Esajas 37
1 Og det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus.
A LOHE o Hezekia, ke alii, haehae iho la oia i kona lole, a uhi iho la ia ia iho i ke kapa ino, a komo aku la iloko o ka hale o Iehova.
2 Og han sendte Eliakim, som var Hofmester, og Sebna, Kansleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn.
A hoouna ae la oia ia Eliakima, i ka mea maluna o ko ka hale, a me Sebena, i ke kakauolelo, a me na luna o na kahuna me ka uhiia i ke kapa ino, io Isaia la, i ke kaula, i ke keiki a Amosa.
3 Og de sagde til ham: Saa sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
I ae la lakou ia ia, Ke i mai nei o Hezekia penei, He la popilikia keia, he la no ka hoopai ana, a me ka olelo hoino; no ka mea, ua hiki na keiki i ke kokoke hemo, aole nae he ikaika e hanau ai.
4 Maaske Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; saa opløft en Bøn for de overblevne, som findes.
Malia paha e lohe o Iehova, kou Akua, i na olelo a Rabesake, ka mea a ke alii o Asuria, a kona haku i hoouna'i e hoino ai i ke Akua ola, a e hoopai hoi i na olelo a Iehova a kou Akua i lohe ai. Nolaila, e pule aku oe no ke koena o na kanaka i ikeia.
5 Der Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas,
A hiki ae la na kauwa a ke alii, a Hezekia io Isaia la.
6 da sagde Esajas til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, dem, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
I mai la o Isaia ia lakou, Penei oukou e olelo aku ai i ko oukou haku, Ke olelo mai nei o Iehova penei. Mai makau oe i na olelo au i lohe ai, i na olelo a na kauwa a ke alii o Asuria i olelo hoino mai ai ia'u.
7 Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.
Aia hoi, e haawi aku no au ia ia i manao, a e lohe no oia i ka lono, a e hoi aku i kona aina iho: a na'u no ia e hookulai i ka pahikaua ma kona aina iho.
8 Og der Rabsake kom tilbage, da, fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han hørte, at han var rejst fra Lakis.
Hoi aku la o Rabesake, a loaa ia ia ke alii o Asuria, e kaua ana ia Libena; ua lohe mua no hoi oia, ua haalele ia ia Lakisa.
9 Og der han hørte om Thiraka, Morlands Konge, og der sagdes: Han er dragen ud at stride imod dig: — Der han hørte det, da sendte han Bud til Ezekias og lod sige:
Alaila, lohe ae la oia ia Tirehaka, i ke alii o Aitiopa, i ka i ana mai, Ke hele mai nei ia e kana ia oe. A i kona lohe ana, hoouna mai la ia i mau elele ia Hezekia, i mai la,
10 Saa skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig paa, ikke bedrage dig, saa at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
Penei oukou e olelo aku ai ia Hezekia, i ke alii o ka Iuda, e i aku, Mai walewale oe i kou Akua au e hilinai nei, i kana olelo ana, Aole e haawiia o Ierusalema iloko o ka lima o ke alii o Asuria.
11 Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet?
Aia hoi, ua lohe no oe i ka mea a na alii o Asuria i hana'i i na aina a pau, i ka luku loa ana ia lakou; a e hoopakeleia anei oe?
12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Haran og Rezef og Edens Børn, som vare i Telassar?
Ua hoopakele anei na'kua o na aina i ka poe a ko'u mau makuakane i luku ai; ia Gozana, a me Harana, a me Rezepa, a me na keiki a Edena, ka poe ma Telasara?
13 Hvor er Kongen af Hamat og Kongen af Arfad og Kongen af Sefarvajms Stad og af Hena og Jova?
Auhea ke alii o Hamata, a me ke alii o Arepada, a me ke alii o ke kulanakauhale o Separevaima, a me Hena, a me Iva?
14 Og Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.
Loaa ia Hezekia ia mau palapala ma ka lima o na elele, a heluhelu iho la. Pii aku la o Hezekia i ka hale o Iehova, a haalii aku la imua o Iehova.
15 Og Ezekias bad til Herren og sagde:
Pule aku la o Hezekia ia Iehova, i aku la,
16 Herre Zebaoth, Israels Gud! du, som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himlene og Jorden.
E Iehova o na kaua, e ke Akua o ka Iseraela, ka mea noho ma na kerubima, o oe no ke Akua, o oe wale no, no na aupuni a pau o ka honua; nau no i hana i ka lani, a me ka honua.
17 Herre! bøj dit Øre og hør; Herre! oplad dine Øjne og se; og hør alle, Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud.
E haliu mai kou pepeiao, e Iehova, a e hoolohe mai hoi; E wehe oe i kou mau maka, e Iehova, a e naua mai; e hoolohe hoi i na olelo a pau a Sanekariba, na mea ana i hoouka mai ai e hoino i ke Akua ola.
18 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle Landene og deres eget Land.
He oiaio, e Iehova, ua luku aku no na'lii o Asuria i na lahuikanaka a pau, a me ko lakou aina;
19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskenes Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.
A ua kiola aku no i ko lakou akua iloko o ke ahi, no ka mea, he mau akua ole lakou, he hana na na lima o kanaka, he laau, a he pohaku; nolaila lakou i luku aku ai ia mau mea.
20 Men nu, Herre vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du er Herre, du alene.
Ano la, e Iehova ko makou Akua, e hoola mai oe ia makou mai kona lima ae, i ike na aupuni a pau o ka honua, o oe no o Iehova, o oe wale no.
