Esajas 32
1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
茲にひとりの王あり 正義をもて統治め その君たちは公平をもて宰さどらん
2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
また人ありて風のさけどころ暴雨ののがれどころとなり 旱ける地にある水のながれのごとく 倦つかれたる地にある大なる岩陰の如くならん
3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
見るものの目はくらまず 聞ものの耳はかたぶけきくをうべし
4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
躁がしきものの心はさとりて知識をえ 吃者の舌はすみやけくあざやかに語るをうべし
5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
愚かなる者はふたたび尊貴とよばるることなく 狡猾なる者はふたたび大人とよばるることなかるべし
6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
そは愚なるものは愚なることをかたり その心に不義をかもし邪曲をおこなひ ヱホバにむかひて妄なることをかたり 饑たる者のこころを空しくし渇けるものの飮料をつきはてしむ
7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
狡猾なるものの用ゐる器はあしし 彼あしき企圖をまうけ虛僞のことばをもて苦しむ者をそこなひ 乏しき者のかたること正理なるも尚これを害へり
8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
たふとき人はたふとき謀略をまうけ恒にたふとき事をおこなふ
9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
安逸にをる婦等よおきてわが聲をきけ 思煩ひなき女等よわが言に耳を傾けよ
10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
思煩ひなきをんなたちよ一年あまりの日をすぎて摺きあわてん そは葡萄の収穫むなしく果ををさむる期きたるまじければなり
11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
やすらかにをる婦等よふるひおそれよ おもひわづらひなき者よをののきあわてよ 衣をぬぎ裸體になりて腰に麁服をまとへ
12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
かれら良田のため實りゆたかなる葡萄の樹のために胸をうたん
13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
棘と荊わが民の地にはえ 樂みの邑なるよろこびの家々にもはえん
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
そは殿はすてられ にぎはひたる邑はあれすたれ オペルと櫓とはとこしへに洞穴となり 野の驢馬のたのしむところ羊のむれの草はむところとなるべし
15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
されど遂には靈うへより我儕にそそぎて 荒野はよき田となり 良田は林のごとく見ゆるとききたらん
16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
そのとき公平はあれのにすみ 正義はよき田にをらん
17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
かくて正義のいさをは平和 せいぎのむすぶ果はとこしへの平隱とやすきなり
18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
わが民はへいわの家にをり 思ひわづらひなき住所にをり 安らかなる休息所にをらん
19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
されどまづ雹ふりて林くだけ邑もことごとくたふるべし
20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
なんぢらもろもろの水のほとりに種をおろし 牛および驢馬の足をはなちおく者はさいはひなり
