Esajas 30

1 Ve de genstridige Børn, siger Herren, de, som holde Raad, der ikke ere af mig, og slutte Pagt, men ikke efter min Aand, og som lægge Synd til Synd!

Angaek thaih kaminawk loe khosak bing o! tiah Angraeng mah thuih; nihcae loe kai khaeah dueng ai ah, maeto hoi maeto lok aram o; kai ih Muithla tawn ai ah khokhan o pongah, nihcae loe zaehaih to sak o aep aep;

2 de, som gaa hen for at drage ned til Ægypten uden at adspørge min Mund for at styrke sig ved Faraos Magt og at søge Ly under Ægyptens Skygge.

Faro siangpahrang thacakhaih to oep o moe, Izip prae tahlip ah paqai hanah, kai khaeah hnikhaih om ai ah, Izip prae ah caeh o tathuk.

3 Thi Faraos Magt skal blive eder til Beskæmmelse og det Ly under Ægyptens Skygge til Skam.

To pongah Faro siangpahrang oephaih loe nang hanah azathaih ah om ueloe, Izip prae tahlip oephaih doeh nang palung boengsakkung ah om tih.

4 Thi deres Fyrster have været i Zoan, og deres Bud ere komne til Hanes.

Nihcae ukkung angraengnawk loe Zoan vangpui ah oh o, anih ih laicaehnawk doeh Hanes vangpui ah phak o boeh.

5 Alle blive de til Skamme ved et Folk, som ikke gavner dem, ikke er til Hjælp eller til Gavn, men kun til Beskæmmelse og til Skændsel.

Nihcae loe tidoeh avang ai, abomh thai ai, atho ohhaih om ai ah, azathaih hoi kasaethuihaih khue ni oh.

6 Profeti imod de Dyr, der drage imod Syd. Gennem Nøds og Trængsels Land, hvor der er Løvinder og Løver, Slanger og flyvende Drager, føre de deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Pukkel ned til et Folk, som ikke kan gavne dem.

Kaipui amno hoi kaipui, pahui sae, azawk thaih hmai pahui hoiah koi, kamtang praezaek ah a tawnh o ih hmuennawk to laa hrang han a phawh o sak, atho kana hmuennawk to tahnongsawk hrang hanah phawh o sak; atho kaom ai kaminawk ohhaih aloih bang prae ah kaom kaminawk khaeah moi kasan hoiah kazit hmuennawk to a phawh o sak.

7 Thi Ægypterne — deres Hjælp er Forfængelighed og Tant; derfor kalder jeg det: „En Rahab, som sidder stille‟.

Izip prae loe atho om ai, azom pui ni; to pongah anih to angtawt thai ai Rahab-Hem-Shebeth, tiah ka kawk.

8 Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan staa til den kommende Dag, altid, indtil evig Tid.

Angzo han koi ani ah dungzan khoek to caksak hanah, vaihi caeh ah, nihcae hanah kangphaek thlung pongah tarik pae ah loe, cabu pongah doeh tarik paeh;

9 Thi det er et genstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,

hae kaminawk loe laisaep thaih kami, lok amlai kami, Angraeng mah thuitaekhaih lok tahngai ai kami ah oh o:

10 som sige til Seerne: I maa ikke have Syner; og til Skuerne: I maa ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende Ord, skuer bedragelige Ting;

nihcae mah, angzo han koi hmuen taphong kaminawk khaeah, Lok to thui hma lai ah; tahmaanawk khaeah, Kamsoem hmuen to kaicae khaeah thui hmah, thaih kahoih hmuen to mah thui ah loe, amsawnlok to thui ah;

11 viger bort fra Vejen, bøjer af fra Stien; lader os have Ro for den Hellige i Israel!

hae loklam hae caehtak ving ah, hae loklam ah caeh hma lai ah; Ciimcai Israel Sithaw to kaicae han thui hma lai ah, tiah a naa o.

12 Derfor, saa siger Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord og forlade eder paa Vold og Krogvej og støtte eder derved:

To pongah Ciimcai Israel Sithaw mah hae tiah thuih; hae lok hae na patoek o moe, pacaekthlaekhaih, loklam pazaehaih hoi amsawnlok to na oep o lat pongah,

13 Derfor skal denne Misgerning blive eder som en Revne, der truer med Fald, og som giver sig ud i en høj Mur, hvis Brud kommer hastigt, i et Øjeblik.

nangcae zaehaih loe amtimh tom tapang, kasang sipae, nawnetta ah amtim roep kamro sipae ah ni om tih.

