Esajas 31
1 Ve dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp og forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, fordi disse ere mange, og til Ryttere, fordi disse ere saare stærke, men se ikke hen til den Hellige i Israel og søge ikke Herren!
Ipi lungjin nan angao ahitadem Egypt henga panpina thumho, a sakol hou, sakol kangtalaiho chuleh atol ho chunga kinepna aneiyin, Pakai lang vet tah sanga galsat sepai ho hatna in akisong uvin ahi.
2 Men ogsaa han er viis og lader Ulykke komme og tager ikke sine Ord tilbage, men han rejser sig imod de ondes Hus og imod deres Hjælpere, som gøre Uret.
Pakai chu chingtah ahin, vangsetna nasatah ahin lhunsah ding ahi; a lunggel akhel lou ding ahi. Migilou te douna'a hung thoudoh ding chuleh akithopi apang ho adou ding ahi.
3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, at de alle skulle omkomme til Hobe.
Ajehchu Egypt mite hi mihem maimai ahibouvun, Pathen ahipou ve! A sakol hou jong phengai ngen ahiuvin, thanei jong ahipouve! Pakai in amaho douna'a akhuttum ahinjel tengleh akithopi hou hung kipallhu diu, akithopi teu jong lhu diu ahi. Abonun hunglhu untin, thikhom soh keidiu ahi.
4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, og som den, skønt mangfoldige Hyrder kaldes imod den, ikke forskrækkes for deres Skrig og ikke bliver bange for deres Støj: Saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride paa Zions Bjerg og paa dens Høj.
Ahin hiche hi ahi Pakai in eiseipeh chu: “Humpi bahkai nou in kelngoi atha'a achunga dinga a ngeh lut lut teng, kelngoi ching ho hontamtah in ging lul lul in poh thethu jong leu atija dehpon ahi. Hiche banga chu, vanmi janel Pakai chu hung kum lhantin, Zion Mol'a asatding ahi.
5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth beskærme Jerusalem; han skal beskærme og frelse, han skal gaa forbi og redde.
Van janel Pakai chu Jerusalem chung dunga leng lentin, vachan abuh ahuhbit banga ahuh bit ding ahi. Khopi chu adal'a, ahuhdoh ding ahi; achunga galkai lea ahuhdoh ding ahi!”
6 Vender om til ham, som Israels Børn ere dybt affaldne fra!
Nangho midouhat migiloutah hijong leu chun, ka mite nahijeh un, hungun lang, Pakai kom'a din hung kile tao vin.
7 Thi paa den Dag skal enhver forkaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, hvilke eders Hænder gjorde eder til Synd.
Niloupi tah khat hung lhung ding ahi ti kahei. Ajeh chu nachonset nau khut in asem thu sana'a kisem leh dangka'a kisem pathen ho amichang cheh in ahin pai mang diu ahi.
8 Og Assur skal ikke falde ved Mands Sværd, men et Sværd, som ikke er et Menneskes, skal fortære ham; og han skal fly for Sværdet, og hans unge Karle skulle gøres til Trælle;
“Assyria mite chu suhmanga umtei ding ahin, mihem chemjam'a kon hilouding ahi. Pathen chemjam chun asat diu, chuteng kichau va jammang diu ahi. Assyria khangthah hat tah tah hochu gal hinga kaimanga umdiu ahi.
9 Og sin Klippe skal han gaa forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Banneret, siger Herren, som har sin Ild i Zion og sin Ovn i Jerusalem.
Ahat tah jong tija'a kithing diu, chuleh leng chapa tejong na gal ponlap ho amuteng uleh jammang soh keidiu ahitai,” tin Pakai, Zion'a meihal pa, a meikou in Jerusalem apat ahin kousuh sah pan aseijin ahi.
