Esajas 32

1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.

Behold! a king shall reign in righteousness, And princes shall rule with equity.

2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

Every one of them shall be a hiding-place from the wind, And a shelter from the tempest; As streams of water in a dry place, As the shadow of a great rock in a weary land.

3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.

The eyes of them that see shall no more be blind, And the ears of them that hear shall hearken.

4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.

The heart of the rash shall gain wisdom, And the tongue of the stammerer learn to speak plainly.

5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.

The vile shall no more be called liberal, Nor the niggard said to be bountiful;

6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.

For the vile will still utter villany, And his heart will devise iniquity; He will practise deception, and speak impiety against God; He will take away the food of the hungry, And deprive the thirsty of drink.

7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.

The instruments also of the niggard are evil; He plotteth mischievous devices, To destroy the poor with lying words, Even when the cause of the needy is just.

8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

But the liberal deviseth liberal things, And in liberal things will he persevere.

9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!

Arise, hear my voice, ye women that are at ease! Give ear to my speech, ye careless daughters!

10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.

One year more, and ye shall tremble, ye careless women! For the vintage shall fail; the harvest shall not come.

11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!

Tremble, O ye that are at ease! Be in dismay, ye careless ones! Strip you, make you bare, gird ye sackcloth upon your loins!

12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;

They shall smite themselves on their breasts, On account of the pleasant fields, On account of the fruitful vine.

13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.

Upon the land of my people shall come up thorns and briers; Yea, upon all the houses of joy in the joyous city.

14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,

For the palace shall be forsaken; The tumult of the city shall be solitary; The fortified hill and the tower shall be dens forever; The joy of wild-asses, the pasture of flocks;

15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;

Until the spirit from on high be poured upon us, And the wilderness become a fruitful field, And the fruitful field be esteemed a forest.

16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;

Then shall justice dwell in the wilderness, And righteousness in the fruitful field.

17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

And the effect of righteousness shall be peace, And the fruit of righteousness quiet and security forever.

18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Then shall my people dwell in peaceful habitations, In secure dwellings, in quiet resting-places.

19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.

But the hail shall descend, and the forest shall fall; And the city shall be brought very low.

20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!

Happy ye who sow beside all waters; Who send forth thither the feet of the ox and the ass!