Esajas 33

1 Ve dig, du Ødelægger! du, som dog ikke er bleven ødelagt, og du Røver! du, som dog ikke er bleven et Rov; naar du har fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du er bleven færdig med at røve, skal du selv blive et Rov.

Minawk mah parohaih tong vai ai, nang parokung, minawk mah athlaenghaih tong vai ai, nang minawk athlaeng kami, khosak na bing! Minawk amrosakhaih to na toengh naah, minawk mah nang to amrosak tih; minawk athlaenghaih to na toengh naah, minawk mah na thlaeng tih.

2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.

Aw Angraeng, kaicae hae tahmen raeh; nang khue ni kang zing o; akhawnbang kruek kaicae thacakhaih ah om ah loe, raihaih tue ah kaicae pahlonghaih ah om ah.

3 Folkene flyede for Tordenrøsten; Hedningerne adspredes, naar du rejser dig.

Lok tuenh pongah kaminawk loe cawnh o; nang thawk tahang naah acaeng kaminawk boih anghaeh o phang.

4 Og eders Bytte skal sankes, som man sanker Høskrækker; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did efter det.

Nangmah nihcae amrosak naah loe nihcae to pakhuh naeh baktiah naeh o tih; pakhuhnawk ahnuk ahma angphet o baktih toengah, nihcae doeh ahnuk ahma cawn o tih.

5 Herren er ophøjet, thi han bor i det høje; han har opfyldt Zion med Dom og Retfærdighed.

Anih loe hmuensang ah oh pongah, Angraeng loe kasangah pakoeh o; anih mah Zion to kamsoem ah lokcaekhaih hoi toenghaih hoiah koisak tih.

6 Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.

Palunghahaih hoi panoekhaih loe na hing thung kacakah angdoethaih, thacak pahlonghaih ah om tih; Angraeng zithaih loe nang ih tacong ah om tih.

7 Se, deres Helte skrige derude; Fredens Bud græde beskelig.

Khenah, nihcae ih misahoih kaminawk loe tasa bangah qah o; angdaehhaih sah kami laicaehnawk doeh palungsethaih hoiah qah o.

8 De banede Veje ere øde, der er ingen, som gaar frem ad Stien mere; han har brudt Pagten, ladet haant om Stæderne, ikke agtet et Menneske.

Manglaih lampui loe pong sut boeh, loklam pazui kami doeh om o ai boeh; lokmaihaih to anih mah phraek moe, vangpuinawk doeh pahnawt sut boeh, mi kawbaktih mikhmai doeh khen ai boeh.

9 Landet sørger, vansmægter, Libanon er beskæmmet, er henvisnet; Saron er som en øde Mark, og Basan og Karmel have kastet deres Blade.

Prae loe palungset pongah zaek kang boeh; Lebanon doeh azathaih tong boeh moe, zai sut boeh; Sharon loe praezaek baktiah oh; Bashan hoi Karmel mah angmah hnik ih athaih to angmuensak boeh.

10 Nu vil jeg gøre mig rede, siger Herren; nu vil jeg rejse mig, nu vil jeg ophøje mig.

Angraeng mah, Kai loe vaihi kang thawk moe, vaihi pakoeh ah ka oh han; vaihi kaimah hoi kaimah kang toengh tahang han.

11 I undfange Straa, føde Halm; eders Harme er en Ild, som skal fortære eder.

Nangcae loe tavai to na pomh o pongah, azen to na tapen o tih; nangmacae to kangh hanah, nang hah o ih takhi loe hmai baktiah oh om tih.

12 Og Folkene skulde vorde som det, der brændes til Kalk, som omhugne Torne, der opbrændes med Ild.

Kaminawk loe hmai mah kang ih thlung kahmawn baktih, pakhruk moe, hmaitik ih soekhringkung baktiah om o tih.

13 Hører, I, som ere langt borte, hvad jeg har gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!

Kangthla ah kaom nangcae kaminawk, ka sak ih tok hae tahngai oh; kazoi ah kaom nangcae kaminawk, ka thacakhaih hae panoek oh.

14 Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse har betaget de vanhellige: „Hvo af os kan bo ved en fortærende Ild? hvo af os kan bo ved Evigheds Baal?”

