Esajas 40
1 Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;
Houru chuny joga, hogiuru, Nyasachu wacho kamano.
2 taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af Herrens Haand uagtet alle dens Synder.
Wuouru gi muolo ne Jerusalem, kendo uwachne, ni ndalone mag chandruok oserumo, bende ni richone osewene, kendo oseyudo kum nyadiriyo koa e lwet Jehova Nyasaye nikech richone duto.
3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørken: Bereder Herrens Vej, jævner vor Guds banede Vej paa den slette Mark!
Ngʼat moro kok niya: “Losuru yo ne Jehova Nyasaye, losneuru Nyasachwa yo moriere tir, e piny motimo ongoro e thim.
4 Hver Dal skal hæves, og hvert Bjerg og hver Høj skal sænkes; og hvad som er bakket, skal blive jævnt, og det knudrede skal blive som en Slette.
Holo ka holo nobugi mapongʼ, gode madongo gi matindo duto nopie; yore motimo gogni nobed maler, kendo kuonde motimo gode nobed pewe.
5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares; og alt Kød til Hobe skal se det; thi Herrens Mund har talt.
Eka duongʼ mar Jehova Nyasaye nofwenyre kendo ji duto biro nene. Nimar Jehova Nyasaye owuon ema osewacho kamano.”
6 Der er en Røst af en, som siger: Raab! og der svares: Hvad skal jeg raabe? Alt Kød er Hø, og al dets Ynde er som et Blomster paa Marken.
Dwol moro wacho niya, “Tingʼ dwondi iywagi.” To ne apenjo niya, “Ere gima aywago?” “Dhano duto chalo gi lum, kendo bergi duto chalo mana gi maua manie pap.
7 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af; thi Herrens Aande blæser derpaa, ja visselig er Folket Hø.
Lum ner kendo maua tuo mi lwar piny ka much Jehova Nyasaye okudhogi. Chutho dhano chalo mana gi lum.
8 Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig.
Lum ner kendo maua tuo mi lwar piny, to wach Nyasachwa osiko manyaka chiengʼ.”
9 Du, som bærer Zion et godt Budskab, stig op paa et højt Bjerg! du, som bærer Jerusalem et godt Budskab, opløft din Røst med Magt, opløft den, og frygt ikke; sig til Judas Stæder: Se, eders Gud!
In mikelo wach maber ne Sayun, dhi ewi got malo. In mikelo wach maber ne Jerusalem, tingʼ dwondi malo ka ikok matek, tingʼ dwondi malo, kik ibed maluor; wach ne mier mag Juda niya, “Eri Nyasachu nika!”
10 Se, den Herre, Herre skal komme med Vælde, og hans Arm hersker for ham; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt.
Neuru, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto biro gi teko, kendo loch ni e lwete. Neuru, obiro gi pok mare, kendo pokne luwo bangʼe.
11 Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.
Orito rombene mana kaka jakwath: Ochoko nyirombene e bade, kendo oriwogi e kore kotelo maber ni rombe man-gi nyithindo.
12 Hvo har maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spand? og samlet Jordens Støv i Tredingsmaal? hvo har vejet Bjergene med Vægt og Højene paa Vægtskaale?
En ngʼa mosepimo pi e chuny lwete kata mana pimo lach mar polo gi lwete? En ngʼa ma osechoko buru manie piny e atonga, kata pimo gode madongo gi matindo e rapim?
13 Hvo har udmaalt Herrens Aand, og hvo har som hans Raadgiver undervist ham?
En ngʼa mosefwenyo pach Jehova Nyasaye, koso en ngʼa mosebedo kaka jangʼadne rieko?
14 Med hvem har han raadført sig, som har givet ham Forstand og lært ham Rettens Vej og lært ham Kundskab og undervist ham om Visdommens Vej?
En ngʼa mane Jehova Nyasaye openjo mondo opuonje, koso en ngʼa mane onyise yo makare? En ngʼa ma nopuonje rieko koso en ngʼa mane onyise yor ngʼeyo?
15 Se, Folkefærd ere agtede for ham som en Draabe af en Spand og som et Gran i Vægtskaalen; se, Øer hæver han i Vejret som fint Støv.
Adier ogendini chalo mana ka pi matin modongʼ e dapi; ee, gichalo mana ka buru momoko e ratil, opimo chula mag nembe e ratil mana ka buru mayom.
