Esajas 29
1 Ve Ariel, Ariel! du Stad, i hvilken David slog Lejr; lægger Aar til Aar, lader Højtid følge paa Højtid!
Ariǝlgǝ, Dawut ɵz makani ⱪilƣan Ariǝlgǝ way! Yǝnǝ bir yil yillarƣa ⱪoxulsun, Ⱨeyt-bayramlar yǝnǝ aylinip kǝlsun;
2 Da vil jeg trænge Ariel; og der skal være Drøvelse og Bedrøvelse, dog skal den være mig som Ariel.
Biraⱪ Mǝn dǝrd-ǝlǝmni Ariǝlgǝ kǝltürimǝn; Dad-pǝryadlar kɵtürülüp anglinidu; U Manga ⱨǝⱪiⱪǝtǝn bir «Ariǝl» bolidu.
3 Thi jeg vil slaa Lejr rundt omkring dig, jeg vil belejre dig med Bolværk og opkaste Volde imod dig.
Qünki Mǝn seni ⱪapsap qedirlar tiktürüp, Seni ⱪamal ⱪilip muⱨasirǝ istiⱨkamlirini salimǝn, Potǝyliri bilǝn seni ⱪorxiwalimǝn.
4 Da skal du blive fornedret, du skal tale fra Jorden af, og din Tale skal mumle fra Støvet af, og din Røst skal være ligesom Genfærdets af Jorden, og din Tale skal hviske fra Støvet af.
Xuning bilǝn pǝs ⱪilinisǝn, Sǝn yǝr tegidin sɵzlǝydiƣan, Gǝpliring pǝstin, yǝni topa-qangdin kelidiƣan, Awazing ǝrwaⱨlarni qaⱪirƣuqiningkidǝk yǝr tegidin qiⱪidu, Sɵzliring topa-qangdin xiwirlap qiⱪⱪandǝk bolidu;
5 Og dine Fjenders Mangfoldighed skal vorde som fint Støv og Voldsmændenes Mangfoldighed som Avner, der henfare, og det skal ske hastelig i et Øjeblik.
Xu qaƣda düxmǝnliringning topi huddi yumxaⱪ topa-qanglardǝk, Yawuzlarning topi xamal uqurup taxlaydiƣan topandǝk tozup ketidu. Bu ix birdinla, tuyuⱪsiz bolidu!
6 Den skal hjemsøges fra den Herre Zebaoth med Torden og med Jordskælv og vældig Drøn, med Hvirvelvind og Storm og fortærende Ildslue.
Əmdi samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar sening yeningƣa kelidu; Güldürmama, yǝr tǝwrǝx, küqlük xawⱪun, ⱪuyuntaz, boran wǝ yutuwalƣuqi ot yalⱪunlar bilǝn sǝndin ⱨesab alidu.
7 Og med alle Hedningernes Mangfoldighed, som stride imod Ariel, skal det gaa som med en Drøm, et Nattesyn, ja, med alle dem, som stride imod den og dens Befæstning, og med dem, som trænge den.
Xundaⱪ ⱪilip Ariǝlgǝ ⱪarxi jǝng ⱪilidiƣan, Yǝni uningƣa wǝ ⱪǝl’ǝ-ⱪorƣanliⱪ mudapiǝlǝrgǝ jǝng ⱪiliwatⱪan barliⱪ ǝllǝrning nurƣunliƣan ⱪoxunliri keqisi kɵrgǝn qüxtiki kɵrünüxtǝk yoⱪap ketidu.
8 Og det skal gaa, som naar den hungrige drømmer og synes, at han æder, men haar han opvaagner, da er hans Sjæl tom; og ligesom naar den tørstige drømmer og synes, at han drikker, men naar han opvaagner, er han mat og hans Sjæl tørstig, saaledes skaldet gaa med alle Hedningernes Mangfoldighed, som strider imod Zions Bjerg.
