Esajas 32
1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
Evo po pravdi kralj kraljuje, po pravici vladaju knezovi:
2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
svaki je kao zavjetrina, utočište od nevremena, kao u sušnoj zemlji potoci, kao sjena u žednoj pustari.
3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
Oči vidovitih neće više biti slijepe, uši onih što čuju slušat će pozorno;
4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
srce nerazumnih shvaćat će mudrost, mucavci će govorit' okretno i razgovijetno;
5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
pokvarenjaka neće više zvati plemenitim, varalicu neće više držat' odličnikom.
6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
Jer, pokvarenjak govori ludosti i srce mu bezakonje snuje, da počini zlodjela, da o Jahvi oholo govori; da gladnoga ostavi prazna želuca, da žednome napitak uskrati.
7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
U varalice pakosno je oružje; on spletke samo kuje, da lažima upropasti uboge, pa i kad nevoljnik pravo dokazuje.
8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
U plemenita nakane su plemenite i plemenito on djeluje.
9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
Ustajte, žene nehajne, slušajte moj glas; kćeri lakoumne, čujte mi besjedu.
10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
Za godinu i nekoliko dana drhtat ćete, lakoumnice, jer jematve neće biti, plodovi se neće brati.
11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
Dršćite, nehajnice, strepite, lakoumnice, svucite se, obnažite, oko bedara kostrijet opašite!
12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
Bijte se u prsa zbog ljupkih polja, plodnih vinograda;
13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
zbog njiva naroda mojega što rađaju trnjem i dračem; zbog svih kuća veselih, grada razigranog.
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
Jer, napuštena bit će palača, opustjet će bučni grad; Ofel i kula postat će brlog dovijeka - bit će radost divljim magarcima, paša stadima,
15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
dok se na nas ne izlije duh iz visina. Tad će pustinja postat' voćnjak, a voćnjak se u šumu pretvorit'.
16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
U pustinji će se nastaniti pravo, i pravda će prebivati u voćnjaku.
17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
Mir će biti djelo pravde, a plod pravednosti - trajan pokoj i uzdanje.
18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
Narod će moj prebivati u nastambama pouzdanim, u bezbrižnim počivalištima.
19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
A šuma će biti oborena, grad će biti snižen.
20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
Blago vama: sijat ćete kraj svih voda, puštajući vola i magarca da slobodno idu!
