Esajas 32

1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.

Laba, Kabaka alifuga mu butuukirivu, n’abafuzi balifuga mu bwenkanya.

2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

Buli muntu aliba ng’ekifo eky’okwekwekamu empewo, ng’ekiddukiro okuva eri kibuyaga, ng’emigga gy’amazzi mu ddungu, ng’ekisiikirize eky’olwazi olunene mu nsi ey’ennyonta.

3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.

Olwo amaaso gaabo abalaba tegaliziba, n’amatu g’abo abawulira galiwuliriza.

4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.

Omutima gw’abatali bagumiikiriza gulimanya era gulitegeera, n’olulimi olw’abanaanaagira lulitereera ne boogera bulungi.

5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.

Omusirusiru taliddayo kuyitibwa wa kitiibwa, newaakubadde omuntu omwonoonyi okuteekebwamu ekitiibwa.

6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.

Omusirusiru ayogera bya busirusiru, n’omutima gwe gwemalira ku kukola ebitali bya butuukirivu. Akola eby’obutatya Katonda, era ayogera bya bulimba ku Mukama, n’abayala abaleka tebalina kintu, n’abalumwa ennyonta abamma amazzi.

7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.

Empisa z’omwonoonyi si za butuukirivu. Akola entegeka ezitali za butuukirivu, alyoke azikirize abaavu n’ebigambo eby’obulimba, ensonga y’abali mu kwetaaga ne bw’eba nga ntuufu.

8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

Naye omuntu ow’ekitiibwa akola entegeka za kitiibwa, era ku bikolwa bye eby’ekitiibwa kw’anywerera.

9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!

Mmwe abakazi abateefiirayo, mugolokoke muwulirize eddoboozi lyange; mmwe abawala abawulira nga muli wanywevu, muwulire bye ŋŋamba.

10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.

Mu mwaka gumu oba n’okusingawo, mmwe abawulira nga muli wanywevu, mulitya, amakungula g’emizabbibu galifa, n’amakungula g’ebibala tegalijja.

11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!

Mutye mmwe abakazi abateefiirayo, mukankane mmwe abawala abawulira nga muli wanywevu. Muggyeko engoye zammwe, mwesibe ebibukutu mu biwato byammwe.

12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;

Munakuwalire ennimiro ezaali zisanyusa, olw’emizabbibu egyabalanga,

13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.

n’olw’ensi ey’abantu bange, ensi eyamerangamu amaggwa ne katazamiti. Weewaawo mukaabire ennyumba zonna ezaali ez’amasanyu, na kino ekibuga ekyali eky’amasanyu.

14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,

Weewaawo ekigo kirirekebwawo, ekibuga ekirimu oluyoogaano kirifuuka kifulukwa. Ebigo n’eminaala birifuuka ebitagasa ennaku zonna, ekifo ekisanyusa endogoyi, eddundiro ly’ebisibo,

15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;

okutuusa Omwoyo lw’alitufukibwako okuva waggulu, n’eddungu ne lifuuka ennimiro engimu, n’ennimiro engimu n’erabika ng’ekibira.

16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;

Obwenkanya bulituula mu ddungu, n’obutuukirivu bulibeera mu nnimiro engimu.

17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

Ekibala ky’obutuukirivu kiriba mirembe, n’ekiriva mu butuukirivu kiriba kusiriikirira na bwesige emirembe gyonna.

18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Abantu bange balibeera mu bifo eby’emirembe, mu maka amateefu mu bifo eby’okuwummuliramu ebitatawaanyizibwa.

19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.

Omuzira ne bwe guligwa ne gukuba ekibira okukimalawo, n’ekibuga ne kiggirwawo ddala,

20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!

ggwe oliraba omukisa, ng’osiga ensigo y’oku migga gyonna, n’ente zo n’endogoyi zo ne zirya nga zeeyagala.