< Esajas 30 >
1 Ve de genstridige Børn, siger Herren, de, som holde Raad, der ikke ere af mig, og slutte Pagt, men ikke efter min Aand, og som lægge Synd til Synd!
A UWE na keiki kipi, wahi a Iehova, Ka poe i hooholo manao, aole nae ma o'u nei; Ka poe i ninini i na mohai ninini, aole nae ma ko'u uhane, I kui aku ai lakou i kekahi hewa mo kekahi hewa;
2 de, som gaa hen for at drage ned til Ægypten uden at adspørge min Mund for at styrke sig ved Faraos Magt og at søge Ly under Ægyptens Skygge.
Ka poe i hele ilalo i Aigupita, Aole nae i ninau ma kuu waha; A hooikaika lakou ia lakou iho ma ka ikaika o Parao, A hilinai aku ma ke aka o Aigupita.
3 Thi Faraos Magt skal blive eder til Beskæmmelse og det Ly under Ægyptens Skygge til Skam.
E lilo no ka ikaika o Parao i mea e hilahila ai oukou, A me ka hilinai ana i ke aka o Aigupita, oia kekahi mea hilahila.
4 Thi deres Fyrster have været i Zoan, og deres Bud ere komne til Hanes.
No ka mea, aia ma Zoana kona poe alii, A hiki ae la kona poe luna i Hanesa.
5 Alle blive de til Skamme ved et Folk, som ikke gavner dem, ikke er til Hjælp eller til Gavn, men kun til Beskæmmelse og til Skændsel.
Hilahila no lakou a pau i ka lahuikanaka hiki ole ke kokua ia lakou, Aole alu pu, aole kokua, Aka, he mea hilahila, he mea hoi e hoowahawahaia'i.
6 Profeti imod de Dyr, der drage imod Syd. Gennem Nøds og Trængsels Land, hvor der er Løvinder og Løver, Slanger og flyvende Drager, føre de deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Pukkel ned til et Folk, som ikke kan gavne dem.
Ua kaumaha na holoholona o ke kukulu hema, O na mea hali, no ka aina e kaniuhu ai, a e eha ai hoi, Ma kahi o ka liona wahine, a me ka liona kane, Ka moonihoawa, a me ka moolele; Lawe no lakou i ko lakou waiwai ma ke kua o na hoki opiopio, A me ko lakou ukana hoi, ma na puu o na kamelo, E lilo i na kanaka kokua ole ia lakou.
7 Thi Ægypterne — deres Hjælp er Forfængelighed og Tant; derfor kalder jeg det: „En Rahab, som sidder stille‟.
Ua lapuwale ko Aigupita, make hewa ko lakou hooikaika ana, Nolaila au i kapa aku ai ia ia, o Huhuahoopalaleha.
8 Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan staa til den kommende Dag, altid, indtil evig Tid.
O hele hoi, e palapala ia mea ma ka papa imua o lakou, A e kahakaha hoi ma ka buke, I mea no na la mahope, no na manawa, mau loa aku:
9 Thi det er et genstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,
No ka mea, he poe kanaka kipi keia, He poe keiki wahahee, He poe kamalii hoolohe ole i ke kanawai o Iehova:
10 som sige til Seerne: I maa ikke have Syner; og til Skuerne: I maa ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende Ord, skuer bedragelige Ting;
He poe olelo i na mea ike, Mai ike oukou; A i na kaula hoi, Mai wanana mai oukou ia makou i na mea pono, E hai mai ia makou i na mea oluolu, E wanana mai i na mea hoopunipuni:
11 viger bort fra Vejen, bøjer af fra Stien; lader os have Ro for den Hellige i Israel!
E kapae ae iwaho o ke alanui, E huli ae mawaho o ke kuamoo, E hoihoi aku i ka Mea Hemolele o ka Iseraela, mai ko makou alo aku.
12 Derfor, saa siger Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord og forlade eder paa Vold og Krogvej og støtte eder derved:
Nolaila, ke olelo mai nei ka Mea Hemolele o ka Iseraela peneia, No ko oukou hoowahawaha ana i keia olelo, A ua hilinai aku i ka alunu, a me ke kekee, A ua hio ma ia mau mea;
13 Derfor skal denne Misgerning blive eder som en Revne, der truer med Fald, og som giver sig ud i en høj Mur, hvis Brud kommer hastigt, i et Øjeblik.