14 Ja, han skal sønderbryde den, som naar man sønderbryder en Pottemagers Krukke, han skal sønderslaa uden Skaansel, og der skal ikke findes iblandt det sønderslagne deraf et Skaar til at tage Ild med af Arnestedet eller til at øse Vand med af en Brønd.

Vah phaeng ih long laom baktiah koisak tih; paquemhaih roe tawn mak ai; koih naah mataeng doeh takoeng nui ih hmai kamngaeh phrom haih hanah, tuikhaw thung ih tui sohhaih hanah, laom kakoi ahap tetta mataeng doeh hnuk han koi om mak ai, tiah a thuih.

15 Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Ciimcai Israel Sithaw, Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Na dawnpakhuem o moe, nang hngai o duem nahaeloe, pahlong ah na om o tih; amding rue ah na oh o moe, oephaih hoiah na oh o naah thacakhaih to na hnu o tih; toe nangcae loe to tiah oh hanah na koeh o ai.

16 Men I sagde: Nej, thi vi ville fly til Hest, derfor skulle I fly; og vi ville ride paa lette Heste, derfor skulle eders Forfølgere ogsaa vorde lette.

Toe nangcae mah loe to tiah na ai ni, hrang hoiah ka cawnh o han; tiah na thuih o pongah, minawk mah na cawn o sak tih; cawnh karang hrang nuiah kang thuengh o han, tiah na thuih o pongah, nangcae patom kaminawk loe cawnh rang o parai tih.

17 Et Tusinde skal fly for eens Skælden; for fem, som skælde, skulle I fly, indtil I blive tilovers som en Stang oven paa et Bjerg og som et Banner paa en Høj.

Kami maeto mah ang thuitaek o naah, kami sangto na cawn o tih; kami pangato mah ang thuitaek o naah, mae nuiah thling ih angmathaih thlung baktih, maesom nuiah payang ih kahni baktiah na om o ai karoek to, na cawn o phang tih, tiah a thuih.

18 Og derfor bier Herren, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud, salige ere alle, som bie efter ham.

Toe Angraeng mah nangcae nuiah tahmenhaih suek hanah ang zing khing; nangcae nuiah a tahmenhaih amtuengsak hanah, anih to pakoeh ah om tih; Angraeng loe katoeng Sithaw ah oh; anih zing kaminawk boih loe tahamhoih o.

19 Thi du Folk i Zion, du som bor i Jerusalem! du skal ikke græde; han skal benaade dig paa dit Raabs Røst, han skal svare dig, naar han hører den.

Jerusalem ah kaom Zion kaminawk, nangcae loe na qah o mak ai boeh; nangcae hanghaih lok to anih mah thaih naah, tahmen ueloe, na hanghaih lok to pathim tih.

20 Og Herren skal give eder Angest til Brød og Trængsel til Vand, og ingen af dine Lærere skal ydermere drage sig tilbage; men dine Øjne skulle se dine Lærere.

Angraeng mah patangkhanghaih takaw to paek moe, amtanghaih tui naesak langlacadoeh, nangcae patuk kaminawk loe anghawk o thai mak ai, nangmacae ih mik hoi roe nangcae patuk kaminawk to na hnu o tih:

21 Og dine Øren skulle høre bag dig et Ord, der siger: „Dette er Vejen, gaar paa den!‟ naar I afvige til højre eller venstre Side.

banqoi bantang nang qoi o naah, na naa mah na hnuk bangah, katoeng Loklam loe hae ni, hae loklam ah caeh ah, tiah thuih ih lok to na thaih o tih.

22 Og I skulle holde det Sølv for urent, som dine udskaarne Billeder ere beslagne med, og dit støbte Billedes Guldovertræk; du skal bortkaste dem som noget urent; du skal sige til dem: „Herud!‟

Sumkanglung tui pazut ih krangnawk hoi sui hoiah sak ih krangnawk to na panuet o tih boeh, kamhnong laprawn baktiah na va o sut ueloe, Hae ahmuen hoiah caeh ving lai ah, tiah na naa o tih.

23 Da skal han give Regn til din Sæd, hvormed du besaar Jorden, og Brød af Jordens Grøde, og dette skal være fedt og saftigt; dit Kvæg skal den Dag græsse paa en vidtstrakt Eng.

