Esajas 3
1 Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;
Pakai, van galsatte Pakai chun, Jerusalem le Judah ten akingainau athil jouseu, achanglhah lhon jouseu le atwi jouseu alahpeh ding,
2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;
Apasal hat jouseu le agal-hang jouseu chule athutanhou le athemgaohou, athempuhou le upa ho panna-a,
3 Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.
Galsat lamkaiho le avaihom lamkailenho, thumop-ho chule khutthemho le ahsi lekhathemho jouse kitolmang diu ahi.
4 Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.
Keiman chapang khangdongho chu alamkaiyuva kapansah ding, chapang chachan achunguva vai ahop diu ahi.
5 Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.
Chuteng khatnin khat abol genthei ding, mihem khat chun mihem khat abol gentheiya chule amitinin aheng-akom abol genthei ding ahi. Khangdonghon jong upa ho ahin noise diu, milham maimai ho’n jong jaumtah miho chu anuisatnuva anoise diu ahi.
6 Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:
Hiche nikho lam chuleh pasal khat chun asopipa henga, “Nangin sangkhol chol naneiyin, kalamkaiyuva napan’a nangma vaihom nanoiya ikilamkai diu ahi,” ati ding ahi.
7 Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!
Ahinlah amapa chun ahindonbut ding, “Kanompoi! Kei pangthei ponge. Ajehchu keiman anneh ding le ponsil ding kahaopoi. Hijehchun mopohna lathei ponge!” ati ding ahi.
8 Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.
Ijeh-inem itileh Jerusalem hung kipallhuding, Judah jong hung lhuding ahi. Ijeh-inem itileh amahon Pakai dounan thu aseiyun, Pakai thupeh ajuinom pouve. Chule Pakai maichangtaha taitomna aneikhumun ahi.
9 Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
Amaisou chun ahinau aphongdohun, Sodom mite bangin lhangphongtahin achonseuvin ahi. Achonsetnau selmangin aumtapon, Ohe! ada ahilhontai. Amanthahna diu amahon achamuva akiboldoh-u ahibouve.
10 Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
Midihho vang chu seipeh-un, amaho dinga ijakai phasoh ding ahi. Atohphat gau akisan diu ahi!
11 Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.
Ohe migilouho vang mangthah diu ahi. Ajehchu agitlounau ga chu ahibangtaha akimu diu ahi.
12 Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.
Chapang tobang lamkaiho chun kamite asugentheiyun, numeihon jong avaihopkhumui. O kamite, nalamkaihovin nahin pui lamvai tauvin, lamdihlouva nahin pui tauve.
13 Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.
Pakaiyin thutanna mun alotan, amite thutanpeh dingin atoutai.
14 Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.
Pakai chu athutanna phongdoh dingin ahung naiyin, mipi vaihom ho le upa ho thu atanin, “Nanghon kalengpilei, Israel nachom tauve. Nainsunguvah migentheiho thil nachomhou akisedimset tai.
15 Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟
Ipi nakingapchatnauva kamite nachotphauva, mivaichate maichang chu leivui toh nagoithau ham?” tiin Pakai, van galsatte Pakai chun aseiye.
16 Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:
Pakaiyin hiti’n aseiyin, “Vetlomtah Zion hi akihoithosah-in, angong avaiputnin, amitnin mi alhemngolin, kihoithosahtahin akal asepmin, akeng-ngonga chaocha ging lhinglheng pumin lam ajotne.
17 Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.
Hijeha chu Pakaiyin Zion Chanute chu alujangu pat dehduh-a ahin koi ding, alu-u tol gamding ahi.
18 Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,
Thupi tan nikho chuleh Pakaiyin akicheihoinau jouse anoimangpeh diu, alu-uva akop-uleh akhi-ou kisan asutlhahpeh ding,
19 Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,
Abilbahou, achaochau, amaikhuhou,
20 de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,
Apon lutom le bantom, kengngonga aki-ou chaochaho, konga kivei diel jouse asutlhahpeh ding chule lunglathei kicheihoinaho le thaonamtuiho;
21 Fingerringene og Næseringene,
Khutjem, khi-o,
22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,
Golvahni vonho, sangkholcholho, sangkhol-bantong le sumbomho,
23 Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.
Phatvet, tupat ponnem, lujemhoiho chule ponsilho aboncha kilahdohpeh ding ahi.
24 Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.
Gimnamtui nam talouva aui-athang joh nam diu, diel khella khaojang akigah diu, asam jolsellu jong pullhasoh ding ahi. Chule pon-ah hoitah khella khaodip-pon hamthethu akiah diu, jumnan amelhoina jouseu alekhu ding ahi.
25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.
Khopia pasalho chu chemjama kithatgam ding chule agal-hat-hou jong kidouna pholla thiden diu ahitai.
26 Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.
Zion kelkot phunga chu kana le puldouna umding, akhopi chu numei kisuse-kisuthanghoi tolla kikhelpha-den tobang hiding ahi.
