< Esajas 35 >
1 Ørken og de tørre Steder skulle glæde sig, og den øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.
— Dala ⱨǝm ⱪaƣjirap kǝtkǝn jaylar ular üqün huxal bolidu; Qɵl-bayawan xadlinip zǝpirandǝk qeqǝklǝydu;
2 Den skal blomstre frodigt, den skal juble og synge med Fryd, Libanons Herlighed er given den, Karmels og Sarons Pragt; de skulle se Herrens Herlighed, vor Guds Pragt.
U bǝrⱪ urup qeqǝklǝydu, Xadliⱪⱪa xadliⱪ ⱪoxulup tǝntǝnǝ ⱪilidu; Liwanning xan-xǝripi, Karmǝl wǝ Xarondiki güzǝllik wǝ sür uningƣa berilidu; Ular Pǝrwǝrdigarning xan-xǝripini, Hudayimizning güzǝlliki wǝ ⱨǝywitini kɵridu.
3 Styrker de afmægtige Hænder, og giver de snublende Knæ Kraft!
Ajiz ⱪollarni küqlǝndürünglar, Egilip mangidiƣan tizlarni qingitinglar,
4 Siger til de mistrøstige af Hjerte: Værer frimodige, frygter ikke! se, eders Gud! Hævn kommer, Gengældelse fra Gud, han skal komme og frelse eder.
Yüriki aƣⱪanlarƣa: — «Qing turunglar! Ⱪorⱪmanglar! Mana, Hudayinglarƣa ⱪarap beⱪinglar; Ⱪisas kelidu — Hudaning ⱨesab elix küni kelidu! U Ɵzi kelidu, silǝrni ⱪutⱪuzidu!» — dǝng!
5 Da skulle de blindes Øjne aabnes og de døves Øren oplades.
Andin ⱪariƣuning kɵzi eqilidu, Gasning ⱪulaⱪliri oquⱪ ⱪilinidu,
6 Da skal den halte springe som en Hjort og den stummes Tunge synge med Fryd; thi Vande bryde frem i Ørken og Bække paa den øde Mark.
Andin aⱪsaⱪ-tokurlar keyiktǝk oynaⱪlap sǝkrǝydu; Gaqining tili nahxa eytidu; Qünki dalada sular, Qɵl-bayawanlarda dǝrya-eⱪinlar urƣup taxidu;
7 Og den glødende Sandørk skal blive til Sø og det tørstige Sted til Vandkilder; i den Bolig, hvor Drager laa, skal være Sted for Rør og Siv.
Piȥƣirin qɵl-jǝzirǝ kɵlqǝkkǝ, Qangⱪiƣan yǝrlǝr bulaⱪlarƣa aylinidu; Qilbɵrilǝrning makani — ular yatⱪan jay, Ⱪomux wǝ yekǝnlǝr ɵsüp, qimǝnlikkǝ aylinidu.
8 Og en banet Sti og Vej skal være der, en Vej, som kaldes Helligdommens; ingen uren skal gaa ad den, men den skal være for dem selv; de, som vandre paa denne Vej, endog enfoldige, skulle ikke fare vild.
Xu yǝrdǝ egiz kɵtürülgǝn bir yol, Tüptüz bir yol bolidu; U «pak-muⱪǝddǝslikning yoli» dǝp atilidu; Napaklar uningdin ɵtüxkǝ bolmaydu, Xu yol mǝhsus xular üqün bekitilip yasalƣanki, — Ⱨǝtta nadanlarmu uningda ezip kǝtmǝydu;
9 Ingen Løve skal være der, og intet Rovdyr kommer derop eller findes der; men de igenløste skulle vandre der.
Xu yǝrdǝ xir bolmaydu, Uning üstigǝ ⱨeq yirtⱪuq ⱨaywan qiⱪmaydu; (Ular xu yǝrdǝ ⱨeq tepilmaydu) — Nijat arⱪiliⱪ ⱨɵrlükkǝ qiⱪⱪanlar xu yǝrdǝ mangidu!
10 Og Herrens forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.
Pǝrwǝrdigarning bǝdǝl tɵlǝp ⱪutⱪuzƣanliri ⱪaytip kelidu, Küylǝrni eytip Zionƣa yetip kelidu; Ularning baxliriƣa mǝnggülük xad-huramliⱪ ⱪonidu; Ular huxalliⱪ wǝ xadliⱪⱪa qɵmgǝn bolidu; Ⱪayƣu-ⱨǝsrǝt ⱨǝm uⱨ-nadamǝtlǝr bǝdǝr ⱪaqidu.