Nangcae mah long ah na patit o ih aanmuunawk hanah anih mah kho angzosak tih; long mah caaknaek kapop ah tacawtsak tih; to na niah loe kahoih na lawk hmuen ah maitawnawk pra o tih.

24 Ogsaa Øksnene og Folerne, som bearbejde Jorden, skulle æde saltet Foder, som er kastet med Skuffe og med Kasteskovl.

Na laikok atok maitaw tae hoi laa hrangnawk mataeng doeh, takho hoiah maw, paqaa hoiah maw kaciim ah hawh tangcae ih cang to ni caa o tih boeh.

25 Og paa hvert højt Bjerg og paa hver ophøjet Høj skal der være Bække, Strømme af Vand paa det store Slags Dag, naar Taarne falde.

Pop parai kaminawk humhaih ani kalen, misatoephaih imsangnawk to amtimh naah, vapui tui hoi vacong tuinawk loe maesang hoi maesomnawk nui boih ah long tih boeh.

26 Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syv Fold som de syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren forbinder sit Folks Brøst og læger dets Vunders Saar.

Angraeng mah angmah kaminawk ih kabawk ngan to zaeng pae moe, ahmaa to hoisak naah khrah loe ni baktiah aang tih, ni loe khodai ih ni aengh pongah alet sarihto ah aang tih boeh.

27 Se, Herrens Navn kommer langvejs fra, hans Vrede brænder, og mægtigt hæver den sig; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.

Khenah, Angraeng ih ahmin loe kangthla ahmuen hoiah angzoh; anih palungphuihaih loe hmai baktiah amngaeh, anih ih pahni loe palungphuihaih hoiah koi, anih ih palai loe kangqong hmai baktiah oh.

28 Og hans Aande er som en Bæk, der løber over, som naar indtil Halsen, til at fælde Hedningerne i Fordærvelsens Sold, og et Bidsel, der fører vild, lægges i Folkenes Kæber.

Anih ih anghahhaih takhi loe acaeng kaminawk amrosak hanah, kalen tui baktiah tahnong khoek to pha tahang tih; loklam amkhraeng hanah kaminawk ih akam huh to sumqui hoiah amoem pae tih.

29 Men hos eder skal være Sang, som paa en Nat, naar man helliger en Højtid; og der skal være Hjertens Glæde, som naar man gaar med Piber for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.

Nangcae loe aqum ah sak ih poih baktiah laa to na sah o tih; Thacak Israel Sithaw, tamoi to uengh moe, Angraeng ih mae ah caeh o baktih toengah, palung nang hoe o tih.

30 Og sin majestætiske Røst skal Herren lade høre, og sin sænkede Arm skal han lade se i sin Vredes Harme og med fortærende Ildslue, med Skybrud og Vandskyl og Hagelstene.

Angraeng mah a lensawkhaih lok to thaisak ueloe, a ban phokhaih, palungphuihaih, angqong hmaipalai, amrosak thaih takhi sae hoi qaetui to amtuengsak tih boeh.

31 Thi for Herrens Røst forfærdes Assur, som slaar med Staven.

Angraeng lok mah Assyria to amtimsak ueloe, angmah ih cunghet hoiah bop phaeng tih boeh.

32 Og det skal ske, saa ofte det beskikkede Ris, som Herren lader falde paa dem, svinges, saa høres Trommer og Harper; thi i omtumlende Krige skal han stride imod dem.

Angraeng mah bohhaih cung phakhaih ahmuen kruekah, katoeng kruekhaih atuenh, satuem tabaenghaih atuenh baktiah om tih; anih misa tukhaih loe nung parai tih.

33 Thi et Brandsted er alt beredt, det er og beredt til Kongen, dybt og vidt; dets Baal har Ild og Ved i Mangfoldighed, Herrens Aande, der er som en Svovlstrøm, antænder det.

Topheth loe canghnii hoi boeh ni, siangpahrang ohhaih ahmuen ah caksak boeh; anih mah to ahmuen to kathuk ah sak moe, kawksak boeh; hmaitik hanah koimongah thing to suek pae coek boeh; hmaih mah anih to kangh hanah, Angraeng anghahhaih takhii mah kat hmai to kalong vapui tui baktiah to thing to hmai ah tik tih.