Esajas 33
1 Ve dig, du Ødelægger! du, som dog ikke er bleven ødelagt, og du Røver! du, som dog ikke er bleven et Rov; naar du har fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du er bleven færdig med at røve, skal du selv blive et Rov.
Ipi lunghemnan nangao ham nangho Assyria te, mi sumang ho, ahinla nangho leh nangho a itih in nakisumang kha hih helu vin ahi. Midang najou lhep jiuvin, ahinla nangho lheplha in na um kha hih uve. Mi suhmang nangah teng uleh nangho nakisumang diu ahi. Mi lheplhah nangah tengu leh nangho nakilhem lhadiu na hiuve.
2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.
Ahin Pakai, nei hepiu vin, ajehchu nangma ngah a um kahiuve. Nisim in kaban thahat nun hungpangin lang, hahsatna'a kaum teng uleh eihuhdoh diuvin hung pangin.
3 Folkene flyede for Tordenrøsten; Hedningerne adspredes, naar du rejser dig.
Na awgin ajah jeh un melmate a jam uve. Nahung dindoh teng leh chitin namtin ajam jitao ve!
4 Og eders Bytte skal sankes, som man sanker Høskrækker; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did efter det.
Lungmul, peng palep leh khaokho hon louho leh lengpi gui ho akeova alha bang uva Assyria galsat sepai hojong lhu uva, ima hilou diu ahitai!
5 Herren er ophøjet, thi han bor i det høje; han har opfyldt Zion med Dom og Retfærdighed.
Pakai chu alet a len hihen. Van mun'a cheng hijong leh aman Jerusalem chu thudih leh chonphatna in na asemdoh ding ahi.
6 Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.
Hiche nikho teng leh ama chu na kingap detchet na abul hintin, huhhing'a ninglhing setna kikoi khol, hetna leh chihna napeh ding ahi. Pakai gin chu nadinga gou hiding ahi.
7 Se, deres Helte skrige derude; Fredens Bud græde beskelig.
Ahin tun vang nagal hang hou lhang phongin akap uvin ahi. Chamna semho nommo tah in lunglha in akap uve.
8 De banede Veje ere øde, der er ingen, som gaar frem ad Stien mere; han har brudt Pagten, ladet haant om Stæderne, ikke agtet et Menneske.
Na lampiu ho jong akamdel tai; Koi macha alamlha tapouve. Assyrian ten chamna dinga kinopto nachu asukeh taovin, ahetoh a pangho masanga kitepna ananei uchu anahsah tapou vin ahi. Koima cha gin le ja anei pouve.
9 Landet sørger, vansmægter, Libanon er beskæmmet, er henvisnet; Saron er som en øde Mark, og Basan og Karmel have kastet deres Blade.
Israel gam chu puldou nan achup lhatai. Lebanon jong jachat nin ananglha tai. Sharon phaicham chu tun gamthip gam ahitai. Bashan leh Carmel chom in ana umtai.
10 Nu vil jeg gøre mig rede, siger Herren; nu vil jeg rejse mig, nu vil jeg ophøje mig.
Ahin Pakai in aseije: “Tun keima kadindoh ding ahi. Ka thahat naleh kahatna tua hi kavetsah ding ahi.
11 I undfange Straa, føde Halm; eders Harme er en Ild, som skal fortære eder.
Nangho Assyria miten hampa gop ahilouleh kolbu kung tailou ima nasodoh pouve. Nahai nau hu chu mei hung kisoh intin, nahin vallhum dingu ahi.
12 Og Folkene skulde vorde som det, der brændes til Kalk, som omhugne Torne, der opbrændes med Ild.
Ling hamboh a kisatlhah a, meiya akilelut bangin na mite jong kachai keidiu ahi.
13 Hører, I, som ere langt borte, hvad jeg har gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!
Ipi kabol doh ham phaten ngaijun, nangho chitin namtin gam la tah'a umho! Chuleh naicha'a umhon kathahat hi hetpeh in nei neijun!”
14 Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse har betaget de vanhellige: „Hvo af os kan bo ved en fortærende Ild? hvo af os kan bo ved Evigheds Baal?”
