Esajas 3

1 Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;

Ecce enim dominator Dominus exercituum auferet a Ierusalem, et a Iuda validum et fortem, omne robur panis, et omne robor aquæ:

2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;

fortem, et virum bellatorem, iudicem, et prophetam, et ariolum, et senem:

3 Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

Principem super quinquaginta, et honorabilem vultu, et consiliarium, et sapientem de architectis, et prudentem eloquii mystici.

4 Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.

Et dabo pueros principes eorum, et effeminati dominabuntur eis.

5 Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.

Et irruet populus, vir ad virum, et unusquisque ad proximum suum: tumultuabitur puer contra senem, et ignobilis contra nobilem.

6 Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:

Apprehendet enim vir fratrem suum domesticum patris sui: Vestimentum tibi est, princeps esto noster, ruina autem hæc sub manu tua.

7 Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!

Respondebit in die illa, dicens: Non sum medicus, et in domo mea non est panis, neque vestimentum: nolite constituere me principem populi.

8 Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.

Ruit enim Ierusalem, et Iudas concidit: quia lingua eorum et adinventiones eorum contra Dominum, ut provocarent oculos maiestatis eius.

9 Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

Agnitio vultus eorum respondit eis: et peccatum suum quasi Sodoma prædicaverunt, nec absconderunt: væ animæ eorum, quoniam reddita sunt eis mala.

10 Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

Dicite iusto quoniam bene, quoniam fructum adinventionum suarum comedet.

11 Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

Væ impio in malum: retributio enim manuum eius fiet ei.

12 Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.

populum meum exactores sui spoliaverunt, et mulieres dominatæ sunt eis. Popule meus, qui te beatum dicunt, ipsi te decipiunt, et viam gressuum tuorum dissipant.

13 Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.

Stat ad iudicandum Dominus, et stat ad iudicandos populos.

14 Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.

Dominus ad iudicium veniet cum senibus populi sui, et principibus eius: vos enim depasti estis vineam, et rapina pauperis in domo vestra.

15 Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟

Quare atteritis populum meum, et facies pauperum commolitis, dicit Dominus Deus exercituum?

16 Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:

Et dixit Dominus: Pro eo quod elevatæ sunt filiæ Sion, et ambulaverunt extento collo, et nutibus oculorum ibant, et plaudebant, ambulabant, pedibus suis, et composito gradu incedebant:

17 Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.

Decalvabit Dominus verticem filiarum Sion, et Dominus crinem earum nudabit.

18 Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,

In die illa auferet Dominus ornamentum calceamentum,

19 Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,

et lunulas, et torques, et monilia, et armillas, et mitras,

20 de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,

et discriminalia, et periscelidas, et murenulas, et olfactoriola, et inaures,

21 Fingerringene og Næseringene,

et annulos, et gemmas in fronte pendentes,

22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,

et mutatoria, et palliola, et linteamina, et acus,

23 Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.

et specula, et sindones, et vittas, et theristra.

24 Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.

Et erit pro suavi odore fœtor, et pro zona funiculus, et pro crispanti crine calvitium, et pro fascia pectorali cilicium.

25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.

Pulcherrimi quoque viri tui gladio cadent, et fortes tui in prælio.

26 Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.

Et mœrebunt atque lugebunt portæ eius, et desolata in terra sedebit.