< Esajas 29 >
1 Ve Ariel, Ariel! du Stad, i hvilken David slog Lejr; lægger Aar til Aar, lader Højtid følge paa Højtid!
Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Arieli kumamoka kva huo, Arieli kumamoka Devitima kumama eme ante'noma mani'nea kuma me'nane. Hagi kafugu kafugu'ma musenkasema hu nezama krenka nenana zana huvava hunka vuo.
2 Da vil jeg trænge Ariel; og der skal være Drøvelse og Bedrøvelse, dog skal den være mig som Ariel.
Nagra Ra Anumzamo'na knaza atresugeno Arieli kumamokarega egahie. Ana hanuge'za kagripima nemaniza vahe'mo'za tusi zavi krafa hugahaze. Anama hanaza zamo hanigenka kagra Arieli kumamoka kresramna vu itani'agna nagritera hugahane.
3 Thi jeg vil slaa Lejr rundt omkring dig, jeg vil belejre dig med Bolværk og opkaste Volde imod dig.
Nagra ha' vahera huzmantesuge'za e'za eme miko asoparegati kavazagi kagigahaze. Ana nehu'za mani'nezama ha'ma hugantesnaza zana, kuma keginamofo tvaontera mopa kate'za erinte hihi hanageno marerisige'za, zaza no kiza mareriza manine'za hara hugantegahaze.
4 Da skal du blive fornedret, du skal tale fra Jorden af, og din Tale skal mumle fra Støvet af, og din Røst skal være ligesom Genfærdets af Jorden, og din Tale skal hviske fra Støvet af.
Hagi kagrira mopafi kazeri fenkamu atresnagenka kamuragufati kugusopafi mase'nenka anampinti sumisumi ke hugahane. Kagerumo'ma kugusopafinti'ma osi'osi'ma huno esania zamo'a, mago hankro'mo mopa agu'afinti keaga hiaza hugahie.
5 Og dine Fjenders Mangfoldighed skal vorde som fint Støv og Voldsmændenes Mangfoldighed som Avner, der henfare, og det skal ske hastelig i et Øjeblik.
Hianagi ha' vahekamo'za tusi'a kugusopagna hu'za tusi'a vahe'mo'za hara eme hugantegahaze. Hagi kema ontahi'za hazenkema eri hakarema nehaza sondia vahera mago hankave zaho'mo witimofo hona'a eri harafi huno viaza hu'za ame hu'za vugahaze.
6 Den skal hjemsøges fra den Herre Zebaoth med Torden og med Jordskælv og vældig Drøn, med Hvirvelvind og Storm og fortærende Ildslue.
Nagra Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'na mona kereti'ene, iminti'ene tusi'a agasasane zahoteti'ene ununkoteti'ene maka'za te fanane hu tevereti'ene hu'na zamahe fanene hugahue.
7 Og med alle Hedningernes Mangfoldighed, som stride imod Ariel, skal det gaa som med en Drøm, et Nattesyn, ja, med alle dem, som stride imod den og dens Befæstning, og med dem, som trænge den.
Hagi ru moparegati tusi'a sondia vahe e'za Arieli (Jerusalemi) kumara eme avazagi kagine'za, fraki'za nemaniza ha'ma eme hunte'za azeri havizama hanaza zamo'a, kenage'ma ava'na keaza hu'za eme zamazeri haviza hute'za omanigahaze.
8 Og det skal gaa, som naar den hungrige drømmer og synes, at han æder, men haar han opvaagner, da er hans Sjæl tom; og ligesom naar den tørstige drømmer og synes, at han drikker, men naar han opvaagner, er han mat og hans Sjæl tørstig, saaledes skaldet gaa med alle Hedningernes Mangfoldighed, som strider imod Zions Bjerg.
