Esajas 32

1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.

Sie len ac fah oasr sie tokosra su leumi mwet lal ke suwoswos, ac mwet kol fulat saya lun mutunfacl sac ac fah oru nununku suwohs.

2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

Kais sie selos ac fah oana sie acn in wikla liki eng upa ac paka. Elos ac fah oana infacl srisrik su sororror ke acn mwesis, oana lulin sie eot lulap in acn turangang.

3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.

Mutun mwet su ku in liye fah tia ohkla, ac sren mwet su ku in lohng ac fah porongo.

4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.

Elos ac tia sifil semuteng, ac elos ac orekma ke etauk, ac elos ac fahk kalem ma elos nunku uh.

5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.

Wangin mwet ac nunku mu fal in akfulatyeyuk sie mwet lalfon, ku fahk mu sie mwet sesuwos el wo.

6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.

Sie mwet lalfon el kaskas lalfon, ac el nunkauk ma koluk elan oru. El kikiap lain LEUM GOD in ma el oru ac ma el fahk. El tia wi kite mwet masrinsral, ku sang ma nimen mwet malu.

7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.

Sie mwet kutasrik el koluk ac el suk in oru ma koluk. El orek pwapa koluk in akkolukye mwet sukasrup ke kas kikiap, ac kosralosla liki suwohs lalos.

8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

A sie mwet suwohs el oru ma suwohs, ac el tu na ku ke ma pwaye.

9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!

Kowos mutan su moulkin moul fisrasr, ac wangin mwe akfosrngaye kowos, porongo ma nga ac fahk uh.

10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.

Sahp kowos insewowo inge, tusruktu pacl se inge ke yac fahsru kowos ac fah sun ma upa, mweyen ac wangin grape kowos in kosrani.

11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!

Moul lowos finne fisrasr ac wangin mwe sensen, tusruktu inge kowos in sangeng ac rarrar! Sarukla nuknuk lowos ac kapriya infulwowos ke nuknuk yohk eoa.

12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;

Puok iniwowos ke asor, mweyen ima wo fahko ac ima in grape kunanula.

13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.

Inge kokul ac mah fakfuk kapak fin acn lun mwet luk. Tungi lohm nukewa ma mwet we uh tuh engan, oayapa ke siti se ma tuh arulana warongrong meet.

14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,

Finne inkul sel tokosra ac fah wanginla mwet we, ac siti fulat sac fah mwesisla. Lohm sin mwet, ac pot ku ma karinganulos ac fah sruala oan nwe tok. Donkey lemnak fah forfor we, ac sheep fah konauk acn in mongo lalos we.

15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;

Tusruktu God El ac sifilpa okoama ngun lal nu facsr. Acn mwesisla ac fah folokyak wo fohk we, ac ima uh fah oswe fahko na wowo.

16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;

Ma pwaye ac suwohs ac fah orek acn nukewa in facl se inge.

17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

Ke sripen mwet nukewa ac oru ma suwohs, ac fah oasr misla ac wangin mwe sensen nwe tok.

18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Mwet lun God fah tia enenu in fosrnga, ac lohm selos ac fah misla ac okak.

19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.

(Tusruktu af yohk kosra ac fah kahki nu fin sak insak uh, ac siti uh ac kunausyukla.)

20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!

Fuka lupan engan lun mwet nukewa ke yohk kof nu ke ima lalos, ac pus mah yen nukewa nun donkey ac cow uh.