Esajas 4

1 Og syv Kvinder skulle paa den Dag tage fat paa een Mand og sige: Vi ville æde vort eget Brød og klæde os i vore egne Klæder; lad os ikkun kaldes efter dit Navn; borttag vor Forsmædelse!

Hiche nikho chuleh pasal lhomcha kidalhading, numei sagiin pasal khat atuhchah-uva, “Keiho khat cheh hi neikichenpi jengun. Keiho le keiho kivah-ungting, sil le chen jong kingaito nauvinge. Naminin najinu din neikichenpi jengun ajeh chu nungah vaokulla jumleja kathohlouna diuvin,” ati diu ahi.

2 Paa den Dag skal Herrens Spire være til Pryd og til Herlighed og Landets Frugt til Stolthed og til Pragt for de undkomne i Israel.

Hinlah khonungtengle Pakaiya kon’a hung jamdoh abah ho chu hoitahtah le loupitah chule agamga kithangatpitah hung hintin, Israel’a dinga kiledohna hung hiding ahi.

3 Og det skal ske, at den, som er bleven tilbage i Zion, og den, som er bleven tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er indskreven til Livet, i Jerusalem,

Zion’a umden jouse chu mithengte kitidiu ahiin, amaho chu Jerusalem setnaa kon’a hung sohcha ahingdohho chu ahiuve.

4 naar Herren har aftoet Zions Døtres Urenhed og bortskyllet Jerusalems Blodskyld af dens Midte, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder en Ild.

Pakaiyin Zion khopi hoitaha kon’a bohsenen jouse asuhthenga chuleh Jerusalem’a thisan kisoho chu athaneina jal'a nampi thu atan’a asuhtheng ding,

5 Og Herren skal skabe over hele Boligen paa Zions Bjerg og over dets Forsamlinger en Sky om Dagen og Røg og skinnende Ildslue om Natten; thi der skal være Dække over alt det, som er herligt.

Chuteng Zion molsanga mipi akikhom jouse dinga Pakaiyin sun teng meilhanga alesah-a jan teng mei adetpeh ding, Pathen loupina meipi chun alea aselding ahi.

6 Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen imod Hede og til Ly og til Skjul imod Vandskyl og imod Regn.

Pathen loupina khopi chu nisa alepeha huipi le gopi laha jong adaldohpeh ding ahi.