Anahu kna huno mago agazanku nehia ne'mo mase'neno ava'na keana, ne'za neneno ke'neanagi, o'matiana aga zamo'a vaga noregeno, tinku ave'nesia ne'mo mase'neno ava'na keana, ti neneno ke'neanagi, otiana tinku ave'nesigeno traka huno mase'ne. Maka moparegati tusi'a sondia vahe'ma e'za Saioni agonamofoma ha'ma eme hunte'naza vahetera e'ina huknaza fore hugahie.
9 Dvæler kun og forundrer eder; forblindes kun og vorder blinde! de ere drukne, men ikke af Vin; de rave, men ikke af stærk Drik.
Hanki antri nehuta antahintahi hakare nehuta, tamavu sukita tamavu asuhu vahekna huta maniho. Tamagra waini tima nenaza vahe'mo'zama nehazaza huta neginagia hunazanagi, aka tina one'naze. Tamagra umasete emeset huta traka traku hu'nazanagi, aka tina one'naze.
10 Thi Herren har udøst over eder en dyb Søvns Aand og tillukket eders Øjne, han har lagt Dække over Profeterne og eders Øverster, Seerne,
Na'ankure Ra Anumzamo avu mase avamu huntesigeno tamagritera egahie. Ana hanigeno kasnampa vahe'mokizmi zamavua erisu nehuno tamasenirera rufitegeta kega'zana onke'naze.
11 saa at Synet af det hele skal være eder som en forseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaar sig paa Skrift, og siger: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er forseglet;
E'ina hu'negu Ra Anumzamo'ma eri kaveri'ma higenkama kenanana, fuki rekamarente'naza avontafe knaza me'negenka ke'nane. Ana hunesigeno mago vahe'mo erino avoma nehamprisania vahe nemino hamprio hanigeno'a, a'o fuki rekamare neanki'na eri vakare'na hamprigara osu'noe huno hugahie.
12 eller Bogen gives en, som ikke forstaar sig paa Skrift, og der siges: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg forstaar mig ikke paa Skrift.
Hagi ana'ma hutena avoma nohamprisnia vahe'ma ana avontafe'ma eri neminka, ama avona hamprioma hanankeno'a, nagra avoma hampri'zana ontahi noanki'na ohamprigahue huno hugahie.
13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær til mig, og de ære mig med deres Mund, med deres Læber, men deres Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskens Bud, som de have lært:
Hanki Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, ama vahe'mo'za kereti'ene zamagiteti hu'za nagia ahentesga nehaze. Hianagi zamagu'amo'a nagritera omane afete me'ne. Nagri'ma antahi'namiza mono'ma hunenanta zana vahe'mo'zama ante'naza kasege amage ante'za monora hunenantaze.
14 Se, derfor vil jeg blive ved at handle underligt med dette Folk, underligt, ja vidunderligt; thi deres vises Visdom skal forgaa, og deres forstandiges Forstand skal skjule sig.
E'ina hu'negu nagra mago'ene hentofaza zamagritera eri fore hanuge'za kegahaze. Anama nehu'na knare antahi'zane vahe'mokizmi antahi'zana eri netre'na, antahi zane vahe'mokizmi antahi'zana eri atregahue.
15 Ve dem, som sænke sig dybt ned fra Herren for at skjule deres Anslag, og hvis Gerninger ere i Mørket, og som sige: Hvo ser os, og hvo kender os?
Hagi havi zamavu'zamava'mahu antahintahima eri franeki'za, mago vahe'mo'a tageno antahino osugahie hu'za nehu'za Ra Anumzamofo avure franekune hu'za nehaza vahe'mo'za kva hiho.
16 O, I forvendte! mon Pottemageren skal agtes som Ler? mon Værket kan sige om den, som gjorde det: Han har ikke gjort mig? eller kan det, som er dannet, sige om den, som dannede det: Han forstod det ikke?
