Esajas 32
1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
Voici que dans la justice régnera un roi, et que des princes gouverneront selon le droit.
2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
Et chacun sera comme celui qui est à l’abri du vent, qui se cache à la tempête, comme des ruisseaux d’eaux dans la soif, comme l’ombre d’une pierre avancée dans une terre déserte.
3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
Ils ne seront pas obscurcis, les yeux de ceux qui verront; et les oreilles de ceux qui entendront écouteront attentivement.
4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
Et le cœur des insensés comprendra la science, et la langue des bègues parlera vite et nettement.
5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
Il ne portera plus le nom de prince, celui qui manque de sagesse, et le frauduleux ne sera pas appelé grand;
6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
Car l’insensé dira des paroles extravagantes, et son cœur commettra l’iniquité, afin de parfaire la simulation, et de parler à Dieu frauduleusement, et de rendre vide l’âme de celui qui a faim, et ôter le boire à celui qui a soif.
7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
Les armes du frauduleux sont très cruelles; car c’est lui qui a combiné des pensées, pour perdre des hommes, doux par un discours menteur, lorsque le pauvre parlait justice.
8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
Mais un prince pensera des choses qui sont dignes d’un prince, et il se tiendra lui-même ferme au-dessus des chefs.
9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
Femmes opulentes, levez-vous, et entendez ma voix; filles confiantes, prêtez l’oreille à mes paroles.
10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
Car après des jours et un an, vous serez troublées, vous confiantes; car la vendange est achevée; et la récolte ne viendra plus.
11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
Soyez dans la stupeur, femmes opulentes, soyez troublées, filles confiantes; dépouillez-vous, et soyez couvertes de confusion, et ceignez vos reins.
12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
Pleurez sur des enfants à la mamelle, sur une contrée délicieuse, sur une vigne fertile.
13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
Sur le sol de mon peuple monteront des épines et des ronces; combien plus sur toutes les maisons joyeuses d’une cité exultante?
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
La maison a été abandonnée, la multitude de la ville a été délaissée; des ténèbres palpables se sont formées sur des cavernes pour jamais. La joie des onagres, ce sont les pâturages des troupeaux,
15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
Jusqu’à ce que soit répandu sur nous l’esprit du haut du ciel, et un désert sera converti en Carmel; et le Carmel pour la forêt sera réputé;
16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
Et le droit habitera dans la solitude, et la justice dans le Carmel siégera;
17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
Et la paix sera l’ouvrage de la justice, et l’observation de la justice, le silence et la sécurité à jamais.
18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
Mon peuple se reposera dans la beauté de la paix, dans des tabernacles de confiance, et dans un repos opulent.
19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
Mais la grêle descendra sur la forêt, et d’humiliation sera humiliée la cité.
20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
Bienheureux, vous qui semez sur toutes les eaux, y envoyant le pied du bœuf et de l’âne.
