Esajas 40

1 Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;

Consolez, consolez mon peuple, dira votre Dieu.

2 taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af Herrens Haand uagtet alle dens Synder.

Parlez à Jérusalem selon son cœur, et lui criez que son temps marqué est accompli, que son iniquité est tenue pour acquittée, qu'elle a reçu de la main de l'Eternel le double pour tous ses péchés.

3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørken: Bereder Herrens Vej, jævner vor Guds banede Vej paa den slette Mark!

La voix de celui qui crie au désert [est]; préparez le chemin de l'Eternel, dressez parmi les landes les sentiers à notre Dieu.

4 Hver Dal skal hæves, og hvert Bjerg og hver Høj skal sænkes; og hvad som er bakket, skal blive jævnt, og det knudrede skal blive som en Slette.

Toute vallée sera comblée, et toute montagne et tout coteau seront abaissés, et les lieux tortus seront redressés, et les lieux raboteux seront aplanis.

5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares; og alt Kød til Hobe skal se det; thi Herrens Mund har talt.

Alors la gloire de l'Eternel se manifestera, et toute chair ensemble la verra; car la bouche de l'Eternel a parlé.

6 Der er en Røst af en, som siger: Raab! og der svares: Hvad skal jeg raabe? Alt Kød er Hø, og al dets Ynde er som et Blomster paa Marken.

La voix dit; crie; et on a répondu; que crierai-je? Toute chair est [comme] l'herbe, et toute sa grâce est comme la fleur d'un champ.

7 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af; thi Herrens Aande blæser derpaa, ja visselig er Folket Hø.

L'herbe est séchée, et la fleur est tombée, parce que le vent de l'Eternel a soufflé dessus; vraiment le peuple [est comme] l'herbe.

8 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig.

L'herbe est séchée, et la fleur est tombée; mais la parole de notre Dieu demeure éternellement.

9 Du, som bærer Zion et godt Budskab, stig op paa et højt Bjerg! du, som bærer Jerusalem et godt Budskab, opløft din Røst med Magt, opløft den, og frygt ikke; sig til Judas Stæder: Se, eders Gud!

Sion, qui annonces de bonnes nouvelles, monte sur une haute montagne; Jérusalem, qui annonces de bonnes nouvelles, élève ta voix avec force; élève-la, ne crains point; dis aux villes de Juda; voici votre Dieu.

10 Se, den Herre, Herre skal komme med Vælde, og hans Arm hersker for ham; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt.

Voici, le Seigneur l'Eternel viendra contre le fort, et son bras dominera sur lui; voici son salaire [est] avec lui, et son loyer [marche] devant lui.

11 Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.

Il paîtra son troupeau, comme un berger, il assemblera les agneaux entre ses bras, il les placera en son sein; il conduira celles qui allaitent.

12 Hvo har maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spand? og samlet Jordens Støv i Tredingsmaal? hvo har vejet Bjergene med Vægt og Højene paa Vægtskaale?

Qui est celui qui a mesuré les eaux avec le creux de sa main, et qui a compassé les cieux avec la paume; qui a rassemblé [toute] la poussière de la terre dans un boisseau; et qui a pesé au crochet les montagnes, et les coteaux à la balance?

13 Hvo har udmaalt Herrens Aand, og hvo har som hans Raadgiver undervist ham?

Qui a dirigé l'Esprit de l'Eternel, ou qui étant son conseiller, lui a montré [quelque chose]?

14 Med hvem har han raadført sig, som har givet ham Forstand og lært ham Rettens Vej og lært ham Kundskab og undervist ham om Visdommens Vej?

Avec qui a-t-il pris conseil, et qui l'a instruit, et lui a enseigné le sentier de jugement? Qui lui a enseigné la science, et lui a montré le chemin de la prudence?

15 Se, Folkefærd ere agtede for ham som en Draabe af en Spand og som et Gran i Vægtskaalen; se, Øer hæver han i Vejret som fint Støv.

Voilà, les nations sont comme une goutte qui tombe d'un sceau, et elles sont réputées comme la menue poussière d'une balance; voilà, il a jeté çà et là les Iles comme de la poudre.

