteno, nama'a hanafitami me'neana, ana maka keno antahino nehuno, mago magomofona agi'a amitere hu'ne. Agrira tusi'a hankave'a me'negu huno kegava higeno, mago'mo'e huno fananea nosie.

27 Hvorfor vil du, Jakob, sige, og du, Israel, tale: Min Vej er skjult for Herren, og min Ret gaar min Gud forbi?

Hagi na'a higeta tamagra Israeli vahera Jekopu naga'mota amanage hutma ke hakarea nehaze, Ra Anumzamo'a knazantia nonkeno fatgo avu'avara hunorante hutma nehaze.

28 Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.

Tamagra ontahi'nazafi? Tamagrira ontamasami'nazafi? Ra Anumzamo'a fanane osuno manivava Anumza mani'ne. Ama mopafima maka zama me'nea zantamina, agrake tro hu'ne. Magore huno agrira kasrora ahege, avesra hugera osugahie. E'ina hu'neankino mago vahe'mo'a agri antahi'zana hakenora eri forera osugahie.

29 Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Hankavezmima omne'nea vahera Ra Anumzamo'a hankavea nezamino, hankavezamima omanegezama kasrokasarama nehaza vahera mago'ene hihamua sotu huno nezamie.

30 De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Kasefa mofavreramimo'za zamavesra kosara hugahaze. Hankave kasefa vahe'mofonena hankavezmia omanesige'za traka hugahaze.

31 Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Hianagi Ra Anumzamofonte'ma, amuha nehu'za zamentintima nehaza vahe'mo'za, kasefa hankave eneri'za tumpamo hiaza hu'za haresga hu'za vano nehu'za, zamagama resnazana zmasafekura nosu'za, kama vanazana zamavesra osugahie.