Esajas 38

1 I de Dage blev Ezekias dødssyg, og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve.

Hagi ana knafina Hesekaia'a kri eriteno fri'za hu'ne. Ana higeno kasnampa ne' Amosi nemofo Aisaia'a agrite eazamo, Ra Anumzamo'a amanage hie huno eme asami'ne, Krikamo'a vaga oresnigenka frigahananki, nagaka'a kehu atru hunka mika eri'zanka'a erinte fatgo huo.

2 Og Ezekias vendte sit Ansigt til Væggen og bad til Herren

Higeno Hezekaia'ma anankema nentahino'a, avugosa rukrahe huno nozafarega hunenteno, Ra Anumzamofontega amanage hu'ne,

3 og sagde: Ak, Herre! kom dog i Hu, at jeg har trolig og med et retskaffent Hjerte vandret for dit Ansigt og gjort det, som er godt for dine Øjne; og Ezekias græd bitterligt.

nunamuna hu'ne, Ra Anumzamoka kagri kavure'ma maka nagu'areti'ma hu'na keka'ama ruotagre'na amage'ma nente'nama, kagri kavure'ma knare navu'nava'ma hu'noa zankura kagesa antahi namio, nehuno Hezekaia'a krafage huno tusi zavi ate'ne.

4 Og Herrens Ord skete til Esajas, sigende:

Anama higeno'a, Ra Anumzamo'a ete Aisaiana amanage huno kea asami'ne,

5 Gak og sig til Ezekias: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set din Graad; se, jeg lægger femten Aar til dine Dage.

Kagra ete vunka, Ra Anumzana negageho Deviti Anumzamo'a amanage hie hunka Hezekaiana ome asamio, Nagra nunamunka'a ko nentahi'na zavi'ma atana kavunura ko koanki'na, 15ni'a kafuka'a erinte zaza ha'nena manitenka henka frigahane.

6 Og jeg vil fri dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand og beskærme denne Stad.

Ana nehu'na Asiria kini ne'mofo azampintira hara hu'na kagura nevazi'na, Jerusalemi rankuma'enena kegava hugahue.

7 Og du skal have dette Tegn af Herren paa, at Herren skal gøre denne Gerning, som han har sagt:

Hagi Ra Anumzamo'ma avame'zama eri fore'ma hanigenkama negesunka, Ra Anumzamo'ma huvempama hu'nea zana tro hugahie hunka kagesa antahio.

8 Se, jeg vil lade Solskivens Skygge, som med Solen er gaaet nedad paa Akas's Solskive, gaa ti Streger tilbage; og Solen gik ti Streger tilbage af de Streger, som den var gaaet ned.

Hagi Ahasi'ma latama ahentenege'za zagemofo kna'ama negaza latamofo amema'amo'ma ko'ma evu'neana ete 10ni'a zupa kamefiti renakerenka ete vuo huankino, ana huno ete vugahie, higeno kema hiankante anteno anazana efore hu'ne.

9 Et Skrift af Ezekias, Judas Konge, der han havde været syg og var bleven helbredet af sin Sygdom:

Higeno Hezekaiama kri'amo'ma atrentegeno'a amanage huno avona kre'ne,

10 Jeg sagde: Nu, da jeg har faaet rolige Dage, maa jeg vandre ind ad Dødsrigets Porte; jeg maa savne det øvrige af mine Aar. (Sheol h7585)

Nagrama antahuana zahufa kasefa vahe mani'nena fri'na vu'na kasefa'ma hu'na maniga knani'a, fri vahe kumapi umanigahue hu'na nagesa antahi'noe. (Sheol h7585)

11 Jeg sagde: Jeg skal ikke se Herren, Herren i de levendes Land; jeg skal ikke skue Mennesker mere, naar jeg er iblandt dem, som bo i Skyggeriget.

Nagrama antahuana kasefa'ma huzama mani'naza vahe'mofo mopafina Ra Anumzana Anumzanimofona onkegahue nehu'na, ama mopafima kasefa'ma hu'za mani'naza vahera zamavufina onkegahue hu'na nagesa antahi'noe.

12 Min Levetid er afbrudt og flyttet fra mig som en Hyrdes Telt; jeg har sammenrullet mit Liv som en Væver sin Væv, fra Traadene afskæres jeg; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig.