Tamagra miko zana eri rukrahe nehaze. Hagi mopa kavoma tro'ma nehia ne'mo'a, mopagna hu'ne nehaze. Hagi mago zama tro'ma hunte'nesnia zamo'a, azama avako'ma huno tro'ma hunte'nesnia venafona, asamino kagra trora nagrira huonte'nanema haniana, e'i knare hugahifi? Hagi mopa kavoma tro'ma hu'nesnia ne'ma, mopa kavomo'ma asamino kagra mago'zana ontahi'nanema huno haniana, e'i knare antahi'zana e'origahie.
17 Er der ikke endnu en saare liden Tid, saa skal Libanon blive til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?
Hagi osi'a knafi Lebanoni zafa tanopamo'a rukrahe huno masavenke hoza mopa fore hugahie. Ana hanigeno hozamo'a tretre huno zafa tanopagna hugahie.
18 Og paa den Dag skulle de døve høre Bogens Ord, og de blindes Øjne se ud fra Dunkelhed og Mørke.
Hagi e'i ana knafina zamagesa ankanire vahe'mo'za avontafepi me'nea nanekema hamprisnazana antahigahaze. Hagi zamavu asuhu vahe'ma tusi'a hanimpima mani'naza vahe'mo'za ruhari hu'za ete zamavua kegahaze.
19 Og de sagtmodige skulle ydermere faa Glæde i Herren, og de fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige.
Vahe'mozama zamazeri havizama nehaza vahe'ene keonke zanku'ma atupa'ma nehaza vahe'mo'za, Ra Anumzana Israeli vahe'mokizmi ruotage'ma hu'nea Anumzamofona musenkase hunte'za agi'a erisga hugahaze.
20 Thi det er ude med Voldsmanden, og med Spotteren har det faaet Ende, og alle de ere udryddede, som vare aarvaagne til at gøre Uret,
Hianagi kema ontahi'za hazenke'ma nehaza vahe'ene, Anumzamofo kegu'ma kiza zokago kema nehaza vahera fanane hu'za omanigahaze. Ana nehanage'za kefo zamavu'zmava huzankuke'ma nehaza vahe'mo'za tamage hu'za fanane hugahaze.
21 de, som gøre et Menneske til Synder for et Ords Skyld og stille Snarer for den, som dømmer paa Tinge, og ved Løgn bøje Retten for den retfærdige.
Hagi vahe'ma havige huzmante'za keagafi zamavare nente'za, hazenkema hu'naza vahe'ma havige hu'za keagafima zamaza nehu'za, fatgo vahe'ma keagafima zamavarenentaza vahe'mo'za ana zanke hu'za knazana erigahaze.
22 Derfor saa sagde Herren, som genløste Abraham, til Jakobs Hus: Jakob skalt nu ikke mere beskæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke mere blegne.
E'ina hu'negu Abrahamuma agu'vazino avre'nea Ra Anumzamo'a amanage huno Israeli vahekura nehie, tamagra Jekopu agehe agehemota tamagazegura nosinkeno tamavugosamo'a evuoramino.
23 Thi idet han ser sine Børn, mine Hænders Gerning, midt iblandt sig, da skulle de hellige mit Navn, og de skulle hellige Jakobs hellige og forfærdes for Israels Gud.
Hianagi Nagri nazanko avoma agri mofavre naga'ma amu'nompima mani'naza vahe'ma negenu'za, Nagri nagimo'a ruotge hu'ne nehu'za, Jekopu Anumzana ruotage hu'ne nehu'za, Israeli vahe Anumzamofona koro hunte'za agorga manigahaze.
24 Og de, som vare forvildede i Aanden, skulle faa Forstand, og de, som knurrede, skulle tage imod Lærdom.
Hagi antahintahi zamimo'ma hazama negrea vahe'mo'za tamage nanekea antahi ama' hugahaze. Hagi ke hakare nehu'za ke ontahi vahe'mo'za e'ina hihoma hu'na rempima huzamisnua kea amage antegahaze.