Esajas 4

1 Og syv Kvinder skulle paa den Dag tage fat paa een Mand og sige: Vi ville æde vort eget Brød og klæde os i vore egne Klæder; lad os ikkun kaldes efter dit Navn; borttag vor Forsmædelse!

Xu küni yǝttǝ ayal bir ǝrni tutuwelip, uningdin: — «Biz ɵz nenimizni yǝymiz, ɵz kiyim-keqǝklirimizni kiyimiz; pǝⱪǝt bizni rǝswaliⱪtin halas ⱪilix üqün, bizni namingizƣa tǝwǝ ⱪilixingizni ɵtünimiz!» — dǝydu.

2 Paa den Dag skal Herrens Spire være til Pryd og til Herlighed og Landets Frugt til Stolthed og til Pragt for de undkomne i Israel.

Xu küni «Pǝrwǝrdigarning xehi» uning güzǝlliki ⱨǝm xǝripini kɵrsǝtküqi bolidu, Zemin bǝrgǝn mewǝ bolsa, Ⱪeqip ⱪutulƣan Israildikilǝrgǝ xɵⱨrǝt wǝ güzǝllik kǝltüridu.

3 Og det skal ske, at den, som er bleven tilbage i Zion, og den, som er bleven tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er indskreven til Livet, i Jerusalem,

Ⱨǝm xundaⱪ ix boliduki, Zionda ⱪalƣanlar, Yerusalemda tohtitilƣanlar, Yǝni Yerusalemda ⱨayat dǝp tizimlanƣanlarning ⱨǝmmisi pak-muⱪǝddǝs dǝp atilidu.

4 naar Herren har aftoet Zions Døtres Urenhed og bortskyllet Jerusalems Blodskyld af dens Midte, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder en Ild.

Xu qaƣda Rǝb adalǝt yürgüzgüqi roⱨ ⱨǝm kɵydürgüqi roⱨ bilǝn, Zion ⱪizlirining pasiⱪliⱪini yuyup, Yerusalemning ⱪan daƣlirini tazilaydu.

5 Og Herren skal skabe over hele Boligen paa Zions Bjerg og over dets Forsamlinger en Sky om Dagen og Røg og skinnende Ildslue om Natten; thi der skal være Dække over alt det, som er herligt.

Xu qaƣda Pǝrwǝrdigar kündüzdǝ Zion teƣidiki ⱨǝrbir ɵy, Xundaⱪla barliⱪ ibadǝt sorunlarning üstigǝ is-tütǝk wǝ bulut, Kǝqtǝ bolsa ot yalⱪunining julasini yaritidu; Qünki xan-xǝrǝpning üstidǝ sayiwǝn bar bolidu.

6 Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen imod Hede og til Ly og til Skjul imod Vandskyl og imod Regn.

Xu küni, kündüzdǝ tomuz issiⱪⱪa sayǝ ⱪilidiƣan, Hǝtǝrdin panaⱨlinidiƣan, boran-yamƣurlarƣa dalda bolidiƣan bir sayiwǝnlik kǝpǝ bolidu».