Zion ah kaom kazae kaminawk loe zithaih hoiah oh o; angsah cop kaminawk loe dawnrai zithaih hoih oh o. Aicae thungah mi maw kamngaeh hmai thungah kaom thaih? Aicae thungah mi maw dungzan ah kakangh hmai thungah om thai tih?

15 Den, som vandrer i Retfærdighed, og som taler Oprigtighed; den, som foragter Vinding, der kommer ved Undertrykkelse; den, som ryster sine Hænder, at han ej beholder Skænk; den, som stopper sit Øre til, saa at han ej hører Blodraad, og som tillukker sine Øjne, at han ej ser efter det onde:

Katoeng loklam ah caeh moe, loktang lok thui kami, amsoem ai ah phoisa hnukhaih to koeh ai, bokhaih phoisa doeh talawk ai kami, kami hum hanah thuih ih lok to thaih han ai ah naa tamuep kami hoi kasae hnukhaih bangah mik pakhrip kami loe,

16 Han skal bo paa de høje Steder, Klippernes Befæstning skal være hans Tilflugt, Brød bliver givet ham, Vand er ham sikret.

hmuensang ah om tih; mae nui ih kacak sipae loe anih misa abuephaih ah om tih; anih han apet ai ah buh to paek tih, tui doeh kang pae mak ai.

17 Dine Øjne skulle beskue Kongen i hans Skønhed, de skulle se et vidt udstrakt Land.

Na mik mah Siangpahrang Hoihhaih to hnu tih; angthla parai prae doeh hnu tih.

18 Dit Hjerte skal tænke paa Forfærdelsen: „Hvor er Skriveren? hvor er den, som vejede Pengene? hvor er den, som talte Taarnene?”

Zitthok hmuen to na poek naah, Ca tarik kami loe naa ah maw oh ving? Tamut cong kami loe naa ah maw oh ving? Kalen koek imsang toep kami loe naa ah maw oh ving boeh?

19 Du skal ikke mere se det haarde Folk, det Folk, som man ikke kan forstaa for dets dybe Mæles Skyld, det, som man ikke kan fatte for dets stammende Tunges Skyld.

Na panoek thai ai ih kathuk lok apae kami, thaih kop thai ai ih lok apae kami to na hnu mak ai boeh.

20 Besku Zion, vor Forsamlings Stad; dine Øjne skulle se Jerusalem som en sikker Bolig, som et Telt, der ikke skal flyttes, hvis Pæle ikke skulle oprykkes evindelig, og hvis Reb ikke skulle rives over.

Aicae poihsakhaih vangpui, Zion to dan oh; tung maeto doeh angthui ai, qui maeto doeh apet ai, amtim han kaom ai kahni im ah kaom, amding rue ah ohhaih Jerusalem vangpui to na mik hoiah hnu tih.

21 Men der skal Herren være os den herlige, være i Stedet for Floder og brede Strømme; intet Skib, som roes, farer der, og intet stort Skib gaar derover.

Lensawk Angraeng loe to vangpui ah aicae han vapui tui hoi vacong tuinawk angqumhaih kakawk ahmuen ah om tih; to ahmuen ah loe palong thoek kami hoi misatukhaih palong doeh caeh mak ai.

22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han skal frelse os.

Angraeng loe kaicae lokcaekkung ah oh, Angraeng loe kaicae han patukhaih lok paek kami ah oh; Angraeng loe kaicae ih Siangpahrang ah oh; kaicae loe anih mah pahlong tih.

23 Dine Reb ere blevne slappe; de holde ikke deres Mast stiv, de have ikke udbredet Flag; da deles røvet Bytte i Mængde, de halte røve Rov.

Nang ih qui to khramh o moe, kahni payanghaih qui to kacakah kom o ai pongah, kahni doeh payang o thai ai; to pongah hmuennawk to lomh o moe, amzet o; khokkhaem kaminawk mah doeh hmuenmae to lak pae o.

24 Og ingen Indbygger skal sige: Jeg er syg; thi Folket, som bor derudi, har faaet Syndsforladelse.

Zion vangpui ah kaom kaminawk mah, Ngan ka nat, tiah thui o mak ai; to vangpui thungah kaom kaminawk ih zaehaih to tahmen pae tih boeh.