Aq ⱪalƣan birsi qüx kɵrgǝndǝ, Qüxidǝ bir nemǝ yǝydu; Biraⱪ oyƣansa, mana ⱪorsiⱪi ⱪuruⱪ turidu; Qangⱪiƣan birsi qüx kɵrgǝndǝ, Qüxidǝ su iqidu; Biraⱪ oyƣansa, mana u ⱨalidin ketidu, U yǝnila ussuzluⱪⱪa tǝxna bolidu; Mana Zion teƣiƣa ⱪarxi jǝng ⱪiliwatⱪan ǝllǝrning nurƣunliƣan ⱪoxunliri dǝl xundaⱪ bolidu.
9 Dvæler kun og forundrer eder; forblindes kun og vorder blinde! de ere drukne, men ikke af Vin; de rave, men ikke af stærk Drik.
Əmdi arisaldi boliwerip, Ⱪaymuⱪup ketinglar! Ɵzünglarni ⱪariƣu ⱪilip, ⱪariƣu bolunglar! Ular mǝst boldi, biraⱪ xarabtin ǝmǝs! Ular ilǝnglixip ⱪaldi, biraⱪ ⱨaraⱪtin ǝmǝs!
10 Thi Herren har udøst over eder en dyb Søvns Aand og tillukket eders Øjne, han har lagt Dække over Profeterne og eders Øverster, Seerne,
Qünki Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ ƣǝplǝt uyⱪusi basⱪuqi bir roⱨni tɵküp, Kɵzünglarni etiwǝtti; U pǝyƣǝmbǝrlǝr wǝ bax-kɵzünglar bolƣan aldin kɵrgüqilǝrnimu qümkiwǝtti.
11 saa at Synet af det hele skal være eder som en forseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaar sig paa Skrift, og siger: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er forseglet;
Muxu kɵrgǝn pütkül wǝⱨiy bolsa, silǝr üqün peqǝtliwetilgǝn bir yɵgimǝ kitabdǝk bolup ⱪaldi; Hǝⱪ kitabni sawatliⱪ birsigǝ berip: — «Oⱪup berixingizni ɵtünimǝn» — desǝ, u: — «Oⱪuyalmaymǝn, qünki peqiti bar ikǝn» — dǝydu.
12 eller Bogen gives en, som ikke forstaar sig paa Skrift, og der siges: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg forstaar mig ikke paa Skrift.
Kitab sawatsiz birsigǝ berilip: — «Oⱪup berixingizni ɵtünimǝn» — deyilsǝ, u: — «Mǝn sawatsiz» — dǝydu.
13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær til mig, og de ære mig med deres Mund, med deres Læber, men deres Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskens Bud, som de have lært:
Wǝ Rǝb mundaⱪ dǝydu: — «Muxu hǝlⱪ aƣzi bilǝn Manga yeⱪinlaxⱪanda, Tili bilǝn Meni ⱨɵrmǝtligǝndǝ, Biraⱪ ⱪǝlbi bolsa Mǝndin yiraⱪ turƣaqⱪa, Mǝndin bolƣan ⱪorⱪuxi bolsa, pǝⱪǝt insan balisining pǝtiwaliridinla bolidu, halas;
14 Se, derfor vil jeg blive ved at handle underligt med dette Folk, underligt, ja vidunderligt; thi deres vises Visdom skal forgaa, og deres forstandiges Forstand skal skjule sig.
Xunga mana, Mǝn muxu hǝlⱪ arisida yǝnǝ bir karamǝt kɵrsitimǝn; Karamǝt bir ixni karamǝt bilǝn ⱪilimǝn; Xuning bilǝn ularning danixmǝnlirining danaliⱪi yoⱪilidu; Ularning aⱪillirining ǝⱪilliri yoxurunuwalƣan bolidu».
15 Ve dem, som sænke sig dybt ned fra Herren for at skjule deres Anslag, og hvis Gerninger ere i Mørket, og som sige: Hvo ser os, og hvo kender os?
Ɵzining pükkǝn niyǝtlirini Pǝrwǝrdigardin yoxurux üqün astin yǝrgǝ kiriwalƣan, Ɵz ixlirini ⱪarangƣuluⱪta ⱪilidiƣan, Wǝ «Bizni kim kɵridu» wǝ «Kim bizni bilgǝn» degǝnlǝrgǝ way!
