Esajas 33
1 Ve dig, du Ødelægger! du, som dog ikke er bleven ødelagt, og du Røver! du, som dog ikke er bleven et Rov; naar du har fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du er bleven færdig med at røve, skal du selv blive et Rov.
Woe to you, destroyer who has not been destroyed! Woe to the betrayer whom they have not betrayed! When you stop destroying, you will be destroyed. When you stop betraying, they will betray you.
2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.
Yahweh, be gracious to us; we wait for you; be our arm every morning, our salvation in the time of trouble.
3 Folkene flyede for Tordenrøsten; Hedningerne adspredes, naar du rejser dig.
At the loud noise the peoples flee; when you arise, the nations are scattered.
4 Og eders Bytte skal sankes, som man sanker Høskrækker; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did efter det.
Your spoil is gathered as the locusts gather; as locusts leap, men leap on it.
5 Herren er ophøjet, thi han bor i det høje; han har opfyldt Zion med Dom og Retfærdighed.
Yahweh is exalted. He lives in a high place. He will fill Zion with justice and righteousness.
6 Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.
He will be the stability in your times, abundance of salvation, wisdom, and knowledge; the fear of Yahweh is his treasure.
7 Se, deres Helte skrige derude; Fredens Bud græde beskelig.
Look, their envoys cry in the streets; the diplomats hoping for peace weep bitterly.
8 De banede Veje ere øde, der er ingen, som gaar frem ad Stien mere; han har brudt Pagten, ladet haant om Stæderne, ikke agtet et Menneske.
The highways are deserted; there are no more travelers. Covenants are broken, witnesses are despised, and mankind is not respected.
9 Landet sørger, vansmægter, Libanon er beskæmmet, er henvisnet; Saron er som en øde Mark, og Basan og Karmel have kastet deres Blade.
The land mourns and withers away; Lebanon is ashamed and withers away; Sharon is like a desert plain; and Bashan and Carmel shake off their leaves.
10 Nu vil jeg gøre mig rede, siger Herren; nu vil jeg rejse mig, nu vil jeg ophøje mig.
“Now will I arise,” says Yahweh; “now I will be lifted up; now I will be elevated.
11 I undfange Straa, føde Halm; eders Harme er en Ild, som skal fortære eder.
You conceive chaff, and you give birth to stubble; your breath is a fire that will consume you.
12 Og Folkene skulde vorde som det, der brændes til Kalk, som omhugne Torne, der opbrændes med Ild.
The peoples will be burned to lime, as thornbushes are cut down and are burned.
13 Hører, I, som ere langt borte, hvad jeg har gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!
You who are far away, hear what I have done; and, you who are near, acknowledge my might.”
14 Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse har betaget de vanhellige: „Hvo af os kan bo ved en fortærende Ild? hvo af os kan bo ved Evigheds Baal?‟
The sinners in Zion are afraid; trembling has seized the godless ones. Who among us can sojourn with a raging fire? Who among us can sojourn with everlasting burnings?
15 Den, som vandrer i Retfærdighed, og som taler Oprigtighed; den, som foragter Vinding, der kommer ved Undertrykkelse; den, som ryster sine Hænder, at han ej beholder Skænk; den, som stopper sit Øre til, saa at han ej hører Blodraad, og som tillukker sine Øjne, at han ej ser efter det onde:
He who walks righteously and speaks honestly; who despises the gain of oppression, who shakes his hand so that it will not accept a bribe, who stops his ears from hearing about bloodshed, and who shuts his eyes from looking on evil—
16 Han skal bo paa de høje Steder, Klippernes Befæstning skal være hans Tilflugt, Brød bliver givet ham, Vand er ham sikret.
this is the man who will dwell on the heights, his place of defense will be the fortress among the cliffs, his food will be given, and his water will be in steady supply.
17 Dine Øjne skulle beskue Kongen i hans Skønhed, de skulle se et vidt udstrakt Land.
Your eyes will see the king in his beauty; they will see a land off in the distance.
18 Dit Hjerte skal tænke paa Forfærdelsen: „Hvor er Skriveren? hvor er den, som vejede Pengene? hvor er den, som talte Taarnene?‟
Your heart will recall the terror; where is the scribe, where is he who weighed the money? Where is he who counted the towers?
19 Du skal ikke mere se det haarde Folk, det Folk, som man ikke kan forstaa for dets dybe Mæles Skyld, det, som man ikke kan fatte for dets stammende Tunges Skyld.
You will no longer see the defiant people, a people of a strange language that you do not understand.
20 Besku Zion, vor Forsamlings Stad; dine Øjne skulle se Jerusalem som en sikker Bolig, som et Telt, der ikke skal flyttes, hvis Pæle ikke skulle oprykkes evindelig, og hvis Reb ikke skulle rives over.
Look at Zion, the city of our feasts; your eyes will see Jerusalem as a quiet habitation, a tent that will not be removed, whose stakes will never be pulled up nor will any of its cords be broken.
21 Men der skal Herren være os den herlige, være i Stedet for Floder og brede Strømme; intet Skib, som roes, farer der, og intet stort Skib gaar derover.
Instead, Yahweh in majesty will be with us, in a place of broad rivers and streams. No warship with oars will travel it, and no large ships will sail by.
22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han skal frelse os.
For Yahweh is our judge, Yahweh is our lawgiver, Yahweh is our king; he will save us.
23 Dine Reb ere blevne slappe; de holde ikke deres Mast stiv, de have ikke udbredet Flag; da deles røvet Bytte i Mængde, de halte røve Rov.
Your riggings are slack; they cannot hold the mast in place; they cannot spread the sail; when the great spoil is divided, even the lame will drag off the spoil.
24 Og ingen Indbygger skal sige: Jeg er syg; thi Folket, som bor derudi, har faaet Syndsforladelse.
The inhabitants will not say, “I am sick;” the people who live there will be forgiven for their iniquity.
