Esajas 33

1 Ve dig, du Ødelægger! du, som dog ikke er bleven ødelagt, og du Røver! du, som dog ikke er bleven et Rov; naar du har fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du er bleven færdig med at røve, skal du selv blive et Rov.

Malheur à toi, dévastateur, qui n'es pas dévasté; pillard, que l'on n'a pas encore pillé! Quand tu auras fini de dévaster, tu seras dévasté; quand tu auras achevé de piller, on te pillera.

2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.

Yahweh, ayez pitié de nous! C'est en vous que nous espérons; soyez leur bras chaque matin, et notre délivrance au temps de la détresse.

3 Folkene flyede for Tordenrøsten; Hedningerne adspredes, naar du rejser dig.

Au bruit de votre tonnerre, les peuples fuient; quand vous vous levez, les nations se dispersent.

4 Og eders Bytte skal sankes, som man sanker Høskrækker; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did efter det.

Votre butin est ramassé comme ramasse la sauterelle; on se précipite dessus comme un essaim de sauterelles.

5 Herren er ophøjet, thi han bor i det høje; han har opfyldt Zion med Dom og Retfærdighed.

Yahweh est élevé, car il habite là-haut; il remplit Sion d'équité et de justice.

6 Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.

Tes jours sont assurés; tu auras en abondance le salut, la sagesse et la connaissance; la crainte de Yahweh, c'est là ton trésor.

7 Se, deres Helte skrige derude; Fredens Bud græde beskelig.

Voici que leurs héros poussent des cris dans les rues, que les messagers de paix pleurent amèrement.

8 De banede Veje ere øde, der er ingen, som gaar frem ad Stien mere; han har brudt Pagten, ladet haant om Stæderne, ikke agtet et Menneske.

Les routes sont désertes; il n'y a plus de passants sur les chemins. Il a rompu le traité et méprisé les villes, il ne respecte pas les hommes.

9 Landet sørger, vansmægter, Libanon er beskæmmet, er henvisnet; Saron er som en øde Mark, og Basan og Karmel have kastet deres Blade.

Le pays est en deuil et languit; le Liban est confus et flétri, Saron est devenu comme l'Arabah, Basan et le Carmel secouent leur feuillage.

10 Nu vil jeg gøre mig rede, siger Herren; nu vil jeg rejse mig, nu vil jeg ophøje mig.

Maintenant je me lèverai, dit Yahweh, maintenant je me dresserai, maintenant je m'exhausserai.

11 I undfange Straa, føde Halm; eders Harme er en Ild, som skal fortære eder.

Vous avez conçu de la paille, et vous enfanterez du chaume, votre souffle est le feu qui vous dévorera.

12 Og Folkene skulde vorde som det, der brændes til Kalk, som omhugne Torne, der opbrændes med Ild.

Et les peuples seront des fournaises à chaux, des épines coupées qui brûlent dans le feu.

13 Hører, I, som ere langt borte, hvad jeg har gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!

Vous qui êtes loin, écoutez ce que j'ai fait, et vous qui êtes près, connaissez ma puissance!

14 Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse har betaget de vanhellige: „Hvo af os kan bo ved en fortærende Ild? hvo af os kan bo ved Evigheds Baal?‟

Les pécheurs ont tremblé en Sion, et l'effroi a saisi les impies: " Qui de nous séjournera dans le feu dévorant? Qui de nous séjournera dans les flammes éternelles? "

15 Den, som vandrer i Retfærdighed, og som taler Oprigtighed; den, som foragter Vinding, der kommer ved Undertrykkelse; den, som ryster sine Hænder, at han ej beholder Skænk; den, som stopper sit Øre til, saa at han ej hører Blodraad, og som tillukker sine Øjne, at han ej ser efter det onde:

Celui qui marche dans la justice et qui parle avec droiture; qui rejette les gains extorqués, qui secoue ses mains pour ne pas prendre de présent; qui ferme son oreille aux propos sanguinaires, et se voile les yeux pour ne point voir le mal:

16 Han skal bo paa de høje Steder, Klippernes Befæstning skal være hans Tilflugt, Brød bliver givet ham, Vand er ham sikret.

celui-là habitera dans des lieux élevés; la forteresse bâtie sur le rocher est sa retraite; son pain lui sera donné et ses eaux ne tariront jamais.

17 Dine Øjne skulle beskue Kongen i hans Skønhed, de skulle se et vidt udstrakt Land.

Tes yeux contempleront le roi dans sa beauté; ils verront une terre ouverte au loin.

18 Dit Hjerte skal tænke paa Forfærdelsen: „Hvor er Skriveren? hvor er den, som vejede Pengene? hvor er den, som talte Taarnene?‟

Ton cœur se rappellera ses terreurs: " Où est le scribe? où l'exacteur qui tenait la balance? Où l'officier qui comptait les tours? "

19 Du skal ikke mere se det haarde Folk, det Folk, som man ikke kan forstaa for dets dybe Mæles Skyld, det, som man ikke kan fatte for dets stammende Tunges Skyld.

Le peuple insolent, tu ne le verras plus, le peuple au langage obscur et qu'on n'entend pas, qui balbutie une langue inintelligible.

20 Besku Zion, vor Forsamlings Stad; dine Øjne skulle se Jerusalem som en sikker Bolig, som et Telt, der ikke skal flyttes, hvis Pæle ikke skulle oprykkes evindelig, og hvis Reb ikke skulle rives over.

Regarde Sion, la cité de nos fêtes; que tes yeux voient Jérusalem, séjour heureux, tente qui ne sera point transportée, dont les pieux ne seront jamais arrachés, et dont aucun cordage ne sera enlevé.

21 Men der skal Herren være os den herlige, være i Stedet for Floder og brede Strømme; intet Skib, som roes, farer der, og intet stort Skib gaar derover.

Là vraiment, Yahweh dans sa majesté réside pour nous; là sont des fleuves et des larges canaux, où ne se risquera aucune barque à rames, où aucun puissant navire ne pénétrera jamais.

22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han skal frelse os.

Car Yahweh est notre juge, Yahweh est notre législateur, Yahweh est notre roi; c'est lui qui nous sauvera.

23 Dine Reb ere blevne slappe; de holde ikke deres Mast stiv, de have ikke udbredet Flag; da deles røvet Bytte i Mængde, de halte røve Rov.

Tes cordages sont relâchés; ils ne maintiennent plus le mât sur sa base, et ne tiennent plus le pavillon déployé. Alors on partage les dépouilles d'un riche butin; les boiteux mêmes prennent part au pillage.

24 Og ingen Indbygger skal sige: Jeg er syg; thi Folket, som bor derudi, har faaet Syndsforladelse.

Aucun habitant ne dit: " Je suis malade! " Le peuple qui demeure en Sion a reçu le pardon de son iniquité.