Hagi nagri nomanizamo'a sipisipi afute kva vahe'mo osi seli no ki'nea eri anafe huno viaza nehuno, kukena hati nofi'nu anaki antrako hiaza hige'na ko fri'noanagi ana nofipintira ahekano hutreno nazeri fru hu'ne. Anumzamoka zagene haninena knani'a eri atupa hanke'na nasimura atre'za hue.

13 Jeg holdt mig stille indtil om Morgenen som en Løve; saa sønderbrydes alle mine Ben; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig.

Nagra akohe'na mani'nogeno nantera se'ne. Hianagi laionimo zaferina eri rarupeaza huno maka zaferinani'a nazeri rarupe'ne. Hagi feru'ene kenage'enena kagra nazeri haviza nehane.

14 Jeg klagede som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; matte opløftede sig mine Øjne til det høje: Herre! jeg er beklemt, vær Borgen for mig!

Hagi kisave namamo'ene afi patomoke ha'aza hu'na krafa nehu'na, maho namamo'ma zavi'ma neteaza hu'na zavira ate'noe. Monafinkama kenagamutoa zamo higeno navumo'a nata negrigeno navunu hu'ne. Ra Anumzamoka hazenke zampi manuanki eme naza huo hu'na hu'noe!

15 Hvad skal jeg sige? han har sagt mig det, og han har fuldkommet det; jeg skal vandre sagtelig alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

Hianagi nagra na'ane hu'na kea hugahue? Ra Anumzamo'ma agrama nasami'nea kemofo amage anteno ana zana eri fore hu'ne. E'ina hu'negu nagrama kasefa'ma hu'nama mani'nama vanua kafu'afina, knazama namitenka nazeri knare'ma hu'nana zankura antahi kamigahue.

16 Herre! ved disse Ting lever man, og ved dem alle faar min Aand Liv; du gøre mig stærk og holde mig i Live!

Ra Anumzamoka amanahu' zama vahete'ma eri fore'ma nehanana, vahe'mofo avu'ava azeri rukrahe hankeno kasefa asimu e'nerie. Nagrite'ma amanahu' zama efore'ma hia zamo'a avamunimofona nazeri kasefa hu'ne. Ra Anumzamoka krini'a eri atrenka, nazeri so'e hanke'na ofri'na kasefa hu'na manue.

17 Se til Fred blev mig Bitterhed; ja, Bitterhed; men du har kærligt annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Grav; thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.

Tamage hunka nagri knare zanku hunka natrankena ana knazampina vu'noe. Ra Anumzamoka kagra kavesi nante'nanankinka natranke'na havizana hu'na kerifina uorami'noe. Ana nehunka maka kuminia eri atre'nane.

18 Thi Dødsriget takker dig ej, Døden lover dig ej; de, som nedfare i Graven, vente ikke paa din Trofasthed. (Sheol h7585)

Na'ankure fri vahe kumapima nemanisaza vahe'mo'za Ra Anumzamoka hu muse hunogantesageno, fri vahe'mo'zanena kagia ahentesga osugahaze. Hagi fri vahe kumapima nemani'naza vahe'mo'za knare eri'zama enerina zankura amuhara huogamigahaze. (Sheol h7585)

19 Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om din Trofasthed.

Nagrama menima musema hunegantoaza hu'za kasefa'ma hu'za mani'naza vahe'mo'zage humusea hugantegahaze. Hagi mago ne'mofonte'ma knare avu'ava zama hunte vava hu'nenana zamofo agenkea, mofavre'amofona asamitere huno vugahie.

20 Herren er rede til at frelse mig, og med mine Harpetoner ville vi lege alle vort Livs Dage i Herrens Hus.

Ra Anumzamo'a tamage huno nagu vazigahie. Ana hugahiankita kasefa'ma huta manisuna kna'afina maka zupa Ra Anumzamofo mono nompi vuta zavena neheta, zagame huta agia ahentesga hugahune.

21 Men Esajas sagde, at de skulde tage en Klump af Figen og gøre den til et Plaster paa hans Byld, saa skulde han leve.

Hanki anante Aisaia'a amanage huno Hezekaia eri'za vahera zamasami'ne, fiki zafa raga ante hagege huta regripeteta erita Hezekaia usagentera ome antenkeno teganino.

22 Og Ezekias sagde: Hvad Tegn er der paa, at jeg skal gaa op til Herrens Hus?

Higeno Hezekaia amanage huno Aisaiana antahige'ne. Inankna avame'zamo nagritera efore hanige'na nege'na, Ra Anumzamofo mono nontega ete mareri'na monora ome huntegahue?