Esajas 32

1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.

Gade byen, yon wa va renye ak ladwati e prens yo va renye ak jistis.

2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

Yon nonm va tankou yon abri kont van ak yon pwotèj kont tanpèt, tankou sous dlo nan yon peyi sèch, tankou lonbraj a yon gwo wòch nan yon peyi ki deseche.

3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.

Alò, zye a sila ki wè yo, p ap vin avegle; zòrèy a sila ki tande yo, va koute.

4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.

Kè a sila ki aji san reflechi a va konprann verite, e lang lan a sila ki bege a va pale klè.

5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.

Li p ap rive ankò ke yo rele moun fou, prens; ni rele vakabon, moun bon kè.

6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.

Paske moun fou a pale foli, e kè li apiye vè mechanste: pou fè sa ki kont Bondye e pale mal kont SENYÈ a, pou kenbe moun grangou a san satisfè, e pou anpeche moun swaf la bwè.

7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.

Pou vakabon an, zam li se mechanste. Li fòme plan mechan pou detwi moun aflije a ak kout lang, malgre sila ki nan bezwen an pale sa ki bon.

8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

Men sila ki prens toujou fòme plan ki bèl; epi pa bèl plan an, ap kanpe.

9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!

Leve ou menm, O fanm ki alèz e tande vwa mwen! Prete zòrèy a pawòl mwen, fi ki alèz, san pwoblèm yo.

10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.

Nan yon ane ak kèk jou, nou va twouble, O fi ki san pridans yo; paske, afè fwi diven an va fini, ni rekòlt la p ap rive.

11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!

Tranble, fanm alèz yo; twouble, nou menm ki san pridans! Retire rad nou, dezabiye nou e mete twal sak nan senti nou.

12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;

Bat lestomak nou pou bèl chan jaden yo, pou chan ki plen ak fwi rezen yo.

13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.

Anplispou peyi a pèp mwen an, kote pikan ak raje va pouse monte; wi pou tout kay plen ak jwa yo ak gran vil kè kontan yo.

14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,

Paske palè a vin vid, e gran vil plen moun yo vin abandone. Kolin ak fò ki wo yo vin tounen kav yo jis pou tout tan, yon plezi pou bourik mawon, yon patiraj pou bann mouton yo;

15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;

jiskaske Lespri a vide sou nou soti anwo, epi savann nan vin fè yon chan fètil, e chan fètil la va vin konsidere kon yon forè.

16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;

Nan lè sa a lajistis va demere nan dezè a e ladwati nan chan fètil la.

17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

Epi zèv ladwati a va lapè, e sèvis ladwati a va kalm ak konfyans k ap dire jis pou tout tan.

18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Nan lè sa a, pèp mwen an va viv nan yon abitasyon lapè, ak sekirite ki san twoub nan plas repo san pwoblèm.

19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.

Malgre lagrèl tonbe kraze forè a, e gran vil la va vin devaste nèt.

20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!

A la beni nou va beni, nou menm ki simen akote tout dlo yo, ki lage pye bèf ak bourik la.