16 O, I forvendte! mon Pottemageren skal agtes som Ler? mon Værket kan sige om den, som gjorde det: Han har ikke gjort mig? eller kan det, som er dannet, sige om den, som dannede det: Han forstod det ikke?
Aⱨ, silǝrning tǝtürlükünglar! Sapalqini seƣiz layƣa ohxatⱪili bolamdu? Xundaⱪla ix ɵzini Ixligüqigǝ: «U meni ixlimigǝn», Yaki xǝkillǝndürülgǝn ɵzini Xǝkillǝndürgüqigǝ: «Uning ǝⱪli yoⱪ» desǝ bolamdu?!
17 Er der ikke endnu en saare liden Tid, saa skal Libanon blive til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?
Qünki ⱪisⱪa waⱪit iqidila, Liwan mewilik baƣƣa aylandurulmamdu? Mewilik baƣ bolsa orman ⱨesablanmamdu?
18 Og paa den Dag skulle de døve høre Bogens Ord, og de blindes Øjne se ud fra Dunkelhed og Mørke.
Xu künidǝ gaslar xu yɵgimǝ kitabning sɵzlirini anglaydiƣan, Ⱪariƣular zulmǝt ⱨǝm ⱪarangƣuluⱪtin qiⱪip kɵzliri kɵridiƣan bolidu;
19 Og de sagtmodige skulle ydermere faa Glæde i Herren, og de fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige.
Mɵminlǝr bolsa Pǝrwǝrdigardin tehimu hursǝn bolidu; Insanlar arisidiki miskinlǝr Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqidin xadlinidu.
20 Thi det er ude med Voldsmanden, og med Spotteren har det faaet Ende, og alle de ere udryddede, som vare aarvaagne til at gøre Uret,
Rǝⱨimsiz bolƣuqi yoⱪaydu, Mazaⱪ ⱪilƣuqi ƣayib bolidu; Ⱪǝbiⱨlik pursitini kütidiƣanlarning ⱨǝmmisi ⱨalak ⱪilinidu;
21 de, som gøre et Menneske til Synder for et Ords Skyld og stille Snarer for den, som dømmer paa Tinge, og ved Løgn bøje Retten for den retfærdige.
Mana [muxundaⱪ adǝmlǝr] adǝmni bir sɵz üqünla jinayǝtqi ⱪilidu, Dǝrwazida turup rǝzillikkǝ tǝnbiⱨ bǝrgüqi üqün tuzaⱪ tǝyyarlap ⱪoyidu, Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning dǝwasini sǝwǝbsiz bikar ⱪiliwetidu.
22 Derfor saa sagde Herren, som genløste Abraham, til Jakobs Hus: Jakob skalt nu ikke mere beskæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke mere blegne.
Xunga Ibraⱨim üqün bǝdǝl tɵlǝp ⱪutⱪuzƣan Pǝrwǝrdigar Yaⱪupning jǝmǝti toƣruluⱪ mundaⱪ dǝydu: — «Ⱨazir bolsa Yaⱪup hijilliⱪⱪa ⱪalmaydu, Ⱨazir bolsa u tit-tit bolup qirayi tatirip kǝtmǝydu;
23 Thi idet han ser sine Børn, mine Hænders Gerning, midt iblandt sig, da skulle de hellige mit Navn, og de skulle hellige Jakobs hellige og forfærdes for Israels Gud.
Qünki [Yaⱪup] ⱪolumning ixligǝn ǝmili bolƣan, ɵz arisida turƣan ǝwladlirini kɵrgǝn waⱪtida, Ular namimni muⱪǝddǝs dǝp uluƣlaydiƣan, Yaⱪupning Muⱪǝddǝs Bolƣuqisini pak-muⱪǝddǝs dǝp bilidiƣan, Israilning Hudasidin ⱪorⱪidiƣan bolidu.
24 Og de, som vare forvildede i Aanden, skulle faa Forstand, og de, som knurrede, skulle tage imod Lærdom.
Roⱨi ezip kǝtkǝnlǝr yorutulidiƣan, Ⱪaⱪxap yürgǝnlǝr nǝsiⱨǝt-bilim ⱪobul ⱪilidiƣan bolidu.
