< Esajas 32 >
1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
Behold, a king shall reign in righteousness, and as for princes, they shall rule in justice.
2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
And a man shall be as in a hiding-place from the wind, and a covert from the tempest; as by the watercourses in a dry place, as in the shadow of a great rock in a weary land.
3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
And the eyes of them that see shall not be closed, and the ears of them that hear shall attend.
4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
The heart also of the rash shall understand knowledge, and the tongue of the stammerers shall be ready to speak plainly.
5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
The vile person shall be no more called liberal, nor the churl said to be noble.
6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
For the vile person will speak villainy, and his heart will work iniquity, to practise ungodliness, and to utter wickedness against the LORD, to make empty the soul of the hungry, and to cause the drink of the thirsty to fail.
7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
The instruments also of the churl are evil; he deviseth wicked devices to destroy the poor with lying words, and the needy when he speaketh right.
8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
But the liberal deviseth liberal things; and by liberal things shall he stand.
9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
Rise up, ye women that are at ease, and hear my voice; ye confident daughters, give ear unto my speech.
10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
After a year and days shall ye be troubled, ye confident women; for the vintage shall fail, the ingathering shall not come.
11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
Tremble, ye women that are at ease; be troubled, ye confident ones; strip you, and make you bare, and gird sackcloth upon your loins,
12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
Smiting upon the breasts for the pleasant fields, for the fruitful vine;
13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
For the land of my people whereon thorns and briers come up; yea, for all the houses of joy and the joyous city.
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
For the palace shall be forsaken; the city with its stir shall be deserted; the mound and the tower shall be for dens for ever, a joy of wild asses, a pasture of flocks;
15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
Until the spirit be poured upon us from on high, and the wilderness become a fruitful field, and the fruitful field be counted for a forest.
16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
Then justice shall dwell in the wilderness, and righteousness shall abide in the fruitful field.
17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
And the work of righteousness shall be peace; and the effect of righteousness quietness and confidence for ever.
18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
And my people shall abide in a peaceable habitation, and in secure dwellings, and in quiet resting-places.
19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
And it shall hail, in the downfall of the forest; but the city shall descend into the valley.
20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
Happy are ye that sow beside all waters, that send forth freely the feet of the ox and the ass.