Esajas 32

1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.

Se, med rettferdighet skal kongen regjere, og fyrstene skal styre efter rett,

2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

og enhver av dem skal være som et skjul for været og et ly mot regnskyll, som bekker i ørkenen, som skyggen av et veldig fjell i et tørstende land.

3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.

Da skal de seendes øine ikke være blinde, og de hørendes ører skal være lydhøre,

4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.

de lettsindiges hjerte skal formå å skjønne, og de stammendes tunge skal ha lett for å tale klart.

5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.

Dåren skal ikke mere kalles edel, og den svikefulle skal ikke kalles høimodig.

6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.

For dåren taler dårskap, og hans hjerte finner på ondt for å utføre vanhellig dåd og for å tale forvendte ting om Herren, for å la den hungrige sulte og la den tørste mangle drikke.

7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.

Og den svikefulles våben er onde; han legger listige råd for å føre de saktmodige i ulykke ved falske ord, selv når den fattige taler det som rett er.

8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

Men den edle har edle tanker, og han blir fast ved det som er edelt.

9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!

I sorgløse kvinner, stå op, hør min røst! I trygge døtre, vend eders ører til min tale!

10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.

Om år og dag skal I beve, I trygge! For det er slutt med all vinhøst, frukthøsten kommer ikke.

11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!

Forferdes, I sorgløse! Bev, I trygge! Klæ eder nakne og bind sekk om eders lender!

12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;

De slår sig for brystet og klager over de fagre marker, over det fruktbare vintre.

13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.

På mitt folks jord skyter torner og tistler op, ja over alle gledens hus i den jublende by.

14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,

For palasset er forlatt, svermen i byen er borte; haug og vakttårn er blitt til huler for evige tider, til fryd for villesler, til beite for buskap -

15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;

inntil Ånden blir utøst over oss fra det høie, og ørkenen blir til fruktbar mark, og fruktbar mark aktes som skog.

16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;

Og rett skal bo i ørkenen, og rettferdighet skal ha sitt hjem på den fruktbare mark.

17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

Og rettferdighetens verk skal være fred, og rettferdighetens frukt skal være ro og trygghet til evig tid.

18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Og mitt folk skal bo i fredens bolig og i trygghetens telter og på sorgfrie hvilesteder.

19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.

Men det skal hagle når skogen styrter ned, og dypt skal byen trykkes ned.

20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!

Lykkelige er I som sår ved alle vann, som slipper oksen og asenet på frifot!