Esajas 3
1 Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;
Qünki, ⱪara! Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigar, Yerusalem wǝ Yǝⱨudaƣa ⱪuwwǝt wǝ yɵlǝnqük bolƣan [barliⱪ nǝrsilǝrni yoⱪ ⱪilidu], — Yǝni ⱪuwwǝt bolƣan pütkül ax-nan, Yɵlǝnqük bolƣan ⱨǝmmǝ su,
2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;
Palwan wǝ lǝxkǝr, Sotqi wǝ pǝyƣǝmbǝr, Palqi wǝ aⱪsaⱪal,
3 Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.
Əllik bexi, mɵtiwǝr wǝ mǝsliⱨǝtqi, Ⱨünǝrwǝn ustilar wǝ jadu ⱪilƣuqilarni yoⱪ ⱪilidu.
4 Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.
— «[Ularning orniƣa] yaxlarni ǝmǝldar ⱪilimǝn, Bǝthuy balilar ularning üstidin idarǝ ⱪilidu.
5 Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.
Puⱪralar bir-birini ezidu, Ⱨǝrbiri ⱪoxnisi tǝripidin ezilidu; Balilar ⱪerilarƣa, Muttǝⱨǝmlǝr mɵtiwǝrlǝrgǝ ǝdǝpsizlik ⱪilidu;
6 Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:
Xu küni birsi ata jǝmǝtidiki ⱪerindixini tutuwelip, uningƣa: — «Sizning kiyim-keqikingiz bar; bizgǝ yetǝkqi bolung, bu harabilǝr ⱪolingiz astida bolsun», — dǝydu; U jawabǝn ⱪolini kɵtürüp [ⱪǝsǝm iqip]: «Dǝrdinglarƣa dǝrman bolalmaymǝn; Ɵyümdimu ya ax-nan ya kiyim-keqǝk yoⱪ; Meni hǝlⱪⱪǝ yetǝkqi ⱪilmanglar!» — dǝydu.
7 Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!
8 Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.
Qünki Yerusalem putlixidu-qüxkünlixidu, Yǝⱨuda bolsa yiⱪilidu; Sǝwǝbi, ularning tili wǝ illǝtliri Pǝrwǝrdigarƣa ⱪarxi qiⱪip, Xǝrǝp Igisining kɵzliri aldida isyankarliⱪ ⱪildi.
9 Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
Ularning qirayi ɵzlirigǝ ⱪarxi guwaⱨliⱪ beridu; Ular Sodom xǝⱨiridǝk gunaⱨini ⱨeq yoxurmay, Oquⱪ-axkara jakarlaydu. Ularning jeniƣa way! Ular yamanliⱪni ɵz bexiƣa qüxürgǝn!
10 Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
Ⱨǝⱪⱪaniylarƣa eytⱪinki, Ular aman-esǝnliktǝ turidu, Ular ɵz ǝmllirining mewisini yǝydu;
11 Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.
Rǝzillǝrgǝ way! Bexiƣa yamanliⱪ qüxidu, Qünki ɵz ⱪoli bilǝn ⱪilƣanliri ɵzigǝ yanidu.
12 Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.
Mening hǝlⱪimdǝ bolsa, balilar ularni har ⱪilidu, Ayallar ularni idarǝ ⱪilidu; I hǝlⱪim! Silǝrni yetǝklǝwatⱪanlar silǝrni azduridu, Ular mangidiƣan yolliringlarni yoⱪ ⱪilidu.
13 Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.
Pǝrwǝrdigar Ɵz dǝwasini soraxⱪa orun alidu, Hǝlⱪ-millǝtlǝr üstidin ⱨɵküm qiⱪirixⱪa ɵrǝ turidu;
14 Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.
Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪining aⱪsaⱪalliri wǝ ǝmirliri bilǝn dǝwalixip, ularƣa: — Üzümzarni yǝp tügǝtkǝnlǝr silǝr ɵzünglar, Ajiz mɵminlǝrdin alƣan olja ɵyünglarda yatidu, dǝydu.
15 Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟
— Silǝrning hǝlⱪimni axundaⱪ ezip, Ajiz mɵminlǝrning yüzlirigǝ dǝssǝp zadi nemǝ ⱪilƣininglar? — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigar.
16 Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:
Pǝrwǝrdigar yǝnǝ mundaⱪ dedi: — «Zion ⱪiz-ayalliri tǝkǝbburluⱪ ⱪilip, Ⱪax-kirpiklirini süzüp, Kɵzlirini oynitip, naz ⱪilip taytanglixip, Putlirini jildirlitip mengip yürixidu;
17 Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.
Xunga Rǝb Zion ⱪiz-ayallirining bax qoⱪⱪilirini taz ⱪilidu, Pǝrwǝrdigar ularning uyat yǝrlirini eqiwetidu».
18 Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,
Axu küni Rǝb ularni güzǝllikidin mǝⱨrum ⱪilidu; — Ularning oxuⱪ jildiraⱪlirini, Bax jiyǝklirini, ay xǝkillik marjanlirini,
19 Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,
Ⱨalⱪilirini, bilǝzüklirini, qümpǝrdǝ-qaqwanlirini,
20 de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,
Romallirini, oxuⱪ zǝnjirlirini, potilirini, ǝtirdanlirini, tiltumarlirini,
21 Fingerringene og Næseringene,
Üzüklirini, burun ⱨalⱪilirini,
22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,
Ⱨeytliⱪ tonlirini, yopuⱪlirini, pürkǝnjilirini, ⱨǝmyanlirini,
23 Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.
Əynǝklirini, ap’aⱪ iq kɵynǝklirini, sǝllilirini wǝ tor pǝrdilirining ⱨǝmmisini elip taxlaydu.
24 Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.
Əmdi xundaⱪ boliduki, Ətir puriⱪining orniƣa bǝtbuyluⱪ; Potining ornida arƣamqa, Qirayliⱪ yasiƣan qaqlirining ornida taz bexi, Kelixkǝn tonning ornida bɵz rǝhtlǝr, Güzǝllikining ornida daƣmal tamƣisi bolidu.
25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.
Sening yigitliring ⱪiliqlinip, Baturliring jǝngdǝ yiⱪilidu.
26 Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.
[Zionning] ⱪowuⱪliri zar kɵtürüp matǝm tutidu; U yalingaqlanƣan ⱨalda yǝrgǝ olturup ⱪalidu.
