< Esajas 30 >

1 Ve de genstridige Børn, siger Herren, de, som holde Raad, der ikke ere af mig, og slutte Pagt, men ikke efter min Aand, og som lægge Synd til Synd!
BAWIPA ni a dei e teh, a lung ka patak e camonaw teh a yawthoe awh. Ahnimouh teh, kaie pouknae lah kaawm hoeh e pouknae hah a tawksak awh. Kaie muitha laipalah, a kâhuiko awh teh, payonnae van payonnae a pakawi sin awh.
2 de, som gaa hen for at drage ned til Ægypten uden at adspørge min Mund for at styrke sig ved Faraos Magt og at søge Ly under Ægyptens Skygge.
Ahnimouh teh, Faro siangpahrang e nguenae rahim vah, lungmawngnae a tawng awh teh, Izip ram kângue hanelah a tawng awh teh, kaie kâ het laipalah, Izip ram lah a cei awh.
3 Thi Faraos Magt skal blive eder til Beskæmmelse og det Ly under Ægyptens Skygge til Skam.
Hatdawkvah, Faro siangpahrang e nguenae teh, nangmouh hane yeirai lah ao han. Izip ram kânguenae teh, minhmai mathoenae lah ao han.
4 Thi deres Fyrster have været i Zoan, og deres Bud ere komne til Hanes.
Ahnimae bawinaw teh, Zoan kho vah ao awh teh, ahnimae laiceinaw teh, Hanes kho ka phat awh nakunghai,
5 Alle blive de til Skamme ved et Folk, som ikke gavner dem, ikke er til Hjælp eller til Gavn, men kun til Beskæmmelse og til Skændsel.
cungkeinae awm hoeh. Cawmpang han awm hoeh. Hawinae awm hoeh. Yeirai ponae hoi minhmai mathoenae dueng lah kaawm e taminaw kecu dawkvah, ahnimanaw pueng teh yeirai a po awh han.
6 Profeti imod de Dyr, der drage imod Syd. Gennem Nøds og Trængsels Land, hvor der er Løvinder og Løver, Slanger og flyvende Drager, føre de deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Pukkel ned til et Folk, som ikke kan gavne dem.
Akalae ram dawk e saringnaw hanelah Bawipa ni a dei e teh; sendek la, sendektan, hrunthoe, hoi kamleng e hmai tahrunnaw apapnae runae hoi rucatnae ram hah ka raka niteh, hawinae kaawm hoeh e miphun koe, la van vah amamae hnopainaw thoseh, kalauk van vah hnopainaw thoseh, a phu awh.
7 Thi Ægypterne — deres Hjælp er Forfængelighed og Tant; derfor kalder jeg det: „En Rahab, som sidder stille‟.
Izip ni kabawpnae teh cungkeihoeh, ayawmyin doeh.
8 Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan staa til den kommende Dag, altid, indtil evig Tid.
Ka tho hane tueng dawk, kapanuekkhaikung lah a yungyoe ao nahanlah, atu cet nateh, ahnimae hmalah a phen dawk thun pouh nateh, cauk dawk hai thun pouh.
9 Thi det er et genstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,
Bangkongtetpawiteh, nangmouh teh ka taran e miphun, ka dumyen e canunaw, BAWIPA lawk ngâi hanelah ka ngai hoeh e capanaw lah ao awh.
10 som sige til Seerne: I maa ikke have Syner; og til Skuerne: I maa ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende Ord, skuer bedragelige Ting;
Ahnimouh ni, vision ka hmawt naw koe vision hmawt awh hanh awh, profetnaw koe, katang e naw hah kaimouh koe dei awh hanh. Kaimouh koe hnâthai ka nawm e, lungthin kâdumnae naw ma hah na dei pouh awh.
11 viger bort fra Vejen, bøjer af fra Stien; lader os have Ro for den Hellige i Israel!
Lamthung katang dawk hoi kâkhoe awh. Lamthung dawk hoi phen awh. Isarelnaw e kathounge BAWIPA teh, kaimae hmalah kahmat sak awh, telah a dei awh.
12 Derfor, saa siger Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord og forlade eder paa Vold og Krogvej og støtte eder derved:
Hatdawkvah, Isarel miphunnaw e kathounge BAWIPA ni a dei e teh, nangmouh ni hete lawk hah na hnoun awh teh, rektap hnephnapnae hoi kahuengkalang onae hah na kâuep awh teh, hotnaw hah na kâuep awh.
