< Esajas 31 >
1 Ve dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp og forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, fordi disse ere mange, og til Ryttere, fordi disse ere saare stærke, men se ikke hen til den Hellige i Israel og søge ikke Herren!
Mano kaka unune malit, jogo madhi dwaro kony Misri, moketo genogi kuom farese, kendo moketo genogi kuom geche mag lweny mangʼeny magiywayo, kendo kuom teko maduongʼ ma joidh faresegi nigo, to ok uketo genou kuom Jal Maler mar Israel, kata dwaro kony kuom Jehova Nyasaye.
2 Men ogsaa han er viis og lader Ulykke komme og tager ikke sine Ord tilbage, men han rejser sig imod de ondes Hus og imod deres Hjælpere, som gøre Uret.
Kata kamano en bende en gi rieko kendo onyalo kelo chandruok; bende ok olok pache e gima osewacho. Obiro kumo joma timbegi mono, kaachiel gi joricho makonyogi.
3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, at de alle skulle omkomme til Hobe.
To jo-Misri gin mana dhano ma ok Nyasaye; bende faresegi gin mana ringʼo ma ok roho. Ka Jehova Nyasaye norie bade mar kum, jogo machiwo kony nochwanyre, kendo jogo mikonyo nopodh piny; giduto ginilal nono.
4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, og som den, skønt mangfoldige Hyrder kaldes imod den, ikke forskrækkes for deres Skrig og ikke bliver bange for deres Støj: Saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride paa Zions Bjerg og paa dens Høj.
Ma e gima Jehova Nyasaye wachona: Mana kaka sibuor ngʼur konyono chiayo mosemako piny, kendo kata obedo ni jokwath duto oyworo ka goyo koko, to ok odew bende ok oluor, e kaka Jehova Nyasaye Maratego, biro biro mondo oked ewi got Sayun.
5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth beskærme Jerusalem; han skal beskærme og frelse, han skal gaa forbi og redde.
Mana kaka winy mafuyo malo, e kaka Jehova Nyasaye Maratego nochiel Jerusalem; nogengʼe kendo norese, noume kendo nokonye.
6 Vender om til ham, som Israels Børn ere dybt affaldne fra!
Dwoguru ire, yaye un jo-Israel mosengʼanyo mabor kode.
7 Thi paa den Dag skal enhver forkaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, hvilke eders Hænder gjorde eder til Synd.
Nimar e odiechiengno ngʼato ka ngʼato kuomu nowiti nyiseche mag fedha kod dhahabu, ma lwetu motimo richo oseloso.
8 Og Assur skal ikke falde ved Mands Sværd, men et Sværd, som ikke er et Menneskes, skal fortære ham; og han skal fly for Sværdet, og hans unge Karle skulle gøres til Trælle;
Jehova Nyasaye wacho niya, “Jo-Asuria ibiro tieki gi ligangla ma ok oa e lwet dhano; nimar ligangla ma ok oa e lwedo biro tiekogi. Giniring lweny nikech ligangla, mi yawuotgi ma jolweny nolokgi wasumbini maketgi e tij achuna.
9 Og sin Klippe skal han gaa forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Banneret, siger Herren, som har sin Ild i Zion og sin Ovn i Jerusalem.
Kuondegi mochiel motegno nopodhi mi gidhier nono, kendo jotendgi mag lweny, kibaji nogo ma ok ginyal ringo,” Jehova Nyasaye wacho, en ma maye liel koa Sayun, kendo maye mangʼangʼni ni Jerusalem.