21 Da sendte Esajas, Amoz's Søn, til Ezekias og lod sige: Saa giger Herren, Israels Gud: Du har bønfaldet mig angaaende Senakerib, Kongen af Assyrien.
Alaila, hoouna ae la o Isaia, ke keiki a Amosa io Hezekia la, i ae la, Ke i mai nei o Iehova. ke A kua o ka Iseraela penei, No kau pule ana mai ia'u no Sanekariba, ke alii o Asuria;
22 Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig.
Eia ka olelo a Iehova i olelo mai ai nona; Ua hoowahawaha ke kaikamahine puupaa o Ziona ia oe, Ua henehene aku ia oe; O ke kaikamahine hoi o Ierusalema, Ua luliluli oia i kona poo ia oe.
23 Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øjne højt imod Israels Hellige.
Owai kou mea i hoowahawaha ai, A olelo hoino aku ai no hoi? Ua hookiekie oe i kou leo maluna owai, A alawa hoi i kou mau maka iluna lilo, Maluna no o ka Mea Hoano o ka Iseraela?
24 Du bespottede Herren ved dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe; og jeg vil afhugge dens høje Cedre, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens højeste Tinde, til dens frodige Skov.
Ua hoowahawaha oe i ka Haku ma kau mau kauwa, i ka i ana mai, No ka lehulehu o na kaakaua o'u, Ua pii aku no wau i kahi kiekie o na mauna, I na aoao hoi o Lebanona; E kua aku no wau i kolaila mau laau kedera kiekie, A me kolaila mau laau kaa maikai; A e komo aku no wau i kona wahi kiekie, A i ka welau o kahi nahelehele o kona mahinaai.
25 Jeg har gravet Brønde og drukket Vand og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.
Ua kohi no wau a ua inu hoi i ka wai; A i ke kapuwai o ko'u mau wawae, ua hoomaloo aku no wau i na auwai o Aigupita.
26 Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til øde Grushobe.
Aole anei oe i lohe kahiko na'u ia i manao, A na'u hoi ia i hana i na la mamua? A i keia manawa, ua hooko no wau, I lilo oe i mea e hookahuli ai i na kulanakauhale paa i ka pa, i puu pohaku.
27 Og de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før, det sætter Aks.
Nolaila i uuku ai ka ikaika o ka poe e noho ana, Ua makau hoi lakou a pilihua. Like no lakou me ka mauu o ke kula, Ua like hoi me ka nahele uliuli; Me ka mauu maluna o na hale, Me ka hua palaoa malili i kona wa e ku ana.
28 Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
Aka, ua ike no wau i kou noho ana, A me kou puka ana iwaho, a me kou komo ana iloko, a me kou ukiuki ana ia'u.
29 Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig tilbage ad den Vej, som du kom paa.
No ka mea, o kou ukiuki mai ia'u, a me kou hookiekie, Ua pii mai no, a iloko o ko'u mau pepeiao; Nolaila, e hookomo no wau i ko'u lou iloko o kou ihu, A me ko'u kaulawaha ma kou mau lehelehe. A e hoohuli aku no au ia oe ma ke ala au i hele mai ai.
30 Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvokser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster, og planter Vingaarde og æder deres Frugt!
E lilo no hoi keia i hoailona nou; E ai no oukou i keia makahiki i na mea ulu wale, A i ka lua o ka makahiki, i na mea i ulu ae mai ia mau mea mai: A i ke kolu o ka makahiki, e lulu hua oukou, a e hoiliili hua hoi, E kanu no hoi oukou i na pawaina, a e ai iho i kolaila hua.
31 Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.
A o ke koena i pakele o ka hale o ka Iuda, E komo no kona aa ilalo, A e hua mai i ka hua maluna.
32 Thi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg nogle undkomne; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre det.
No ka mea, mai loko aku o Ierusalema e puka aku ke koena, A o ka poe pakele hoi, mai loko aku o ka mauna Ziona: Na ka ikaika o Iehova o na kaua e hana i keia,
33 Derfor saa siger Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den.
Nolaila, ke olelo mai nei o Iehova no ke alii o Asuria, Aole ia e komo iloko o keia kulanakauhale, Aole ia e pana mai i kekahi pua malaila, Aole hoi e hoike i na palekaua imua ona, Aole hoi e hana i puukaua ma kona alo.
34 Han skal drage tilhage ad den Vej, som han kom paa, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren.
Ma ke ala ana i hele mai ai, malaila no ia e hoi aku, Aole ia e komo iloko o keia kulanakauhale, wahi a Iehova.
35 Men jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
Na'u no e malama i keia kulanakauhale, e hoola aku no'u iho, A no ka'u kauwa, no Davida.
36 Da for Herrens Engel ud og slog i Assyrernes Lejr hundrede og fem og firsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.
Hele ae la ka anela o Iehova, a laku aku la maloko o kahi hoomoana o ko Asuria, hookahi haneri me kanawalu kumamalima tausani. A ala ae la lakou i kakahiaka nui, aia hoi! he poe kupapau make lakou a pau.
37 Saa rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage, og han blev i Ninive.
Alaila, hele aku la o Sanekariba, ke alii o Asura, a haalele ae la ia wahi, a hoi aku la, a noho iho la ma Nineva.
38 Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds, Hus, da ihjelsloge hans Sønner, Adramelek og Sar-Ezer, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
A i kona hoomana ana maloko o ka hale o Niseroka, o kona akua, alaila, pepehi iho la kana mau keikikane, o Aderameleka a me Sarezera ia ia i ka pahikaua; a pakele aku la laua maloko o ka aina o Ararata, a noho alii iho la kana keiki, o Esarehadona ma kona wahi.
