< Esajas 34 >

1 Kommer nær, I Hedninger! for at høre, og I Folk! giver Agt; Jorden høre det, og dens Fylde, Jorderige og al dens Grøde!
Nangcae prae kaminawk, thaih hanah anghnai oh; nangcae kaminawk, tahngai oh; long hoi a thungah kaom hmuennawk, long hoi a thungah kaom hmuennawk boih mah tahngai o nasoe!
2 Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne og hans Fortørnelse over al deres Hær; han har sat dem i Band, giver dem hen at slagtes.
Angraeng loe prae kaminawk boih nuiah palungphui, anih palungphuihaih loe nihcae ih misatuh kaminawk boih nuiah oh; Angraeng mah nihcae to amrosak moe, kami humnawk khaeah paek.
3 Og deres ihjelslagne skulle henkastes, og Stanken af deres døde Kroppe skal stige op, og Bjergene skulle flyde af deres Blod.
Hum ih kaminawk to va o sut ueloe, nihcae ih qok loe hmuisae phi tih; maenawk loe nihcae ih athii hoiah amkaw tih.
4 Og Himmelens Hær skal svinde hen, og Himlene skulle rulles sammen som en Bog; og al deres Hær skal visne som et vissent Blad af et Vintræ og ligesom vissent Løv af et Figentræ.
Van ah kaom hmuennawk boih anghma ueloe, van doeh caqam tangoeng baktiah ayaw hmoek tih boeh; van ah kaom hmuennawk loe misurkung hoiah kakrah aqam baktih, thaiduetkung hoiah thaiduet thaih angmuen baktiah krah o tih.
5 Thi mit Sværd er vædet i Himlene; se, til Dom skal det fare ned over Edom og over det Folk, som jeg har sat i Band.
Kai ih sumsen loe van ah tui kamhah ah nae tih; khenah, lokcaek hanah, Edom kami hoi ka tangoeng ih kaminawk nuiah anghum tathuk tih.
6 Herrens Sværd er fuldt af Blod, er mættet af Fedme, af Lams og Bukkes Blod, af Vædres Nyrers Fedme; thi Herren har Slagtoffer i Bozra og en stor Slagtning i Edoms Land.
Angraeng ih sumsen loe athii hoiah koi, athawk mah ayaw hmoek, tuucaa hoi maehnawk ih athii hoiah koi moe, tuu tae pakae pong ih athawk hoiah koi boeh; Angraeng mah Bozrah vangpui ah angbawnhaih to sak moe, Edom prae ah pop parai kami humhaih to sak boeh.
7 Og Bøfler fældes tillige med dem, og Ungkvæg tillige med Tyre; og deres Land skal blive vædet af Blod og deres Jordbund mættes med Fedme.
Nihcae loe koknonawk, maitaw taenawk, saning kacoeh maitaw taenawk hoi nawnto angzo o ueloe, amtim o tih; nihcae ih prae loe athii hoiah sui pak ueloe, maiphunawk doeh moithawk mah suisak boih tih.
8 Thi det er Herrens Hævns Dag, Gengældelsens Aar for Zions Retssag.
Angraeng mah lu lakhaih ni, Zion kawng pongah kating ah danpaekhaih saning to pha tih.
9 Og dets Bække skulle forvandles til Beg og dets Jordbund til Svovl, og dets Land skal blive til brændende Beg.
Edom prae ih vacongnawk loe thing tangpri ah angcoeng tih, maiphu doeh hmai kangqong thaih kat baktiah angcoeng ueloe, prae doeh hmai kakang thaih thing tangpri ah angcoeng tih.
10 Det skal ikke slukkes Dag eller Nat, Røgen deraf skal stige op evindelig; det skal være øde fra Slægt til Slægt, fra Evighed til Evighed skal ingen gaa igennem det.
Khoving khodai dueh mak ai; dungzan khoek to hmaikhue tacawt poe tih; adung maeto pacoeng maeto karoek to pong sut tih boeh; dungzan khoek to mi doeh a taengah caeh o mak ai boeh.
11 Men Rørdrum og Pindsvin skulle eje det, og Hornuglen og Ravnen skulle bo i det; thi han skal udstrække Maalesnoren over det, at det bliver øde, og veje det ud, at det skal blive Ørk.
Toe to prae loe bukbuh hoi praezaek ih uitalunawk mah toep o tih; bukbuh hoi pangaahnawk doeh to ahmuen ah om o tih; to prae nuiah anghmanghaih qui hoi amrohaih qui to anih mah payang pae tih.
12 Af dets ædle er der ingen, man kan kalde til Konge; og alle dets Fyrster skulle blive til intet.
Nihcae mah kalen kaminawk to angraenghaih prae ah kawk tih, toe mi doeh om o mak ai, anih ih angraengnawk doeh anghmaa boih tih boeh.
13 Og der skal opvokse Tjørn; paa dets Paladser, Nælder og Tidsler i dets Befæstninger; og det skal være Dragers Bolig, Strudsungers Gaard.
Siangpahrang ohhaih ahmuen ah soekhring to amprawk ueloe, misatoephaih kacak sipaenawk doeh soekhring hoi kapring mah ayaw khoep tih, tasuinawk hoi bukbuhnawk acaenghaih ahmuen ah om tih boeh.
14 Og Ørkens Vildt og Ulve skulle møde hverandre, og den ene Skovtrold skal raabe til den anden, kun Vætter skulle slaa sig til Ro der og finde Hvile for sig.
Praezaek ih kasan moinawk hoi tasuinawk to angcuu o tih; satharnawk loe maeto hoi maeto angkawk o tih; to ah aqum ih moinawk to pra o tih, nihcae loe anghakhaih ahmuen kahoih hnu o tih.
15 Pilslangen skal bygge Rede der og lægge Æg og udklække Unger og samle dem under sin Skygge; kun Glenter flokkes der, den ene hos den anden.
Bukbuh mah tabu bop ueloe, tadui tih; tadui to awh ueloe, anih ih tahlip ah acaa to khaek tih; tahmu prawnnawk doeh to ah angpop o ueloe, amno hoi ampa akoep ah om o tih.
16 Søger i Herrens Bog og læser, der fattes ikke een af disse Ting, det ene savner ikke det andet; thi hans Mund har budet det, og hans Aand har sanket dem.
Angraeng ih cabu to khen ah loe kroek ah; to ih moisannawk loe maeto doeh anghmaa o mak ai; ampui kavawt maeto doeh om o mak ai; ka pakha hoiah ni hae lok hae ka paek, anih ih Muithla mah nihcae to pakhueng tih.
17 Og han har kastet Lod for dem, og hans Haand har delt det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eje det evindelig, fra Slægt til Slægt skulle de bo deri.
Nihcae hanah taham sae kahoih khethaih phoisa to a vah pae, a ban hoiah tah pae moe, prae to pazet pae; nihcae mah to prae to dungzan khoek to toep o ueloe, adung maeto pacoeng maeto karoek to to ahmuen ah om o tih boeh.

< Esajas 34 >