13 Derfor skal denne Misgerning blive eder som en Revne, der truer med Fald, og som giver sig ud i en høj Mur, hvis Brud kommer hastigt, i et Øjeblik.
Hatdawkvah, hete payonnae teh, rak ka kâbawng niteh, coungkacoe kaawm e karasangpoung e kho rapan hoi a kâvan. Hote rawknae teh, pouk laipalah vaitalahoi a tho teh,
14 Ja, han skal sønderbryde den, som naar man sønderbryder en Pottemagers Krukke, han skal sønderslaa uden Skaansel, og der skal ikke findes iblandt det sønderslagne deraf et Skaar til at tage Ild med af Arnestedet eller til at øse Vand med af en Brønd.
hlaamkabokung ni amae hlaam hah pasainae tawn laipalah, takhuen koe e hmaisaan la nahane hoi, tui duek nahane boehai awm laipalah a hem e patetlah ao han.
15 Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.
Isarelnaw e kathounge ka Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Nangmouh teh pankângai laihoi duem na awm awh pawiteh, rungngang lah na o awh han. Nangmae thaonae teh duem na onae thung thoseh, yuemnae thung thoseh ao. Hateiteh, nangmouh ni na ngai awh hoeh.
16 Men I sagde: Nej, thi vi ville fly til Hest, derfor skulle I fly; og vi ville ride paa lette Heste, derfor skulle eders Forfølgere ogsaa vorde lette.
Nangmouh niteh, kaimouh teh hottelah kaawm awh hoeh. Marang kâcui vaiteh, ka yawng awh han, telah na ti awh dawkvah, nangmouh teh na yawng awh han. Kaimouh teh, karang poung lah ka kâcui awh han na ti awh dawkvah, nangmouh na ka pâlei e teh a rang awh han.
17 Et Tusinde skal fly for eens Skælden; for fem, som skælde, skulle I fly, indtil I blive tilovers som en Stang oven paa et Bjerg og som et Banner paa en Høj.
Nangmouh ni monsom hoi mitnout khom patetlah thoseh, monsom e mitnout patetlah thoseh, na o awh nahan, buet touh ni na pakhi pawiteh, 1,000 touh na yawng awh vaiteh, panga touh ni na pakhi awh pawiteh, thong hra touh na yawng awh han.
18 Og derfor bier Herren, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud, salige ere alle, som bie efter ham.
Hatei, BAWIPA ni nangmouh koe hawinae sak hanelah na ngaihawi han. Lungmanae tawn hanelah, tawm lah ao han. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh, lannae Cathut lah ao. Cathut Jehovah ka ngaihawi e pueng teh, yawhawinae ao.
19 Thi du Folk i Zion, du som bor i Jerusalem! du skal ikke græde; han skal benaade dig paa dit Raabs Røst, han skal svare dig, naar han hører den.
Oe Jerusalem vah kho ka sak e Zion khocanaw, nangmouh teh na khuikap awh mahoeh toe. Nangmae hramki lawk Bawipa ni a thai toteh, nangmouh na pahren awh han.
20 Og Herren skal give eder Angest til Brød og Trængsel til Vand, og ingen af dine Lærere skal ydermere drage sig tilbage; men dine Øjne skulle se dine Lærere.
BAWIPA ni nangmouh hah runae vaiyei hoi rektapnae tui na poe awh eiteh, nange kacangkhaikungnaw teh a hnukkhu bout kâhrawk awh mahoeh toe. Amamae mit hoi amamae kacangkhaikungnaw hah a hmu awh han.
21 Og dine Øren skulle høre bag dig et Ord, der siger: „Dette er Vejen, gaar paa den!‟ naar I afvige til højre eller venstre Side.
Nang teh avoilah na kamlang nah, hoehpawiteh, aranglah na kamlang nah, hetteh lamthung doeh, hete lamthung dawk dawn haw, telah na hnuk lahoi dei e lawk hah na thai han.
22 Og I skulle holde det Sølv for urent, som dine udskaarne Billeder ere beslagne med, og dit støbte Billedes Guldovertræk; du skal bortkaste dem som noget urent; du skal sige til dem: „Herud!‟
Hatdawkvah, tangka pukhluk e nange meikaphawk hoi, sui pukhluk e nange meikaphawknaw hah koung raphoe vaiteh, hotnaw pueng teh kakhin e napon patetlah takhoe vaiteh, cet leih, telah ti pouh awh han.
23 Da skal han give Regn til din Sæd, hvormed du besaar Jorden, og Brød af Jordens Grøde, og dette skal være fedt og saftigt; dit Kvæg skal den Dag græsse paa en vidtstrakt Eng.
