Esajas 38

1 I de Dage blev Ezekias dødssyg, og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve.

In those days was Hezekiah sick unto death; and Isaiah the prophet, the son of Amoz, came to him, and said to him, Set thy house in order, for thou shalt die, and not live.

2 Og Ezekias vendte sit Ansigt til Væggen og bad til Herren

Then Hezekiah turned his face toward the wall, and made his supplication to Jehovah.

3 og sagde: Ak, Herre! kom dog i Hu, at jeg har trolig og med et retskaffent Hjerte vandret for dit Ansigt og gjort det, som er godt for dine Øjne; og Ezekias græd bitterligt.

And he said, I beseech thee, O Jehovah, remember now how I have walked before thee in truth, and with a perfect heart, and have done that which is good in thine eyes! And Hezekiah wept bitterly.

4 Og Herrens Ord skete til Esajas, sigende:

Then came the word of Jehovah to Isaiah,

5 Gak og sig til Ezekias: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set din Graad; se, jeg lægger femten Aar til dine Dage.

Go in and say to Hezekiah, Thus saith Jehovah, the God of David thy father: I have heard thy prayer; I have seen thy tears. Behold, I will add to thy life fifteen years.

6 Og jeg vil fri dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand og beskærme denne Stad.

And I will deliver thee and this city from the hand of the king of Assyria, and I will defend this city.

7 Og du skal have dette Tegn af Herren paa, at Herren skal gøre denne Gerning, som han har sagt:

And this shall be the sign to thee from Jehovah, that Jehovah will do that which he hath spoken.

8 Se, jeg vil lade Solskivens Skygge, som med Solen er gaaet nedad paa Akas's Solskive, gaa ti Streger tilbage; og Solen gik ti Streger tilbage af de Streger, som den var gaaet ned.

Behold, I will cause the shadow upon the dial, which hath gone down upon the dial of Ahaz with the sun, to go back ten degrees. So the sun went back ten degrees, which degrees it had gone down.

9 Et Skrift af Ezekias, Judas Konge, der han havde været syg og var bleven helbredet af sin Sygdom:

The writing of Hezekiah, king of Judah, when he had been sick, and had recovered from his sickness.

10 Jeg sagde: Nu, da jeg har faaet rolige Dage, maa jeg vandre ind ad Dødsrigets Porte; jeg maa savne det øvrige af mine Aar. (Sheol h7585)

I said: “Now, in the quiet of my days, shall I go down to the gates of the under-world; I am deprived of the residue of my years.” (Sheol h7585)

11 Jeg sagde: Jeg skal ikke se Herren, Herren i de levendes Land; jeg skal ikke skue Mennesker mere, naar jeg er iblandt dem, som bo i Skyggeriget.

I said: “No more shall I see Jehovah, Jehovah in the land of the living. I shall behold man no more Among the inhabitants of stillness.

12 Min Levetid er afbrudt og flyttet fra mig som en Hyrdes Telt; jeg har sammenrullet mit Liv som en Væver sin Væv, fra Traadene afskæres jeg; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig.

My habitation is torn away and removed from me, Like a shepherd's tent; My life is rolled up as by the weaver; He cutteth me off from the thrum; Between morning and night wilt thou make an end of me!”

13 Jeg holdt mig stille indtil om Morgenen som en Løve; saa sønderbrydes alle mine Ben; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig.

I waited till morning, and like a lion Did he crush all my bones; “Between morning and night wilt thou make an end of me!”

14 Jeg klagede som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; matte opløftede sig mine Øjne til det høje: Herre! jeg er beklemt, vær Borgen for mig!

Like a swallow or a crane, so did I twitter; I did mourn as a dove; Mine eyes failed with looking upward; “O Lord, I am in distress; O, deliver me!”

15 Hvad skal jeg sige? han har sagt mig det, og han har fuldkommet det; jeg skal vandre sagtelig alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

What shall I say? He promised it, and he hath done it; I will walk humbly all my life On account of the bitterness of my soul.

16 Herre! ved disse Ting lever man, og ved dem alle faar min Aand Liv; du gøre mig stærk og holde mig i Live!

Lord, it is thus that men live; From thee alone cometh the life of my spirit; Thou hast restored me, and caused me to live.

17 Se til Fred blev mig Bitterhed; ja, Bitterhed; men du har kærligt annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Grav; thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.

Behold, my anguish is changed into ease; In love thou hast delivered me from the pit of destruction; Thou hast cast all my sins behind thy back.

18 Thi Dødsriget takker dig ej, Døden lover dig ej; de, som nedfare i Graven, vente ikke paa din Trofasthed. (Sheol h7585)

For the under-world cannot praise thee; The realms of death cannot celebrate thee; They that go down to the pit cannot wait for thy faithfulness. (Sheol h7585)

19 Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om din Trofasthed.

The living, the living praise thee, as I do this day; The father to the children shall make known thy faithfulness.

20 Herren er rede til at frelse mig, og med mine Harpetoner ville vi lege alle vort Livs Dage i Herrens Hus.

Jehovah hath saved me; Therefore will we sing our songs with stringed instruments, All the days of our life, In the house of Jehovah.

21 Men Esajas sagde, at de skulde tage en Klump af Figen og gøre den til et Plaster paa hans Byld, saa skulde han leve.

Now Isaiah had said, let them take a lump of figs, and bruise them, and lay them upon the ulcer, and he shall recover.

22 Og Ezekias sagde: Hvad Tegn er der paa, at jeg skal gaa op til Herrens Hus?

Hezekiah also had said, What is the sign that I shall go up to the house of Jehovah?