Esajas 32

1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.

Lo! in righteousness, shall reign a king, Yea even princes, with equity, shall bear rule.

2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

So shall each one become As a hiding-place from the wind And a covert from the storm, —As channels of water in a dry place, As the shadow of a massive cliff in a weary land.

3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.

And the eyes of them who are ready to see, shall not be closed, —And, the ears of them who are ready to hear, shall hearken;

4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.

And the heart of the hurried, shall take note of knowledge, And the tongue of stammerers, shall make haste to speak plainly.

5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.

A base man, shall no longer be called, noble, —Nor, a knave, be named, liberal;

6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.

For, a base man, with baseness, will speak, And, his heart, will practise iniquity, —Practising profanity, And speaking, against Yahweh that which misleadeth, Emptying the soul of the hungry, And the drink of the thirsty, he causeth to fail;

7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.

Yea, a knave, his weapons are wicked, —He, base schemes, hath devised To ruin the oppressed with speeches of falsehood Even when the needy pleadeth, for justice.

8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

But, a noble man, noble things, hath devised, —And, he, upon noble things, will stand,

9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!

Ye women in comfort! arise hear my voice, Ye daughters so confident give ear to my speech: —

10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.

Some days beyond a year, ye shall be troubled ye confident ones, —For failed hath the vintage, No, gathering, cometh in.

11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!

Tremble, ye women in comfort, Be troubled ye daughters so confident, —Strip! and bare yourselves, and gird somewhat on your loins:

12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;

Upon your breasts, continue smiting: For desirable fields, For fruitful vine.

13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.

Over the soil of my people, thorns and briars shall grow, —Yea over all houses of joy, thou city exultant!

14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,

For the palace, is abandoned, the tumult of the city, hath ceased—Hill and watch-tower, serve as caves, unto times age-abiding, The joy of wild-asses, The pasture of flocks: —

15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;

Until there be poured out upon us the spirit, from on high, —Then shall the wilderness become, garden-land, And the garden-land, for a forest, be reckoned;

16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;

Then shall, justice inhabit, the wilderness, And righteousness, in the garden-land, shall abide;

17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

And the yield of righteousness, shall be, peace, —And the tillage of righteousness, quietness, and confidence! to times age-abiding;

18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

And my people shall dwell, In a borne of peace, —and In habitations of security, and In resting-places of comfort.

19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.

But it shall hail during the felling of the forest, And in a sunken place, shall, the city, sink.

20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!

How happy are ye who sow beside all waters, —Who send forth the foot of the ox and the ass.