No ia mea, e lilo ai keia hewa ia oukou, E like me kahi i naha o ka pa e hiolo ana, He wahi hio o ka pa kiekie, E hiolo hiki wawe, ma ke sekona no.
14 Ja, han skal sønderbryde den, som naar man sønderbryder en Pottemagers Krukke, han skal sønderslaa uden Skaansel, og der skal ikke findes iblandt det sønderslagne deraf et Skaar til at tage Ild med af Arnestedet eller til at øse Vand med af en Brønd.
E naha no ia e like me ka naha ana o ka ipulepo o na potera, E nahaha io no, aole ia e aloha mai; Maloko o na mea naha, aole e loaa kekahi apana, E lawe ai i ko ahi enaena, A e huki hoi i ka wai o ka luawai.
15 Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.
No ka mea, penei i olelo mai ai ka Haku, O Iehova, ka Mea Hemolele o ka Iseraela, Ma ka huli ana mai a me ka hoomaha oukou e ola'i; Ma ka noho malie, a ma ka hilinai mai, malaila ko oukou ikaika; Aole nae oukou i ae mai.
16 Men I sagde: Nej, thi vi ville fly til Hest, derfor skulle I fly; og vi ville ride paa lette Heste, derfor skulle eders Forfølgere ogsaa vorde lette.
A olelo mai no oukou, Aole; Aka, e holo no makou maluna o na lio; Nolaila, e holo io no oukou; E holo makou maluna o na mea mama; Nolaila, e mama'i ka poe hahai ia oukou.
17 Et Tusinde skal fly for eens Skælden; for fem, som skælde, skulle I fly, indtil I blive tilovers som en Stang oven paa et Bjerg og som et Banner paa en Høj.
E hee no kekahi tausani o oukou, No ka papa ana o ka mea hookahi; No ka papa ana o na mea elima e hee ai oukou; A waihoia oukou, e like me ke kia ma ka piko o ke kuahiwi, Me he hae la hoi maluna o ka puu.
18 Og derfor bier Herren, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud, salige ere alle, som bie efter ham.
Nolaila, e kakali no o Iehova, i lokomaikai oia ia oukou, Nolaila, e hiilaniia oia, ma ka hana maikai aku ia oukou: No ka mea, he Akua hooponopono o Iehova; Pomaikai ka poe a pau i hilinai aku ia ia.
19 Thi du Folk i Zion, du som bor i Jerusalem! du skal ikke græde; han skal benaade dig paa dit Raabs Røst, han skal svare dig, naar han hører den.
No ka mea, e noho no na kanaka o Ziona ma Ierusalema; Aole loa hoi oukou e uwe hou aku; E lokomaikai loa aku oia i ka leo o kou kahea ana, A lohe oia, e ae mai no ia oe.
20 Og Herren skal give eder Angest til Brød og Trængsel til Vand, og ingen af dine Lærere skal ydermere drage sig tilbage; men dine Øjne skulle se dine Lærere.
Ua haawi mai no ka Haku ia oukou i ka berena o ka popilikia, A me ka wai o ke kaumaha, Aka, aole e lawe hou ia'ku kau poe kumuao, E ike aku no kou mau maka i na kumuao:
21 Og dine Øren skulle høre bag dig et Ord, der siger: „Dette er Vejen, gaar paa den!‟ naar I afvige til højre eller venstre Side.
E lohe no kou mau pepeiao i ka olelo mahope ou, i ka i ana mai, Eia ke ala, e hele maloko olaila, Ina paha oukou e huli ma ka akau, A ina paha oukou e huli ma ka hema,
22 Og I skulle holde det Sølv for urent, som dine udskaarne Billeder ere beslagne med, og dit støbte Billedes Guldovertræk; du skal bortkaste dem som noget urent; du skal sige til dem: „Herud!‟
E hoohaumia no hoi oukou i ke poi kala o ko oukou mau kii i kalaiia, A me ka wahi gula o kou mau kii hooheheeia; E kiola ana oukou ia, e like me ka welu pea, A e olelo ana no oe ia ia, Hele pela,
23 Da skal han give Regn til din Sæd, hvormed du besaar Jorden, og Brød af Jordens Grøde, og dette skal være fedt og saftigt; dit Kvæg skal den Dag græsse paa en vidtstrakt Eng.
