Esajas 4
1 Og syv Kvinder skulle paa den Dag tage fat paa een Mand og sige: Vi ville æde vort eget Brød og klæde os i vore egne Klæder; lad os ikkun kaldes efter dit Navn; borttag vor Forsmædelse!
To na niah loe nongpata sarihto mah nongpa maeto naeh angbomh o ueloe, nihcae mah, Kaicae loe kaimacae ih buh ka caak o moe, kaimacae ih khukbuen ni kang khuk o han, kaicae ahminsethaih to takhoe ving hanah, na hmin to mah kaicae hanah na phawsak doek ah, tiah naa o tih.
2 Paa den Dag skal Herrens Spire være til Pryd og til Herlighed og Landets Frugt til Stolthed og til Pragt for de undkomne i Israel.
To na niah Angraeng ih tanghang loe, kranghoihaih, lensawkhaih hoiah om tih, long ih thingthai qumponawk loe kaloih Israel kaminawk hanah, koeh koi kaom, kahoih parai thingthai ah om tih.
3 Og det skal ske, at den, som er bleven tilbage i Zion, og den, som er bleven tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er indskreven til Livet, i Jerusalem,
Zion ah caehtaak ih kaminawk, Jerusalem ah kanghmat kaminawk, Jerusalem ah kahing kami cazin thungah tarik ih kaminawk boih loe ciimcai, tiah kawk o tih boeh;
4 naar Herren har aftoet Zions Døtres Urenhed og bortskyllet Jerusalems Blodskyld af dens Midte, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder en Ild.
Angraeng mah Zion canunawk amhnonghaih to pasae pae boih ueloe, lokcaekhaih muithla hoi hmaiqoenghaih muithla mah Jerusalem ih athii to pasae pae tih.
5 Og Herren skal skabe over hele Boligen paa Zions Bjerg og over dets Forsamlinger en Sky om Dagen og Røg og skinnende Ildslue om Natten; thi der skal være Dække over alt det, som er herligt.
Angraeng mah a ohhaih ahmuen Zion mae hoiah to ah amkhueng kaminawk boih nuiah, khodai ah tamai hoi hmaikhue, khoving ah kangqong hmai hoiah toeh tih; nihcae boih a lensawkhaih hoiah ven khoep tih.
6 Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen imod Hede og til Ly og til Skjul imod Vandskyl og imod Regn.
Kahni im loe athun ni bet naah tahlip ah om ueloe, kho angzoh moe, takhi pui song naah, abuephaih ahmuen ah om tih.