Bawipa ni, talai dawk nang ni na kahei e cati hanelah kho teh a rak sak han. Talai a pawhik dawk hoi e vaiyei teh a pungdaw sak han. Hote hnin dawkvah, nange saringnaw teh, ka kaw e hmuen koe a hrampa awh han.
24 Ogsaa Øksnene og Folerne, som bearbejde Jorden, skulle æde saltet Foder, som er kastet med Skuffe og med Kasteskovl.
Talai dawk thaw ka tawk e maito hoi lanaw nihai, cuekkarue hoi para hoi karue teh pâsei tangcoung e rawca dueng a ca awh han.
25 Og paa hvert højt Bjerg og paa hver ophøjet Høj skal der være Bække, Strømme af Vand paa det store Slags Dag, naar Taarne falde.
Imrasangnaw a tip awh teh, kalenpounge kâtheinae hnin navah, karasang e monnaw hoi, karasang e monrui kaawm e pueng dawk tui ka lawng e palangnaw ao han.
26 Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syv Fold som de syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren forbinder sit Folks Brøst og læger dets Vunders Saar.
BAWIPA ni a taminaw e rawknae hah a pathoup pouh vaiteh, ama ni runae a poenae hmâ hah a kahma sak toteh, thapa e angnae teh kanî e angnae patetlah ao vaiteh, kanî e angnae hai hnin sari touh e angnae patetlah let sari touh a ang han.
27 Se, Herrens Navn kommer langvejs fra, hans Vrede brænder, og mægtigt hæver den sig; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.
Khenhaw! BAWIPA e a min teh, ka kang e a lungkhueknae hoi kingkahmawt e hmaikhu naw hoi ahlanae koehoi a tho. Bawipa e a pahni teh, lungkhueknae hoi a kawi teh, a lai teh kamtawi e hmai patetlah ao.
28 Og hans Aande er som en Bæk, der løber over, som naar indtil Halsen, til at fælde Hedningerne i Fordærvelsens Sold, og et Bidsel, der fører vild, lægges i Folkenes Kæber.
Bawipa e a kâha haiyah, rawknae hoi ram pueng karue teh pâsei hane hoi lam ka phen sak e pahni moumrui hah taminaw e pahni dawk moum hanelah, lahuen totouh ka phat e sawkca palang patetlah ao han.
29 Men hos eder skal være Sang, som paa en Nat, naar man helliger en Højtid; og der skal være Hjertens Glæde, som naar man gaar med Piber for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
Pawitonae tangmin e patetlah sak hane la thoseh, Isarelnaw e talung lah kaawm e Cathut e mon koe vovit tum laihoi cei e patetlah lunghawinae lung hai thoseh nangmouh koe ao han.
30 Og sin majestætiske Røst skal Herren lade høre, og sin sænkede Arm skal han lade se i sin Vredes Harme og med fortærende Ildslue, med Skybrud og Vandskyl og Hagelstene.
BAWIPA ni amae lentoe lawk hah na thai sak han. Puenghoi a lungkhueknae hoi hmaito hmaipalai thungvah, kho kanan e kho, kahlî hoi roun hoi amae kut thasainae hah na hmu sak han.
31 Thi for Herrens Røst forfærdes Assur, som slaar med Staven.
Bongpai hoi runae a poe toteh, Assirianaw teh BAWIPA e lawk dawk puenghoi a puen awh han.
32 Og det skal ske, saa ofte det beskikkede Ris, som Herren lader falde paa dem, svinges, saa høres Trommer og Harper; thi i omtumlende Krige skal han stride imod dem.
BAWIPA ni ahnimae van vah a toung e sonron ni vaivai touh a hem e tangkuem teh, ratoung hoi tâbaw lawk hoi cungtalah ao han. Taran tuknae koe kahek e senehmaica hoi ahnimanaw hah a tuk han.
33 Thi et Brandsted er alt beredt, det er og beredt til Kongen, dybt og vidt; dets Baal har Ild og Ved i Mangfoldighed, Herrens Aande, der er som en Svovlstrøm, antænder det.
Bangkongtetpawiteh, kahrawng lae naw teh, yampa hoi sut a rakueng toe. Atangcalah, hot hah siangpahrang hanelah a rakueng toe. Thing hoi hmai hoi pâeng nahanelah hmuen adungsak teh a pakaw toe. BAWIPA e a kâha teh, gan hmai palang patetlah a kamkai sak han.

< Esajas 30 >