Alaila e haawi mai no oia i ka ua no kau hua, Ka mea au e kanu ai ma ka lepo; A me ka berena hoi no ka hua ana mai o ka lepo, A e momona no ia, a mahuahua ka maikai; E ai no kou mau holoholona ia la ma na kula palahalaha.
24 Ogsaa Øksnene og Folerne, som bearbejde Jorden, skulle æde saltet Foder, som er kastet med Skuffe og med Kasteskovl.
O na bipi kauo hoi, a me na hoki opiopio, Na mea i hana ma ka aina, E ai no lakou i ka ai i miko i ka paakai, Ka mea i peahiia i ka peahi a me ke kanana.
25 Og paa hvert højt Bjerg og paa hver ophøjet Høj skal der være Bække, Strømme af Vand paa det store Slags Dag, naar Taarne falde.
A maluna o na kuahiwi kiekie a pau, A maluna hoi o na puu kiekie a pau, E loaa no na kahawai, a me ka wai e kahe ana, I ka la o ka make nui, I ka haule ana o na halekiai.
26 Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syv Fold som de syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren forbinder sit Folks Brøst og læger dets Vunders Saar.
A e like auanei ka malamalama o ka mahina, Me ka malamalama o ka la, A e pahiku no ka malamalama o ka la, E like me ka malamalama o na la ekiku, I ka la e wahi ai o Iehova i ka eha o kona poe kanaka, A hoola hoi i ka eha o ko lakou hahauia.
27 Se, Herrens Navn kommer langvejs fra, hans Vrede brænder, og mægtigt hæver den sig; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.
Aia hoi, ke hele mai nei ka inoa o Iehova mai kahi loihi mai, Ua wela kona ukiuki, a nui loa ke a ana; Ua piha kona mau lehelehe i ka inaina, A ua like no kona elelo me ke ahi e hoopau ana.
28 Og hans Aande er som en Bæk, der løber over, som naar indtil Halsen, til at fælde Hedningerne i Fordærvelsens Sold, og et Bidsel, der fører vild, lægges i Folkenes Kæber.
Ua like kona hanu me ka waikahe e holo moku ana, E pii no ia a waenakonu o ka a-i, E kanana i na lahuikanaka i ko kanana o ka make; Aia ma na iwia o na kanaka he kaulawaha e alakai hewa ana.
29 Men hos eder skal være Sang, som paa en Nat, naar man helliger en Højtid; og der skal være Hjertens Glæde, som naar man gaar med Piber for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
He mele no ko oukou, E like me ko ka po i ka wa e malama ai i ka ahaaina; He olioli o ka naau, e like me ka mea hele mamuli o ka hokiokio, A hiki aku i ka mauna o Iehova, i ka pohaku hoi o ka Iseraela.
30 Og sin majestætiske Røst skal Herren lade høre, og sin sænkede Arm skal han lade se i sin Vredes Harme og med fortærende Ildslue, med Skybrud og Vandskyl og Hagelstene.
O Iehova ka mea e loheia'i kona leo nani, E hoike aku no oia i ka iho ana o kona lima, Me ka ukiuki o ka inaina, A me ka lapalapa o ke ahi e hoopau ana, O ka ua nui, a me ka ino, a me ka huahekili.
31 Thi for Herrens Røst forfærdes Assur, som slaar med Staven.
No ka mea, ma ka leo o Iehova, E moku loa auanei ko Asuria, Me ka laau e hahau no ia.
32 Og det skal ske, saa ofte det beskikkede Ris, som Herren lader falde paa dem, svinges, saa høres Trommer og Harper; thi i omtumlende Krige skal han stride imod dem.
Ma na wahi a pau e hiki aku ai ka laau hoopai, Ka mea a Iehova e kau ai maluna ona, O na pahu kani no kekahi, a me na mea kani; A e kaua no oia ia ia me ke kaua weliweli.
33 Thi et Brandsted er alt beredt, det er og beredt til Kongen, dybt og vidt; dets Baal har Ild og Ved i Mangfoldighed, Herrens Aande, der er som en Svovlstrøm, antænder det.
No ka mea, ua hoomakaukau kahiko ia o Topeta, No ko alii hoi ia i hoomakaukauia'i; Ua hana oia ia wahi a hohonu, a ua nui hoi; He wahi ahi, a ua nui hoi ka wahie, Na ka hanu no o Iehova e hoa iho, E like me ka luaipele e kahe ana.