< Esajas 32 >
1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
看哪,必有一王凭公义行政; 必有首领借公平掌权。
2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
必有一人像避风所和避暴雨的隐密处, 又像河流在干旱之地, 像大磐石的影子在疲乏之地。
3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
那能看的人,眼不再昏迷; 能听的人,耳必得听闻。
4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
冒失人的心必明白知识; 结巴人的舌必说话通快。
5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
愚顽人不再称为高明; 吝啬人不再称为大方。
6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
因为愚顽人必说愚顽话, 心里想作罪孽, 惯行亵渎的事, 说错谬的话攻击耶和华, 使饥饿的人无食可吃, 使口渴的人无水可喝。
7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
吝啬人所用的法子是恶的; 他图谋恶计, 用谎言毁灭谦卑人; 穷乏人讲公理的时候, 他也是这样行。
8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
高明人却谋高明事, 在高明事上也必永存。
9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
安逸的妇女啊,起来听我的声音! 无虑的女子啊,侧耳听我的言语!
10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
无虑的女子啊,再过一年多,必受骚扰; 因为无葡萄可摘, 无果子可收。
11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
安逸的妇女啊,要战兢; 无虑的女子啊,要受骚扰。 脱去衣服,赤着身体, 腰束麻布。
12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
她们必为美好的田地 和多结果的葡萄树,捶胸哀哭。
13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
荆棘蒺藜必长在我百姓的地上, 又长在欢乐的城中和一切快乐的房屋上。
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
因为宫殿必被撇下, 多民的城必被离弃; 山冈望楼永为洞穴, 作野驴所喜乐的, 为羊群的草场。
15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
等到圣灵从上浇灌我们, 旷野就变为肥田, 肥田看如树林。
16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
那时,公平要居在旷野; 公义要居在肥田。
17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
公义的果效必是平安; 公义的效验必是平稳,直到永远。
18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
我的百姓必住在平安的居所, 安稳的住处,平静的安歇所。
19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
(但要降冰雹打倒树林; 城必全然拆平。)
20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
你们在各水边撒种、 牧放牛驴的有福了!