Jerusalem'a um michonse ho tija in akithing thing uve. Pathen houlou hochu tijatna nasatah in aman taove. “Hitobang mi vallhum jengthei meikong hi kon athoh jou mong ding ham?” tin akap uvin ahi. “Hitobang meikong nasatah akon'a koiham asohcha ding?”
15 Den, som vandrer i Retfærdighed, og som taler Oprigtighed; den, som foragter Vinding, der kommer ved Undertrykkelse; den, som ryster sine Hænder, at han ej beholder Skænk; den, som stopper sit Øre til, saa at han ej hører Blodraad, og som tillukker sine Øjne, at han ej ser efter det onde:
Mi kitah leh mitheng ho, joule nal'a phatchomna ding nomlou ho, nehguh deilou jeh'a munchom gam latah'a umdoh ho tolthat dinga guhthim'a thilgon ho thusei ngaipeh lou'a da chah khet jeng ho, thilpha lou boldinga lhepna jouse mangcha guho akon'a amit u sing jeng ho-
16 Han skal bo paa de høje Steder, Klippernes Befæstning skal være hans Tilflugt, Brød bliver givet ham, Vand er ham sikret.
mun sang'a cheng ding hochu amaho hi ahiuve. Mol le lhang 'a um songpi hochu akulpiu va pangding ahi. Neh le chah hin kithah peh diu, chule tui jong ning lhing setna aneidiu ahi.
17 Dine Øjne skulle beskue Kongen i hans Skønhed, de skulle se et vidt udstrakt Land.
Lengpa aloupina jouse toh namit tah uva namu diu, chuleh gamla tah'a sao gam leiset chu namit'a namu diu ahi.
18 Dit Hjerte skal tænke paa Forfærdelsen: „Hvor er Skriveren? hvor er den, som vejede Pengene? hvor er den, som talte Taarnene?”
Hiche tijat umtah nikho hi nahin nunggel doh diu, chuteng nahin doh diu chu, “Insangho sim toh'a pang Assyrian milun ho chu hoiya um uva hitam? I khopi u alhuh nunga thil le lo ki chomdoh ching tup'a pang lekhabu koitup hochu hoilai ja um uva hitam?”
19 Du skal ikke mere se det haarde Folk, det Folk, som man ikke kan forstaa for dets dybe Mæles Skyld, det, som man ikke kan fatte for dets stammende Tunges Skyld.
Migilou ho leh mikhanse hon hetkhah lou leh kidang tah paochom athohou hi navel mukit tah louding ahi.
20 Besku Zion, vor Forsamlings Stad; dine Øjne skulle se Jerusalem som en sikker Bolig, som et Telt, der ikke skal flyttes, hvis Pæle ikke skulle oprykkes evindelig, og hvis Reb ikke skulle rives over.
Zion chu golnop phatah bolna mun'a nahin lemu joh dingu ahi. Jerusalem chu chamna leh bitkeija umna khopi'a nahin mudingu ahi. Khoilupon in, akhao kiloi detchet leh akhom ho chah thet na kitung tobang ding ahi.
21 Men der skal Herren være os den herlige, være i Stedet for Floder og brede Strømme; intet Skib, som roes, farer der, og intet stort Skib gaar derover.
Eiho dinga Pakai chu Hatchungnung Pen hung hiding ahi. Amachu vadung vailentah in bitkei'a akoi, galmi hon ahin palkai joulou u bangdi ahi. Galmi ho kong jong kitolna thei hilou ding ahi.
22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han skal frelse os.
Ajehchu Pakai chu eithutan pao ahin, dan eipeuva leh i lengpao ahije. Aman eikhohsah untin, eihuhdoh diu ahi.
23 Dine Reb ere blevne slappe; de holde ikke deres Mast stiv, de have ikke udbredet Flag; da deles røvet Bytte i Mængde, de halte røve Rov.
Galmite kongtol napon akilhamin, kongleh lang achi pin, manchah hojong pannabei ahitai. Anei agou houjong Pathen mite kihom diu ahitai. Elbai ho jengin jong achan vou u akilah diu ahi!
24 Og ingen Indbygger skal sige: Jeg er syg; thi Folket, som bor derudi, har faaet Syndsforladelse.
“Kadam pouvin chuleh panpi bei kahiu ve,” tia Israel miten asei tahlou diu ahi. Ajeh chu Pakai in achonset nao angaidam ding ahitai.
