Esajas 31
1 Ve dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp og forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, fordi disse ere mange, og til Ryttere, fordi disse ere saare stærke, men se ikke hen til den Hellige i Israel og søge ikke Herren!
Kabawpnae coe nahanelah Izip ram lah cei teh, marangnaw kâuepkhai teh, taran tuknae rangleng moi ao dawk thoseh, athakaawme marangransanaw moikapap ao dawk thoseh, hotnaw hah kâuepkhai teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa hah khen hoeh. Bawipa Jehovah hah tawng laipalah kaawm e tami teh yawthoe lah ao awh.
2 Men ogsaa han er viis og lader Ulykke komme og tager ikke sine Ord tilbage, men han rejser sig imod de ondes Hus og imod deres Hjælpere, som gøre Uret.
Hatei, Bawipa nang teh, lungangnae ao dawkvah, ahnimouh koevah, runae a pha sak. Ama e lawk hah takhoe laipalah, tamikathoutnaw e avanglah hai thoseh, yonnae kasaknaw kabawm e naw koe lahai thoseh a thaw han.
3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, at de alle skulle omkomme til Hobe.
Izipnaw teh Cathut nahoeh, tami roeroe doeh. Ahnimae marang hai muitha nahoeh, tak roeroe doeh. BAWIPA ni a kut hah a dâw toteh, ka bawm e tami teh kamthui vaiteh, kabawp e tami teh a rawp han. Ahnimouh pueng teh cungtalah rawknae koe a pha awh han.
4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, og som den, skønt mangfoldige Hyrder kaldes imod den, ikke forskrækkes for deres Skrig og ikke bliver bange for deres Støj: Saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride paa Zions Bjerg og paa dens Høj.
Bangkongtetpawiteh, sendek hoehpawiteh, sendektanca ni amamouh ni a kei e moi dawk a huk navah, tukhoumnaw ni hramki laihoi pâlei ei nakunghai a taki hoeh e patetlah hrawang lawk dawk a kalue hoeh e patetlah ransahu BAWIPA nihai, Zion mon dawk hote monrui dawkvah taran tuk hanelah, hot patetlah a kum han.
5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth beskærme Jerusalem; han skal beskærme og frelse, han skal gaa forbi og redde.
Tava ni a awt e patetlah Rasahu BAWIPA ni Jerusalem hah a ngue han. Ngue vaiteh a rungngang han. Pasai vaiteh a rungngang han.
6 Vender om til ham, som Israels Børn ere dybt affaldne fra!
Oe Isarelnaw, nangmouh ni thouk na taran awh e Bawipa koe bout ban awh haw.
7 Thi paa den Dag skal enhver forkaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, hvilke eders Hænder gjorde eder til Synd.
Bangkongtetpawiteh, hote hnin dawkvah, nangmouh hanelah, namamae kut hoi na thuk awh e namamae sui kutsak, hoi namamae ngun meikaphawk naw hah tami pueng ni a ceitakhai awh han.
8 Og Assur skal ikke falde ved Mands Sværd, men et Sværd, som ikke er et Menneskes, skal fortære ham; og han skal fly for Sværdet, og hans unge Karle skulle gøres til Trælle;
Assiria tami ni hai, tongpa e tahloi nahoeh e tahloi hoi a due han. Tami rumram e tahloi hoeh e tahloi hoi thei lah ao han. Ahni teh tahloi dawk hoi hlout vaiteh, ahnie thoundounnaw teh, san lah ao awh han.
9 Og sin Klippe skal han gaa forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Banneret, siger Herren, som har sin Ild i Zion og sin Ovn i Jerusalem.
Ahni hai a taki dawkvah amae a rapanim hloilah ahlanae koe a yawng han. Khobawinaw ni mitnout hah a hmu awh toteh, a lung a pout awh han telah, Zion mon dawk hmai ka tawn niteh, Jerusalem vah takhuen ka tawn e BAWIPA ni ati.