16 Og Libanon er ikke nok til Brændsel og Dyr der ikke nok til Brændoffer.
Yiende mag Lebanon ok oromo moko mach mar kendo mar misango, kata le man kuno nok ma ok oromo timogo misango miwangʼo pep.
17 Alle Folkefærd ere som intet for ham; de ere agtede for ham som intet og som Tomhed.
Ogendini duto ok gimoro e nyime, okwanogi ka gik manono, maonge tich.
18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller under hvilken Lignelse ville I fremstille ham?
En ngʼa ma dipim gi Nyasaye? Koso en kido mane madiwach ni chal kode?
19 En Mester støber et Billede og en Guldsmed beslaar det med Guld, og en anden Guldsmed støber Sølvkæder.
To nyiseche manono, jatheth nyalo loso kendo jatheth nyalo bawe gi dhahabu, mi olosne thiwni mar fedha.
20 Hvo som er for fattig til saadan en Gave, udvælger Træ, som ikke raadner; han søger sig en dygtig Mester til at berede et Billede, som ikke vakler.
Ngʼat modhier ma ok nyal golo chiwo machalo kama, yiero yien ma ok tow. Omanyo japecho molony mondo olosne kido ma ok nyal podho piny.
21 Ville I ikke forstaa? ville I ikke høre? er det ikke forkyndt eder fra Begyndelsen? have I ikke forstaaet, af hvem Jordens Grundvold er lagt?
Donge ungʼeyo Koso donge usewinjo? Pok owachnu nyaka aa chakruok? Koso pok wachno odonjonu nyaka ne chwe pinyni.
22 Han er den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som bo derpaa, ere som Græshopper; han, der udspænder Himlene som et tyndt Tæppe og udbreder dem som et Telt til at bo udi;
Nyasaye obet e kom duongʼne kuma bor moyombo piny kendo joma ni e polo ngʼeny machalo kama ongogo ochokoree. Oyaro polo mana ka tipo maduongʼ kendo oyarogi mana ka hema midakie.
23 han, som gør Fyrsterne til intet og gør Jordens Dommere til tomme Navne.
Odwoko ruodhi piny kendo omiyo jotelo duto mag pinyni bet kanono.
24 Næppe ere de plantede, næppe ere de saaede, og næppe er deres Stub rodfæstet i Jorden: Saa blæser han paa dem, og de blive tørre, og en Storm tager dem bort som Halm.
Ka okudhogi gi muche to giner mi kalausi dhi kodgi ka mihudhwe, nikech gichalo gi kodhi mokom machiegni, ma tiendgi pok ochwowo lowo.
25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.
Nyasaye Maler penjo niya, “En ngʼa madupima-go? Koso en ngʼa madirom koda?”
26 Opløfter eders Øjne imod det høje og ser: Hvo skabte disse Ting? han som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke een.
Tingʼuru wengeu malo kendo ungʼi polo: En ngʼa manochweyo gigi duto? Donge en ema nomiyo sulwe manie kor polo obetie kokelogi achiel kachiel, koluongo moro ka moro gi nyinge. Onge moro kuomgi molal nikech tekone duongʼ kod nyalone.
27 Hvorfor vil du, Jakob, sige, og du, Israel, tale: Min Vej er skjult for Herren, og min Ret gaar min Gud forbi?
Yaye joka Jakobo angʼo momiyo uwuoyo, angʼo momiyo ungʼur, yaye jo-Israel, kuwacho niya, “Jehova Nyasaye ok dew yorena; kendo ni yorena ok okwan ka gimoro gi Nyasacha.”
28 Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.
Donge ungʼeyo? Koso pok uwinjo? Jehova Nyasaye en Nyasaye manyaka chiengʼ kendo Jachwech mar piny duto. Ok nobed mool bende ok nonyosre, kendo pache onge ngʼama nyalo ngʼeyo.
29 Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.
Omiyo joma ool teko kendo omedo joma tekregi orumo bedo motegno.
30 De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.
Jomatindo nyalo bedo mool mi nyosre, kendo yawuowi nyalo chwanyore mi podhi,
31 Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.
to joma oketo genogi kuom Jehova Nyasaye tekregi nodwogi. Gibiro huyo mana ka ongo mafuyo gi bwombe; gibiro ringo to ok gibi bedo mool, bende gibiro wuotho to tekregi ok norum.