16 Og Libanon er ikke nok til Brændsel og Dyr der ikke nok til Brændoffer.

Et le Liban ne suffirait pas pour faire le feu, et les bêtes qui y sont ne seraient pas suffisantes pour l'holocauste.

17 Alle Folkefærd ere som intet for ham; de ere agtede for ham som intet og som Tomhed.

Toutes les nations sont devant lui comme un rien, et il ne les considère que comme de la poussière, et comme un néant.

18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller under hvilken Lignelse ville I fremstille ham?

A qui donc ferez-vous ressembler le [Dieu] Fort, et quelle ressemblance lui approprierez-vous?

19 En Mester støber et Billede og en Guldsmed beslaar det med Guld, og en anden Guldsmed støber Sølvkæder.

L'ouvrier fond l'image, et l'orfèvre étend de l'or par-dessus, et lui fond des chaînettes d'argent.

20 Hvo som er for fattig til saadan en Gave, udvælger Træ, som ikke raadner; han søger sig en dygtig Mester til at berede et Billede, som ikke vakler.

Celui qui est si pauvre qu'il n'a pas de quoi offrir, choisit un bois qui ne pourrisse point, et cherche un ouvrier expert, pour faire une image taillée qui ne bouge point.

21 Ville I ikke forstaa? ville I ikke høre? er det ikke forkyndt eder fra Begyndelsen? have I ikke forstaaet, af hvem Jordens Grundvold er lagt?

N'aurez-vous [jamais] de connaissance? n'écouterez-vous [jamais]? ne vous a-t-il pas été déclaré dès le commencement? ne l'avez-vous pas entendu dès les fondements de la terre?

22 Han er den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som bo derpaa, ere som Græshopper; han, der udspænder Himlene som et tyndt Tæppe og udbreder dem som et Telt til at bo udi;

C'est lui qui est assis au-dessus du globe de la terre, et à qui ses habitants sont comme des sauterelles; c'est lui qui étend les cieux comme un voile, il les a même étendus comme une tente pour y habiter.

23 han, som gør Fyrsterne til intet og gør Jordens Dommere til tomme Navne.

C'est lui qui réduit les Princes à rien, et qui fait être les gouverneurs de la terre comme une chose de néant.

24 Næppe ere de plantede, næppe ere de saaede, og næppe er deres Stub rodfæstet i Jorden: Saa blæser han paa dem, og de blive tørre, og en Storm tager dem bort som Halm.

Même ils ne seront point plantés, même ils ne seront point semés, même leur tronc ne jettera point de racine en terre; même il soufflera sur eux, et ils sécheront, et le tourbillon les emportera comme de la paille.

25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.

A qui donc me ferez-vous ressembler, et à qui serais-je égalé? dit le Saint.

26 Opløfter eders Øjne imod det høje og ser: Hvo skabte disse Ting? han som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke een.

Elevez vos yeux en haut, et regardez; qui a créé ces choses? c'est celui qui fait sortir leur armée par ordre, et qui les appelle toutes par leur nom; il n'y en a pas une qui manque, à cause de la grandeur de ses forces, et parce qu'il excelle en puissance.

27 Hvorfor vil du, Jakob, sige, og du, Israel, tale: Min Vej er skjult for Herren, og min Ret gaar min Gud forbi?

Pourquoi donc dirais-tu, ô Jacob! et pourquoi dirais-tu, ô Israël! mon état est caché à l'Eternel, et mon droit est inconnu à mon Dieu?

28 Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.

Ne sais-tu pas et n'as-tu pas entendu que le Dieu d'éternité, l'Eternel, a créé les bornes de la terre? il ne se lasse point, et ne se travaille point, et il n'y a pas moyen de sonder son intelligence.

29 Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

C'est lui qui donne de la force à celui qui est las, et qui multiplie la force de celui qui n'a aucune vigueur.

30 De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Les jeunes gens se lassent et se travaillent, même les jeunes gens d'élite tombent sans force.

31 Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Mais ceux qui s'attendent à l'Eternel prennent de nouvelles forces; les ailes leur reviennent comme aux aigles; ils courront; et ne se fatigueront point; ils marcheront, et ne se lasseront point.