Esajas 3

1 Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;

Bangkongtetpawiteh, Rasahu Bawipa Jehovah ni rawca hoi tui kabawpnae puenghoi, kabawpnae kaawm e pueng hah Jerusalem kho hoi Judah ram thung hoi a takhoe toe.

2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;

Athakaawme tami, taran ka tuk e tami, lawkcengkung, profet, khueyue, matawng,

3 Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

tami 50 ka uk e, barilawa kaawm e tami, kâpokhai, kut taran kahawi, pahni taran kahawi e pueng a takhoe han.

4 Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.

Hote ram dawk camonaw ni, bawi thaw tawk awh vaiteh, sanu ka net e camonaw ni a uk awh han.

5 Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.

Khocanaw teh buet touh hoi buet touh, imri hoi imri a kârektap awh han. Camo ni matawng, banglahai kaawm hoeh e ni, bari kaawm e hah a dudam awh han.

6 Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:

Tami ni a hmaunawngha hah a na pa im e man vaiteh, nang teh khohna na tawn rah, hi tho. Kaimouh na uk leih. Hete ka rawk e pueng hai na pathoup pouh leih ati awh toteh,

7 Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!

Ahni ni, kai ni ka pathoup thai mahoeh. Bangkongtetpawiteh, kai im vah, rawca hoi khohna awm hoeh. Khocanaw koe bawi na tawk sak awh hanh loe telah kamcengcairalah ati han.

8 Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.

Jerusalem kho a tip toe. Judah ram a rawk toe. Bangkongtetpawiteh, ahnimae lawk tho hoi tawksaknae teh, BAWIPA ngainae patetlah awm hoeh. A bawilennae mit hah a taran awh toe.

9 Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

Ahnimae minhmai teh, amamouh kapanuekkhaikung lah ao. Amamouh yonnae hrawk thai awh hoeh. Sodom khonaw patetlah hmantang vah, yonnae a sak awh. Ahnimae muitha dawk yawthoenae ao. Bangkongtetpawiteh, hawihoehnae heh a mamhmawk a kâpatho awh toe.

10 Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

Tami kalan teh yawhawinae ao telah ahnimouh koe dei pouh haw. Bangkongtetpawiteh, a tawk awh e paw hah a ca awh han.

11 Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

Tami kahawihoeh teh yawthoenae ao. Hawihoehnae hoi a kâhmo han. Bangkongtetpawiteh, a tawksak e yonnae hah ahni lathueng patho lah ao han.

12 Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.

Ka taminaw ni camonaw a rektap awh. Napuinaw hai a uk awh. Ka taminaw, nangmouh lam na ka patue e naw ni lam na phen sak awh toe. Na dawn awh e lamthung hai a raphoe awh toe.

13 Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.

BAWIPA ni lawkcengnae hmuen koe amae hmuen a la teh, taminaw lawkceng hanlah a kangdue.

14 Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.

BAWIPA ni a taminaw thung dawk e, a kum kacuenaw hai thoseh, bawinaw hai thoseh, lawkceng hanelah lawkcengnae hmuen koe a kâen. Nangmouh ni, kaie takha na padoun awh toe. Karoedengnaw, e hnopai na lawp awh teh, namamouh im vah na pâkhueng awh toe.

15 Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟

Ka taminaw hah bangkongmaw na rektap awh vaw. Mathoenaw e minhmai hah bangkongmaw na phom awh vaw telah, ransahu Bawipa Jehovah ni a ti.

16 Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:

BAWIPA ni bout a dei e teh, Zion canunaw teh a kâoupnae a rasang awh. A lahuen a kamnue sak awh teh, a mit a kâhei sak awh teh, a khoksaluem koe dinghling lawk a tho teh, tektanek lah ceitakhai laihoi lam a cei awh dawkvah,

17 Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.

BAWIPA ni Zion canunaw hah a lû moihna sak vaiteh, a khohna rading pouh vaiteh, caici lah yeirai kaposak han.

18 Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,

Hote hnin navah, a kamthoupnae khok dinghling, tamlawk lupawk, dingyin,

19 Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,

hnâpacap kanghoi e, laikaw, minhmai ramuk,

20 de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,

luhuem, sui khokdingyin, taisawm, hmuitui bawm,

21 Fingerringene og Næseringene,

kuthrawt, hnawngpacap,

22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,

sui tamlawk angki, hnica, kala, yawngya,

23 Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.

hlalang, athung angki, sammuem, hoi kamthoupnae hni naw hah ka takhoe han.

24 Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.

Hmuitui e yueng lah kapawk hmui, taisawm e yueng lah tangron, samvei e yueng lah lû luengpalueng, loukloukkaang e khohna yueng lah buri, meihawinae yueng lah sum pâan hoi nep e a hmâkathan lah ao han.

25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.

Na taminaw teh, tahloi hoi a rawp awh vaiteh, nange athakaawm taminaw teh taran tuknae koe a due awh han.

26 Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.

A longkhanaw ni cingou laihoi khuikap awh vaiteh, kingkadi lah talai dawk a tahung han.